davre·øl
Ìde| davre·øl | Ìde |
subst.
[spredt i kystegne af Thy, Mors og Sall samt i Him´NV]
= stor ål, som ikke sælges, men holdes tilbage til »davre el. som betalingsmiddel for fiskerne. KAagaard.Thye.39. Dovveraal = den største Aal, som toges med Pulsvoddet, blev taget fra Fæntet (dvs. nattens fangst), der ellers i Regelen var solgt "te e Aaldryvver" (jf. åle·driver), og spist af Fiskeren og hans Familie hjemme. Thy´S. Ålefiskeriet med pulsvåd blev i særlig grad drevet af fiskerne i Agger og Harboøre. Efter St. Hans sejlede de ind i Limfjorden og fordelte sig fire og fire på gårdene langs fjorden. Her boede de så længe fiskeriet stod på. Betalingen for opholdet blev erlagt i naturalier, de såkaldte "davreål", samt en vis sum penge pr. dag. AHRasm.DFR.15 (jf. HRasmussen.L.187ff.). Værten (for tilrejsende fiskere) havde således lov til at udtage de 20 største af hver nats fangst. De blev kaldt davreål og blev nedsaltede til senere brug. Him´NV. I Høstens Tid fik Høstfolkene som extra Ret til Davre et Stykke speget Aal (Davreaal). Mors.
| davre·øl | Ìde |
| Sidens top | |