Ìbos
Èbos| Ìbos | Èbos |
Se også Ìbos (subst., interj.), Èbos (subst.), ¢bos (subst.)
subst. _ bås Nørrejy (dog ældre *bues Thy); bås/bå÷s/Ábå(÷)s (K 1.8) alm. i Sønderjy; også bårs $Agerskov, HvidingH. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[< middelnedertysk burs (= knøs, dreng), jf. tysk Bursche; jf. Dialektstudier.V.79f.]
1) = omvandrende håndværkssvend; vagabond, landstryger [SønJy (± Vadehavsøerne), Sydjy, Hards (±NV), MØJy´S, spredt i øvrige Midtjy (± Samsø) og i Him´SV, spor. i øvrige Jyll; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Talrigest var dog Besøget (fra Tyskland) af omflakkende Haandværkssvende, "Bosser", som de kaldtes. Mange af dem travede Aar efter Aar paa Landevejene, idet de tiggede sig frem. Arbejde søgte de ikke mere. SJyAarb.1956.110. I Aarene efter 1864 blev det en hel Landeplage med Bosser og andre Tiggere. Ussing.Als.23. HVGregersen.Bjolderup.314. Markmanden skulle jage bosserne (vagabonderne) ud af byen. JMeyer.Frøslev.10. Vi børn sagde i sjov: "lok a dar o sæt a pend for (= luk døren og sæt pinden for), dæ kommer en bos!". SVJy. di ku jo vis æ ¡båsèr te è ¡fa§tèªgå¿r = de kunne jo vise (dvs. henvise) de rejsende Svende til Fattiggården. $Vodder. do ¡lirnè èn ¡bås, do ¡vañtè å bliw· ra¡se¿è = du ligner en vagabond, du trænger til at blive barberet, alm. standardudtryk. Højer. \ (spec.) = løsarbejder ved anlæg af jernbane. *MVJy.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = stor, kraftig mand el. dreng (evt. lidt klodset, langsom, sløv) [muligvis med tilknytning til Çbas 2; spor. i Nørrejy og SønJy´Ø]
3) I Hassing Sogn (i 1735) har de, som have Børn om Vinteren en kort Tid fæstet en Bues (Knøs, Bursch) (vel student), som kunde lære Børnene at læse (i mangel af skole). *AarbThisted.1921.223.
| Ìbos | Èbos |
| Sidens top | |