bårre
Çbås´| bårre | Çbås´ |
Se også Çbåds´ (sms.led), Çbås´ (sms.led), bære (verb.), Ìbars (subst.), Çbas (subst.), ¢bas (adj.), Ìbase (verb.), Çbase (verb.)
subst. _ udtale »kort (med note), jf. også K 1.1; (desuden:) *børse ÅrbRødding.1987.44. _ som 1.sms.led: se Çbås´. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; mask. $LæsøÇ; neutr. BjerreHÈ. _ plur.: u.end. alm. (men med af evt. stød og i TonalOmr tilkomst af acc.2); ´er (K 6.2) $Fjolde, NDjurs, ældre sideform i $Tved.
\ Ìnavnlig i ´V hårdt trængt af yngre bo¿s; Çogså spor. optegnet i Vends´Ø; Èogså spor. i MØJy´S og LBælt.
[jf. FestskrHPHansen.377ff. (fx om forholdet mellem betegnelserne bås og stald)]
1) = plads i stalden, afskilt ved krybbe og »bæssinger, bagtil åben ud mod »grebning; jf. heste·bås 1, stald·bås x [Nørrejy (± SVJy), ØSønJy´N, Als, Sundeved; se kort; syn.: stade x, stald x, stald·sted, stand x, spil·tov]
 |  Tæt afhjemlet |
1.1) i alm. I en Kobaas stod to Køer, i Hestebaasen kun én Hest. I Kostalden var ogsaa Ka¬·bo·s og en Baas til Tyren, der gerne stod ene. MØJy. Der var to Køer i hver Baas, bundne hver til sin Side med Bindsler af Reb, som endte i en Ring, der kunde glide op og ned ad en Jernløbestang, eftersom Koen stod op eller lagde sig ned i Baasen. AarbViborg.1930.90. Di malke Tsjyren i Bosen i Nøst undtaen de ku træf i varm Sommermeje ¨ for Flyverens Skyld = man malkede køerne i båsen undtagen måske på varme sommerdage for fluernes skyld. Vends. Naar a malker, saa skal hver Baas (hver to Køer) helst gi en 80er fuld (dvs. en malkespand til 80 liter). Frifelt&Kragelund.JV.26. \ (spor. også:) om andre smårum i stald, fx føl·bås, svine·bås, foder·bås, vand·bås (især i de egne af Sønderjy og SVJy, hvor bås er yngre indlån, jf. artiklens hoved). \ (spøgende, overført:) om alkoveseng. *Frifelt&Kragelund.DV.19. Så kam Stu·den end¶ i dje Bo¶s i Nøsse å Ma·ds end¶ i hans Bo¶s i Såwkam¶mere = så kom studene ind i deres bås i »nødset og Mads ind i hans bås i sovekammeret. *HJens.HDF.54.
1.2) i faste forb. (med overført betydning). _ føre (nogen) i bås = komme i tanker om, hvem vedkommende er. jeg kender ham, men æ ka it føe ham u bås. *ØSønJy. _ gå forkert i bås = gå galt (om et forehavende). *$Voldby. _ komme rigtigt i bås = finde en god ordning (med nogen). Ved Snekastning, hvor 2 Mand altid er fælles om et Skifte Sne, er det om at gøre at komme rigtig i Baas, dvs. at man faar en Makker, der griber Skovlen med modsat Haand forrest af en selv. *Ommers. _ stå i bås med (nogen) = have med (vedkommende) at gøre. Maren er en Støk uend Skrop (= en galsindet kvinde), der ett er gued aa sto i Boes sammel mæj = Maren er et stykke ondt »skrubbe (dvs. en galsindet kvinde), der ikke er god at stå i bås sammen med. *SkiveU. 17/12 1915. _ sætte (nogen el. noget) i/til bås = sætte (vedkommende hhv. sagen) på plads [spor. i Nørrejy; syn.: båse 3] sæt hiñ te Bo¿s (= sæt hende til bås), billedligt Udtryk for at lære en ond Kvinde, hvor Skabet skal staa. Hards (Røjkjær.Opt.). han ka li sæt de hiele i boes = han kan lige sætte det hele på plads. SØJy. (spec., jf. båse 2:) vi sætter æ kwot i boes = altså ordner kortene (på hånden). Fjends. _ vende avet/tvært i båsen = være genstridig [spor. i Thy´S] _ vende sig forkert i båsen = bære sig forkert ad. *Djurs. _ være i bås med (nogen) = kunne hamle op med (vedkommende). *Aakj.BE.31.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = stald (i særskilt bygning el. forlængelse af stuehuset, jf. FestskrHPHansen.384); fortrinsvis for kreaturer, men mange steder også med plads til andre husdyr [Sønderjy (±NØ, ± Als og Sundeved), SVJy´S, desuden ældre kilder fra SVJy´N og LBælt´S; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Vesterpå: "E ¡Bå¶s" er det Rum, hvori Køerne er. "E Stold" er det Stå´ og Liggested i "e Bå¶s", hvor Køerne (sædvanligt to og to) er bundet (altså betydning 1 ovf.). Ved Haderslev ¨ det modsatte: Stalden er hele Rummet. Båsen Ståstedet (som i rigsmål). HostrupD.II.3.225 (jf. F.). fra Loen fører en Dör ind i ¨ Stalden, af hvilken den störste Del er for Kvæget (æ Bås) ¨ og et mindre Aflukke for Hestene (æ Hæhststold). Hagerup.Angel.38. Stalden, "æ bå¶s", hvor både heste, køer, stude, svin og høns efter god almindelig vesterboskik havde plads _ hønsene over svinene, således som det også kendes sydpå og langt op i Vestjylland. Jespersen.Rømø.18. de ær æn ¡døchtè ¡ka¿Ï ¡bå·dè i æ ¡bå¿s å i æ ªmark = det er en dygtig Karl baade i ¨ Stalden og i Marken. $Vodder.
3) = krybbe (i bås) [spor. i SVJy´N, desuden Mols (ABMarcussen.1829); forældet] kostalden, huset (hedder) kjörès, deri stå·ñ (= stande, dvs. båse) for de enkelte par af kør, i hver stå¿ñ en bu¶ès, krybbe. NHorneH (F.).
| bårre | Çbås´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}