bær·bredsel

bære·båre

Se også Ìbærende (subst.)

bære

verb. _ bæ·r/bæ·è/bæ· (K 4.9) alm.; også (og hyppigst) bæ· Djurs, MØJy´SÌ; bÉ·r Vends; bær Læsø; Ábæ TonalOmr (K 1.9) (dog Ábeæ Als, Angel´N); beær $Fjolde. _ præs.: »kort 1 (med noter), jf. også K 6.2. _ præt.: »kort 2 (idet linjerne A_A og B_B kommenteres i note 7 hhv. 13 ndf.), jf. også K 1.1, K 2.0. _ ptc.: »kort 3 (hvor vekslingen mellem n´ og r´udlyd formentlig skyldes forskellig assimilation af ældre ´r(è)n, jf. Kort.127, DF.XXXII.53). _ generelt: i tryksvag stilling med tab af evt. længde, stød el. acc.2 (og spec. inf. bæ Als). _ afvigende udtale: (tryksvage former i passiv, spec. for pkt. 14.1:) (præs.) ®bæsè, *besè ældre sideform i Østjy´M; (præt. og ptc.) ®bost ældre sideform i Vends; (præt.) ®bæst ældre sideform i Østjy´M; (ptc.) ®bæs ældre sideform i $Tolstrup.

\ Ìi HadsH og VoerH ofte noteret med e: (inf.) *be·, (præs.) *be¿r; Çogså bæ·r Vends´S; Èogså bæ·rèr (især i ældre kilder); ¢bær er muligvis den opr. form i hele Østjy´M; £dog bæ¿rèr i to ældre optegnelser fra MØJy´N, sideform i $Houlbjerg (jf. om Århus´målet i Dialektstudier.II.211); Lyngby.Opt. har bæ fra tre lokaliteter i MØJy´N; Àspor. også bo·r; Blich. har både baaer og boer; Îdog ba i ØLisbjergH (fx $Todbjerg); inden for linjen A er spor. optegnet bo·r, især i ældre kilder; {også ba spredt i ældre kilder; denne form opfattes i VoerH som ældre end bo·; }dog bo¿o $Mandø (jf. K 4.9); Ì°el. bå¿è (jf. K 4.9); ÌÌofte med sideformen bå¿r, bå¿è (fx $Agerskov, $Løgumkloster); ÌÇdog bar Hagerup.Angel.; inden for linjen B med sideformen Ábå·; Ì¢også bo¿r Vends´N og ´Ø; Ì£dog bo¿r $Storvorde; også bon· i ´Ø (bl.a. Lyngby.Opt.); ÌÀdog bo·(è) NØDjurs, bo¿r Ommers (NPBjerreg.Ommers.63); fra Djurs haves flere ældre optegnelser bo·rèn, bo·rèÛ; ÌÎogså bo¿r/bo¿o (jf. K 4.9); bån sideform i $Houlbjerg; Ì{også bån· i egnen omkring Viborg; Lyngby.Opt. har bån· på grænsen til området sydfor; Ì}også bån· $Give; i betydning 7: bo·nt (HPHansen.Opt.), vel en omdannelse (til svagtbøjet ptc.) af et ældre (misforstået) bo¿n; Ç°også bårdn spor. i SSlesv; ÇÌogså bå·n spor. i ´S.

