Èbos
Ìbos·dør| Èbos | Ìbos·dør |
Se også Ìbos (subst., interj.), Çbos (subst.), Èbos (subst.)
subst. _ bås alm.; bòs (vsa. bås) Vends, NVJy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: båst Vends´S. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; u.end. Vends´NV.
1) = tværtræ mellem for´ hhv. baghjulene på ældre vogntyper; tværtræ, som danner leje for vognaksel, el. som akselen er fastgjort til [spredt i Vends, spor. i Han, Hards´N og på Mors; syn.: aksel·stok, bolster 2] Kæpstokken hviler paa Baasset og Baasset igen paa Akselen. Vends´N. det tykkere sted på denne (dvs. træakselen), som hjulet gik imod, kaldtes båst ¨ De slog tit en sten ind på båst, for at hjulet ikke skulle slide sig for meget ind. Vends´S (Krist.JyA.I.59). \ (hertil:) Båst = Slidjærnet på Axlen imod Enden af Hjulnavet. *Grønb.Opt.
2) (i møllesten) = leje (bøsning) for kværnaksel; i form af træklods, jerncylinder el. lign. [spredt i Nørrejy] dæñ æ lø¿s i æ bòs = den er løs (dvs. akselen ligger løst) i bøsningen. Mors. AarbThisted.1960.307.
| Èbos | Ìbos·dør |
| Sidens top | |