Çbid
bidde| Çbid | bidde |
Se også Ìbid (subst.), Çbid (subst.)
subst. _ bÉ Vends; bej¶ Han, NVJy, Him (±SØ), MVJy; beÛ¶ Him´SØ; *beÛ Ommers´M og ´V; *biÛ Ommers´Ø; bej $Houlbjerg; bej MØJy (±S); bi Djurs´NØ; beÛ $Tved, MØJy´SV; biÛ MØJy´SØ (dog biÛ¶ $Gosmer), Sydjy (spor. vsa. beÛ); bi/bir (K 4.1) spredt i Sønderjy´NV og ´Ø (spor. også ber); i tryksvag stilling tabes evt. stød. _ genus: fk. alm.; neutr. Vends, $Tved, $NSamsø, MØJy´M. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; ´¶er spor. i MØJy; bÉ·r Vends; u.end. spor. i Thy.
[muligvis nyere lån < rigsmål]
1) = afbidt stykke; mundfuld [Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: Ìbitte 1] we de hon wa så ti·e, tu hon stue Bej¶er = fordi hun var så tidig (dvs. sulten), tog hun store bidder. HJens.HDF.25. di wa skor i pæ·n smo¶ Bej¶er = de (dvs. de kogte kartofler) var skåret i pæne små bidder. TKrist.BT.49. (talemåde:) Bæ byr a·n ej = bid byder anden ind (dvs. den ene mundfuld frister til at tage den næste). Grønb.Opt.248. (spec.:) en Bid Brævi (= brændevin) er en saare curiøs Talemaade istedet for en »Sopken. Vends (HCLyngbye.1812). \ faste forb.: ikke en bid = ikke en smule, ikke det mindste (jf. også betydning 4) [spredt afhjemlet] de wa it èn ¡biÛ ¡læwnèt = der var ikke en bid levnet. $Hundslund. _ fed/god/hægen bid = lækkerbidsken [spor. i Nørrejy] Og haar mi’ Kuen en hægen Bej, saa ska’ jo Pies smaag’e = og har min kone en lækkerbidsken, så skal jo Peders (dvs. nabofamilien) smage det. Aakj.MM.40. (overført, i talemåde:) Hur dær ær æn feÍÛ Bej, dær ær gja·n nåk åm· eÛ = hvor der er en fed bid, der er gerne nok om det. Holmsland.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (i udvidet betydning) = lidt at spise; lille måltid; især i forb. en bid brød (om mindre måltid, bestående af smurt brød med pålæg; med en bid brød og en dram trakterede man ofte ikke´indbudte gæster) [Nørrejy, spor. i Sønderjy] vær nu saa gued og sejj om te’ æ Burd, saa I kan faa en Bej og løw’ aa = vær nu så god at sidde til bords, så I kan få en bid at leve af. Aakj.VF.97. I skal værsaa gud aa komme i Jawten (= i aften) og fo en Bej til jer Melmad. Fjends. næ¿r dæ kam fræmèr sku di gja·n ha m欷mèr _ om de så wa e§t añt eñ æn ræñ ¡hæn i æ ¡no·boªlaw¶ æn æ·riñ¶, så sku æn hå¶ èn bej brø¿ = når der kom fremmede (jf. fremmed 3.1), skulle de gerne have mellemmad _ om det så ikke var andet, end at man rendte hen i nabolaget et ærinde, så skulle man have en bid brød. $Tvis. AarbKult.1898.102. Det var en temmelig fast Regel, at Posten skulde have en Bej Brø¶ o en Dram¶, hvert Sted, han kom. HPHansen.GF.III.205.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = mellemmåltid om eftermiddagen; evt. også om formiddagen [muligvis påvirket betydningsmæssigt af Ìbed 1] wi ska ¡eñ¶ å ha ¡bej¶ (= vi skal ind og have bid) sagde man om vinteren, når dagene begyndte at længes i februar´marts; man sov da ikke middagssøvn, men begyndte arbejdet efter middagsmaden; der blev da et arbejdsbed fra middag til kl. 3 og et derefter til aftensmaden kl. 6. *$Torsted.
4) = stump, stykke [spor. afhjemlet; syn.: Ìbitte 1] mi Kuen støwter a Gall aam æ kommer ent hjem mæ en bette Bei Kyd aa kog’ epo = min kone styrter af vrede, hvis jeg ikke kommer hjem med en lille stump kød at koge på. AarbThisted.1909.103. ¡å¬· ¡wæ· ¡be§t = hver eneste bid, del. $Fanø.
| Çbid | bidde |
| Sidens top | |