 Næste betydning

1) = løfte, gå med (noget) i hænderne, på armene, på ryggen (etc.). (overført:) Mads Flø var Mand for "at bære sin Pose" (= kunne drikke), og skønt han havde drukket meget blev han dog ikke beruset. KSkytte.JB.II.215. _ (i adskillige talemåder, med varianter, fx:) Der æ møj aa ryyv aa let aa bær (= meget at rive og lidt at bære), dvs. ¨ nok at bestille, men lidt kommer der ud af (det). Schade.127. at laane er let som en fjer, men bære hjem igen, er tungt som bly! Frifelt.LG.37 (med varianter i Kok.Ordspr.39). Der er manne te aa (= mange til at) bær Ild, aa kon fo (= få) te aa bæ Vand. Ussing.Erritsø.185. Du skal et slå star Brø op (= slå større brød op), end du ka bær te æ Own. AarbHards.1930.128. De ær æ wa·©t Fo¿r, dær entj ka bæ·r set i·j Fæt = det er et ringe får, der ikke kan bære sin egen uld. AarbVends.1932.312. _ jf. bære ¡op (se pkt. 10). \ (som afkortning) = bære et barn til dåben, et lig til graven [spredt afhjemlet] Dæ bette Dreng haa war i Tjerkk. Petrine boer ham siel ¨ Mads Peter aa Pjæ Mikkelsen wa Fajerer = den lille dreng har været i kirke; (moderen) Petrine bar ham selv; Mads Peter og Per M var faddere. Thise.LS.II.259. _ jf. bære ¡ud (se pkt. 10). \ faste forb.: (vbs.:) byde til ¡bæren = indbyde (naboer, venner etc.) til at bære kisten til graven [spor. i Sønderjy´M og ´S] dær blæw ¡böj¶n (= budt) te ¡bæ·rèñ ¨ Familie bar ikke! Gifte Mænd og Koner blev baaret af gifte Naboer. Unge og Børn blev baaret af unge Mænd. $Vodder. _ bære om ¡kirke [Als; se kort]

Tæt afhjemlet

Liget føres ¨ rundt om kirken; præst og degn går foran (Kejnæs). Andensteds betyder udtrykket "bære om kirke" blot at bære ligkisten op fra vognen til graven. Dog er det enkelte steder skik, at hvis graven ikke ligger således, at den nærmeste vej fører forbi kirkedøren, så går man en sådan omvej uden om kirken. DSt.1909.159.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = bringe; tage; især i forældede forb. som bære i ¡by, bære ¡forne [spredt i Østjy´M, spor. i øvrige Jyll] Dæ ska bærès fø· hæn te fa§tè fòlk å æn æµkèlt gamèl å sy©¶, å we bow¶èr hå fòlk swÒbt de mjÉst ò Û¶jÉ ka·© eñ¶ i¶ æn støk papij¶r ¨ de skal òså bærès hjÉm¶, fòr¶ èÛ te ba¿rèn å di ajèr hjÉm· ka fo nÒj· o bòjèlgòtèÛ å sma·© = der skal (efter bryllupsmiddagen) bæres føde hen til fattige folk og en enkelt gammel og syg, og ved bordet har folk svøbt det meste af deres kage ind i et stykke papir; det skal også bæres hjem, for at børnene og de andre hjemme kan få noget af bryllupsgodtet (dvs. ´lækkerierne) at smage. Kvolsgaard.L.131. å bær slajte¡ri¿ i bej¶ = bære Slagtemad (= nyslagtet kød) rundt til Naboer og Venner; dette gjorde Børnene, og de fik i Reglen 1 Kr. ¨ som Tak. $NSamsø (jf. Ussing.Erritsø.40). ¡så föreñ di sku ¡giwtès, ¡så sku èÛ jo bærès ¡fo·n ¨ ¡så ¡bar di ¡bo·Ûè de ¡jen·t å de ¡å·ñt ¡slaw ¨ ¡risènªgri¿n å ¡sokèr å ¡smær = så før de skulle giftes, så skulle der jo bæres »forne, så bar de (dvs. man) både det ene og det andet (til gildegården): risengryn, sukker og smør. $Anholt. AFSchmidt.DL.41. (talemåde, med varianter:) æn kuèn ka bæ miè u¿Û i sæt fårkèl, in man¶èn ka kjø sam¶èl mæ hæjst å u¿n = en kone kan bære mere ud i sit forklæde (dvs. øde mere bort), end manden kan køre sammen med hest og vogn (dvs. tjene). MØJy. \ bære julen ¡ud = rigsm. [spredt afhjemlet]

