be¡bunden
Çbed| be¡bunden | Çbed |
Se også Çbøde (verb.), Çbed (subst.), Èbed (subst.), Çbede (subst.), £bede (verb.), Ìbid (subst.), Çbid (subst.), Èbid (subst.), bide (verb.), byde (verb.)
subst. _ bi¶èÛ/bi¶è/bi¶èr/bi¶èj (K 4.1) alm. i NørrejyÌ; bi¿(è) VendsÇ, Han; bje¿ Læsø; be¿Û Thy´S, Mors; be¿è(r)/be·è(r) (K 1.1, K 4.9) SønderjyÈ. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; fk. spor. i Ommers og Him´SØ. _ afvigende bf.: bjÉt (vsa. bi¿è) Vends. _ plur.: u.end. Sønderjy, Østjy (i Him og MØJy vsa. ´er); ´er (K 6.2) Vestjy (spor. også u.end).
\ Ìdog beÍr (K 2.2) VHards; bi¿Û $Tved, $Gosmer; beÛ¶ $Torsted; også bje¿Û, bjeÛ¶ Bjerre, spor. i SØJy´N; Çogså bij¶(è) spor. i Vends´Ø; Èdog bi·è(r) Angel.
[< Àbede]
1) = hvile´ og spisepause under arbejde med trækdyr; ved arbejde i mark og eng ligger antallet af sådanne pauser relativt fast: om vinteren oftest kun en lang middagspause (hvor man så vidt muligt kører hjem); om sommeren tillige formiddags´ og eftermiddagspauser (hvor man indtager mellemmad på arbejdsstedet) [spor. afhjemlet, hyppigst fra Øst- og Sønderjy] vi ¡tå¿è li· èt ¡bi¶èÛ, så ka ¡be¿stèrèn fo dje ¡muèlªpuès å gomèÏ ¡i¿, å ¡vi ¡tå¿è li· èn beÛ ¡brø¿ å èn ¡dram¶ = vi tager lige et bed, så kan bæsterne (jf. bæst 1) få deres mulepose at gumle i, og vi (selv) tager lige en bid brød og en dram. $Hundslund. Midt paa Formiddagen fik Hestene og Plovkarlen et Hvil, hvorunder Hestene blev fodret med Hakkelse og Havre; Karlen fik Smørrebrød og Øl. Det var første Bied. RibeAmt.1939.52. \ (også) = hvile´ og spisepause under rejse med hestevogn [spor. afhjemlet] Et lille Bed blev taget i Aastedbro Kro; derefter fortsattes Turen. AarbAarh.1932.180.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = arbejdstiden, der forløber, el. arbejdet, der udføres, mellem to større hvilepauser (se betydning 1); jf. Ejder.DTM.430ff.; efter arbejdets art taler man om plov·bed, harve·bed, møg·bed osv.; antallet af arbejdsbed hen over dagen veksler først og fremmest med antallet af måltider (jf. betydning 1) og andrager i alm. 4´6 om sommeren, 2´3 om vinteren; længden af et bed afhænger bl.a. af, hvor hårdt og hvor presserende arbejdet er, men strækker sig sj. over mere end 2´4 timer [Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: for·lad, spænd x] Ribe (TerpagerÇ.ca.1700). wi ka ¡we·s ¡now¶ èn betè ¡beÛ i¡no, eñèn de blywèr ¡mÒrk = vi kan vist nå et lille bed endnu, inden det bliver mørkt. $Torsted. de æ ¡möj¶ få ¡låµ· ¡bi¶èÛèr få ¡dæñ¶ ¡pla¿© = det er meget for lange bede for den plag (dvs. som du udsætter den hest for). $Ål. \ (spec.) = en halv, hel el. kvart dags arbejde med trækdyr udført for andre (af venlighed, som vederlag, eller som pligt) [jf. SkastTingb.1636.125+1640.322; spredt i Nørrejy] han (dvs. en husmand uden trækdyr) hjalp os i Gaarden og fik til Gengæld gjort en Be¶er ¨ for hver Dags Arbejde han selv udførte. Hards. Desuden skulde der (af stedets gårdmænd) gøres Bed for Smeden og Degnen (Læreren) som jo den Gang havde Jordlod. Thy.
3) i udvidede betydninger.
3.1) = (stykke) arbejde; "omgang" [spor. afhjemlet] Han ka sjel bestem ¨ næe han vel ud o gjøe en bjed i si haw = han (dvs. præsten) kan selv bestemme, hvornår han vil ud og gøre et stykke arbejde i sin have. SØJy. A soed hæhjem i mi Jenlehied ¨ a ku et som forhen gyer mi Bied = jeg sad herhjemme i min ensomhed (som aftægtsmand), jeg kunne ikke som førhen gøre mit (daglige) arbejde. SVJy. det høj illiwaller wot en styw Bier den Næt = det havde alligevel været et stift bed (dvs. en hård omgang) den nat (med alt det spøgeri). ThNiels.HLG.83. æ Vinter gjø en "Biæ" endnu = vinteren gør et bed endnu (dvs. der kommer endnu en omgang vintervejr). Fjends. \ (hertil vel også:) den Stakkel gaar en Tiggers tunge Béd. *Aakj.VVF.51.
3.2) i ét/én bed = på én gang; med det samme [spor. afhjemlet]
| be¡bunden | Çbed |
| Sidens top | |