bortfelderÇbos

Se også Çbåds´ (sms.led), Ìbås (subst.), båse (verb.), bære (verb.), Ìbøsse (subst.), Çbos (subst.), Èbos (subst.), ¢bos (subst.), Ìbus (subst.)

Ìbos

subst., interj. _ med sideformerne bosse, bossen, bossi. _ bås alm. i Nørrejy, spor. i SønJy; bòs Vends, Thy; bos $Houlbjerg; (som interj. ofte gentaget:) bås´bås spredt i Nordjy (± Vends´N), Midtjy´Ø; (vedr. sideformerne, kun anvendt som interj.:) båsè Nørrejy, spredt i SønJy (vsa. *busse); båsèn Djurs (± Samsø), spor. i øvrige ØstjyÌ; båsi spor. i VendsÌ. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

\ Ìmuligvis egl. bf.

 Næste betydning

1) = lokkeråb, kælenavn til ko; som lokkeråb spor. også til kalv og stud [Nørrejy, spredt i SønJy] naar Bonden taler til sin Koe kalder han hende paa Latin Bos. Him (JesRel.1743). "Bette Bos, bette gue Bos", sæj¶er hon å wa re·le så glå¶ we dæm, di hæ·r nøj¶ Stu·d = bitte bos, bitte gode bos, siger hun og var virkelig så glad ved dem, de her nye stude. HJens.HDF.55. Skjoldb.RF.I.93. Ka Bossæn no sto ste·l (= stå stille). Vends. kom Bos! kalder man, naar man vil liste sig til en løs Ko. MØJy.

 Forrige betydning

2) = sten med hul igennem brugt som legetøj [syn.: hulbår·ko] *$Torsted.

bortfelderÇbos
Sidens top