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = føre, bevæge (noget el. sig selv, i en beskrevet retning; også overført) [formentlig < rigsmål; spor. afhjemlet] da a høtt Krehsten robt ætte mæ, rentj a saa stærk min Bien ku bæhr mæ = da jeg hørte, Kristen råbte på mig, rendte jeg så stærkt mine ben kunne bære. CJRLund.TN.10. ¡ve¿j bær pò ¡laj¶ = vinden har retning mod land. AEsp.Læsø. (talemåde:) æ fesk æ alèr så be§tè, dæn bæ(r) jow æ hå¿n te¶ æ mån¶ = fisken er aldrig så lille, den bærer jo (dvs. alligevel) hånden til munden. Skyum.Mors.I.243. \ (hertil vel, med overført betydning:) de borr et nowe godt mæ sig = det bragte ikke noget godt med sig (at de blev gift). *SVJy. de æ ¡it gåt å ve·Û huè de bæ ¡hæn¶ = det er ikke godt at vide, hvor det fører hen (dvs. hvad der kommer ud af det). *$Gosmer.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

4) = have på, gå omkring med (klædningsstykke etc.) [vel < rigsmål; spor. afhjemlet] \ bære bukserne (overført) = være den der bestemmer (i hjemmet) [spor. afhjemlet]

 Forrige betydning  -  Næste betydning

5) = nære, lade sig lede af (følelse, ønske) [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] No laa Nils Klet aa wa ¨ grow waeg, aa a ku ¨ blyv ved aa bær Haae te ham, de war da en stuere Søj = nu lå Nils Klit og var meget syg, og jeg kunne blive ved at nære had til ham; det var da en stor synd. Thise.LL.27. æ hå¿r bor twij¶l pow¶r = jeg har (godt nok) haft en anelse om det; ligeså: bor leñ¶ pow¶r = ventet det (jf. lin x). $Agger. Maries Muer bor jo heller entj no Døl aapo è = Maries moder lagde jo heller ikke skjul på det (dvs. at han var søn af P.M.). Thise.SS.129.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

6) = sætte frugt, give afgrøde (især om træer) [vel < rigsmål; jf. bærende 2; spor. afhjemlet] Vi ¡ha¶è kon ¡jet ¡Kesbè¡træ¶, å de ¡sa·m ¡bær¶ í = Vi har kun eet Kirsebærtræ, og det samme (det ene) bærer ikke (Frugt). HostrupD.II.2.73.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

7) = (om ko) føde, kælve [spredt i Hards samt Sønderjy´S og ´Ø; forældet] VHards (Windelin.1807). Mi Bos hår da bohr den kjønneste Kal, / te nower i Verden hår sjet = min ko har da født den kønneste kalv, som nogen i verden har set. Noe´Nygård.J.11. Når en ko havde bo·nt (jf. note 20), piskede vi råmælken ¨ tilsatte det lidt andet mælk og bygmel (og brugte det til en »brødpandekage). HPHansen.BB.141. a skal ogsaa ud og have sèt til den Ko, der staar for Bæren (= skal til at kælve). VandfuldH (Krist.JyF.IV.95). (overført, i talemåde, med varianter:) Do se "ja" te òl·teµ¶, do æ gu¶ te å bÉr bÒ¶n = du siger ja til alting, du er god til at bære (= få) børn. $Børglum.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

8) = holde (til vægten af noget); understøtte [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy] do mo fo ¡å¬t i ¡værdèn it go ¡u¿Û po ¡i¿sèt, de ka it ¡be· = du må for alt i verden ikke gå ud på isen, den kan ikke bære. $Hundslund. (om høhøst i den afvandede Sperring sø:) ¡frø¡hë ¨ ¡de sku wi ¡kyèr i ¡lañ¶ po ¡hyw·lªbo·r ¨ de ¡wa så ¡blø¿Û, te Ûe ku ¡í ¡bæ·r è ¡hæj·st = »frøhø, det skulle vi køre i land på trillebør, det var så blødt, at det (dvs. jordbunden) ikke kunne bære hestene. Thy. å djÉ bo¿Û ku wal hɬ¶èr ej§t bæ·r swå¿r møj mièr eñ di ti mañ¶ = og deres båd kunde vel heller ikke bære ret meget mere end de ti mand. $Lild. (om smørret i kærnen:) de sku jo kuñ ¡bæ·è æ ¡ståw = det skulde jo kunne bære Staven, dvs. Kærnestaven, inden det kunde anses for færdigkærnet. $Vodder. Æ Bjen· ild et¶ regtig bæ·r ham læng·er = hans ben ville ikke rigtig bære ham længere. TKrist.BT.124. _ jf. bære ¡op (pkt. 10 b). \ (også) = (af)sætte (som lag på overflade) [spredt i Øst- og Sønderjy] de blöw Ástañèn å ba Áflø·è = det (dvs. mælken) blev stående og bar fløde. $Øsby. _ jf. bære ¡op (pkt. 10 c).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

9) = lide under; udholde, klare (sygdom, modgang etc.) [spredt afhjemlet] Men Simon bå da Mi’n ov e old Dav = men Simon bar da mén af det (dvs. af sit møde med et spøgelse) alle sine dage. HAlsinger. (JyTid. 5/2 1950). hon bo· henè ¡sår¶è ¡gåt, de wè ¡it nuèÛ å ¡mærk ¡po hen = hun bar sin sorg godt; der var ikke noget at mærke på hende. $Hundslund. ¡de¶ ær jo ¡í æn¡hwæ¿r, dæ ¡bær si ¡ò¬¶èr ¡li· ¡gòt = det er jo ikke enhver (hest), der bærer sin alder lige godt. $Torsted. haçj ho ¡miè ¡gja¬¶ eçj ¡go¿rèn ka ¡bæ· = han har mere gæld, end gården kan bære. $Gosmer. (talemåde, med varianter:) Der skal stærk Skoller te aa bæhr go Daue = der skal stærke skuldre til at bære gode dage (dvs. til at have medgang, uden at det stiger én til hovedet). MØJy (NBlicher.1811).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

10) i tryktabsforb. med efterfølgende adv. (på tværs af ovenstående betydningsinddeling). _ bære ¡for = bære foder til kreaturerne. Forkarlen skulde jo passe Hestene og ene skære Hakkelse til disse ¨ og Drengen skulde hjælpe Manden (dvs. husbond) med at passe Kreaturerne, "bære for" som det hed. *Ommers. Avner blev sældet, inden de blev ¡fåªbån¶ = baaret for (for Kreaturerne). *$Vodder. *$Darum. _ bære ¡fra/¡hen se bære ¡ud (ndf.). _ bære ¡ned = regne el. sne voldsomt; styrte ned [spor. på Djurs] RMøller.1808. A ska low for, de bær nier = jeg skal love for, at det bærer ned, det er en ordentlig Skylle. Mols. _ bære ¡op. a) = bære (korn etc.) til opmagasinering på loftet [spredt afhjemlet] ¡lisåm wi ¡task ¨ blöw ¡ålt ¡ku¶ènèt bo ¡åp = ligesom (dvs. i takt med at) vi tærskede, blev alt kornet båret på loftet. $Gosmer. Under "at bære op" blev tit udført Kraftprøver, der skulle vise, hvor meget Korn den enkelte (karl) kunde bære (og om han fortjente at blive kaldt "stærk", jf. stærk x). $Houlbjerg. _ b) = holde (til vægten af noget), understøtte [jf. betydning 8; spredt i Nord- og Midtjy, spor. i øvrige Jyll] æ jow¶èr ka bæ(r) åp = Jorden kan bære op; den frosne Skorpe kan bære. Skyum.Mors.I.79. E Skrav de var en firkonse Ram ¨ a ojer metten en løs Agfiel te a bær op = skraven var en firkantet ramme (til at lægge på vognen i høsten), og under midten en løs agefjæl til at understøtte (læsset). Vends. Lagen skulde være sådan (dvs. så saltrig) tè dæñ ku bær è ¡æ©¶ ªop (= at den kunne bære et æg op). $NSamsø. _ c) = afsætte (som lag på overfladen) [jf. betydning 8; spredt i MVJy (med subst. som subjekt) samt i Østjy´M og ´S (i reglen med upersonligt subjekt "det"), spor. i øvrige Jyll] rundt om med Væggene (i »mælkestuen) var Hylder, hvorpaa Mælkefadene anbragtes for at bære Fløden op. Hards. de bar ¡gåt ¡ap (= det bar godt op), siges, når der samler sig megen fløde oven på mælken. SSams. _ d) = fremføre (ærinde); i forb. bære sin tale ¡op [spredt i NVJy, spor. i Midtjy] (om bryllupsindbyder:) de ¡fø·st han kam ¡eñ¶ å è ¡da¿r, så sku han jo bær hans ¡tå·l òp, åm ¡di wi¬ ¡wæ·r så ¡gu¿è å kom ¡dæ·rªleÛ = så snart han kom inden for døren, så skulle han jo fremføre sit ærinde, om de ville værsågod at komme derled (dvs. derhen, til brylluppet). Thy. _ e) = begynde. hañ æ ¡sekè te å bæ ¡op = han er sikker, dygtig til at bære op, d.v.s. begynde salmesang f.eks. ved begravelser. *AlsOrdsaml. _ bære ¡over (foruden rigsmålets bære ¡over med) se pkt. 13.2 slutn. _ bære ¡på. a) = læsse på, påføre (el. lign.) [vel i forlængelse af betydning 2, og altså næppe beslægtet med vestnordisk berja (= slå) el. med tilknytning til Èbrede 3] hañ bær o ham å¬ de hañ kañ = slår ham alt hvad han kan ¨ hañ tår a¬ de di vel bær o ham = (han tager) alle de Hug (de, dvs. man, vil give ham). *Hards (Røjkjær.Opt.). En (der) har Sind til at taale Alt, hvad der "bær" paa (= hvad vedkommende udsættes for) ¨ af Drilleri. *PKMadsen.Opt. woÏ ¡do bær ¡smör ¡(p)o¿ (= vil du smøre smør på), ¡så¿n hon bar ¡(p)o¿ (= som hun da smurte tykt på!). *SSams. _ b) (upersonligt:) de bar let wot o¿ = det fugtede lidt (i stærk tåge). *Bjerre. de bær wu¶èt po¶ è = det bærer vådt på det, dvs. det småregner. *SSamsø (DSt.1905.122). _ bære ¡til. a) = bære ind til bordet [spor. afhjemlet] è Ábrujpichè di ba ¡te, å è Áskafè sat ¡o = brudepigerne de bar til, og »skafferen satte på (dvs. satte retterne frem for bryllupsgæsterne). $Als. _ b) = bære sig ad [jf. pkt. 13.1] Wi spelle Kort Nøjesavten; saaen Frier´Maren ba te ¨ mæ aa geliere ¨ Stevolteren = vi spillede kort nytårsaften; som dog Maren bar sig ad (dvs. gjorde sig umage) med at blande »styrvolterne. *SSams. (med endnu to citater). Hvodan er et, do bæ ten? = hvordan er det, du bærer dig ad. *HadsH (MØJy). _ c) (upersonligt:) det bærer godt til = det gaaer godt an; det lykkes godt. *SSamsø (Hansteen.ca.1825). _ bære ¡ud. To af ¨ de nærmeste Naboer ¨ bydes til at "bære ud", d.v.s. til at bære Kisten ud af Døren (fra hjemmet), hvor kun to kan komme til. *SJyMSkr.1937´38.237f. _ bære ¡ud/¡fra/¡hen = bære (tørv, korn etc.) væk, efter at det er behandlet (dvs. skåret, høstet, tærsket etc.); alm. ved mange arbejdsprocesser [spor. afhjemlet] èn ¡mañ¶ sku ¡graw·, o ¡tow¶ te o bæ ¡u¿Û, de ku ¡gåt væ èn pa ¡bö¿n = en mand skulle grave (tørv), og (der skulle) to til at bære væk, det (sidste) kunne godt være et par børn. $Ål. hun bær ¡froa = hun bærer fra (¨ når der køres korn og hø hjem). $Fjolde. AEsp.VO. (ironisk talemåde:) do æ meçj ¡wæn = du er min ven, hvorpå svares: a ski¿èr, ò do bÉr ¡hæn = jeg skider, og du bærer hen. JMJens.Vend.251.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

11) bære sig.

11.1) (upersonligt) = ske, hænde [spredt i Vends; forældet; syn.: komme x (i forb. komme sig)] da bo¿r è sè så¿ènt, de dær wa gji¬· te smej¶s = da bar det sig (dvs. gik det) sådan, at der var gilde hos smeden. VennebjergH (Krist.JyF.IX.212). (i udvidet form:) De ka bæs sæ = det kan ske el. være. Milling.1829. \ (også) = lade sig gøre [spor. i Vends] "Hør, Thomas, hvordan kan det være, du går lige tværs over mit rug." "Jo, te det bares jo endt, a kunde komme til at gå på langs". BørglumH (Krist.JyA.T.VI.147).

11.2) (upersonligt) = betale sig. De kån ett bæer sæ sjel å fied Kall te den Pris, di stæer i = Det er ikke lønnende at fede Kalve til den Pris, som de kan koste for Tiden. *Mols. de bæ sæ ¡fa·ñèn ¡í ¡a¶ èt, te ¡añèr gör æ ¡bö¿n å ¡æ ska dræj èm ¡åp = det bærer sig Fanden ikke af det (det betaler sig Pokker ikke), at andre gør Børnene og jeg skal opdrage dem. *$Vodder.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

12) bære sig ¡ad. _ a) = rigsm. Grønb.Opt.63. _ b) = opføre sig. Bær dæ got ad = Betag (dvs. opfør) dig vel! *Angel.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

13) bære sig ¡til.

13.1) = bære sig ad (i sætningsudlyd alm. + den/det, jf. til x) [jf. bære ¡til (pkt. 10 b); Sall, Fjends´N, Him´SV, spredt i MØJy´Ø, spor. i de mellemliggende egne af Ommers og MØJy´NV, desuden Anholt og NSamsø; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

Men Do ska bæ Dæ te, som Do wa møj øwwewunnen = men du skal lade, som om du er meget udmattet. Blich.EB.41. Dæn begjønd· ¨ å bæ sæ te¶ en næjsten som en mandwolm Ty¶r = den (dvs. studen) begyndte at té sig næsten som en »mandolm tyr. HJens.HDF.56. hu’en er’ e, do bæ dæ te’ er = hvordan er det, du står og fumler (el. lign.). Sall.

13.2) = få sig selv til; nænne. "Hvad er det?" "Æ kan snart ikke bære mig til at sige det." *Thy (Krist.DS.NyRk.I.280). *Ommers (Krist.FM.19, Krist.BK.II.110). \ (hertil:) bæres ¡til = d.s. jeg kan ikke bæres til at giøre det, dvs. ¨ ikke overtale mig etc. *Bjerre (Plesner.1818). bæ øwe sæ (= bære over sig), dvs. overvinde sig til. *VoerH (MØJy).

 Forrige betydning

14) i upersonlig passiv.

14.1) det bæres nogen ¡for = det forekommer vedkommende; vedkommende synes at huske [Vends, Han´Ø og MØJy´N, spredt i Him´NV og Ommers´Ø, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: komme x (i forb. komme ¡for)]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

Mors (Schade.ca.1820). De bæs mæ for, der var en gammel Kuen der hjet Sessel, der bowe der = det forekommer mig, at der var en gammel kone der hed Sidsel, der boede der. Vends. Tesist saa barres de mæ for te A so Helvede = til sidst var det, som om jeg (i drømmen) så helvede. Blich.EB.32. \ hertil (ved forvanskning): det besser nogen ¡for (ældre form) [spor. i MØJy´N, på Djurs og i Ommers´Ø] de besse mæ faa, te den Gammel hærowente it vil slaa Hoenen o mæ = det aner mig, at den gamle ovenover (dvs. Vorherre) ikke vil slå hånden af mig. PJæger.WF.16. de besst mæ osse straks faa i Dau, te a i dæ so mi Rerningsmand = det forekom mig også straks i dag, at jeg i dig så min redningsmand. PJæger.H.88.

14.2) bæres ¡ad/¡til = tegne til, se ud til. *Mors (Schade.41). det bærs ad etter en Daus Ræn, dvs. det begynder at regne fint, og seer ud til at ville regne hele Dagen. *VSønJy (Saxild.ca.1848).

bær·bredsel	bære·båre
Sidens top