bidderoste·hylde
bide¡hand| bidderoste·hylde | bide¡hand |
verb. _ udtale »kort 1 (med noter); (desuden flg. ældre former:) *bi©· BederSg (NingH) (jf. Kort.98); bi© Als (F.). _ præs.: ´¶er/´er (K 1.1) alm.; ´èr VHanH, Thy, Fur (vsa. ´¶èr); biÛèr $Fjolde. _ præt.: »kort 2 (med noter), jf. også K 4.4. _ ptc.: bet alm.; bÉt Vends, Han, Thy (i ´N og ´S spor. også bjÉt); bit Læsø, Ommers´Ø, SVJy´N, (som yngre form?) spor. i øvrige Jyll; bjÉt Mors; bjet Sall, Fjends´N, Him´SV (vsa. bet); bjæt SVJy´S (dog bjet de allersydligste egne samt Fanø).
\ Ìogså bi·Û SØJy´V; også bi SØJy´S; Çogså bi ´NØ; Èdog bi·è VSønJy´S (jf. K 1.9); ¢også bɧt, be§t Thy (og spor. i Hards´N); £også bjɧt, bje§t Mors; Àspor. også be¿Û; Îogså be¿r ´S.
1) = rigsm. (presse over´ og undertænder sammen om noget). (talemåder:) de æ nåwè ¡skit soj han æ ¡dr浶, ¡da ¡be¿r han i èn ¡lo¿rt = det er noget skidt, sagde han drengen, da bed han i en lort. $Vodder. han wa så gal¶, te han slow¶ i æ bow¶r å bjæ§t i æ bæµk = han var så gal, at han slog i bordet og bed i bænken. $Erslev. \ faste forb.: bide mærke i = rigsm. [vel overført, jf. mærke x; spredt afhjemlet] _ bide hovedet af skammen / af al skam = rigsm. [spredt afhjemlet] _ bide skeer itu se ske x. _ bide (mig) spids på se spids x. _ bide i storetåen (leg) se store·tå. \ (også, om fisk) = bide ¡på. dæñ ¡birè itj i Áaw·tèn = den (dvs. Fiskene) bider ikke i Aften. $Øsby. (overført:) ka Ûo fo ham ¡te¶ å bej ¡po ¡de = kan du bilde ham det ind? $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = afbide; spise; gnave af noget. hon bɧt a heñè mÉl·maÛ = hun bed af sin mellemmad. $Torsted. Blich.EB.20. Disse Besøg (dvs. af kvinder, der tiggede uld) gentoges ved Jul og Paaske, hvor de bad om lidt at bide paa (dvs. mad). ØH.1942.45. æ ¡hæjst ¡bejèr i æ ¡krø·ß = hesten gnaver i krybben. $Torsted. \ faste forb. med andet verb.: have noget at bide og brænde (el. lign.) = have mad og brændsel [spor. afhjemlet] Vends (Melsen.1811). Hwem, dæ haa nok aa bih aa brændh, / di kaa sed we Kakkelownind aa grændh (= hvem der har nok at bide og brænde, de kan sidde ved kakkelovnen og godte sig, jf. grinne 2). JySaml.3Rk.I.90. _ med gnaven og biden = med nød og næppe. *SønJy´N. \ faste forb. med subst. el. præp.led.: bide i ¡bolle, bide til ¡bolles se Ìbolle 1. _ (spøgende:) bide en ¡snaps ¡over = rigsm.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = tygge [spredt afhjemlet, dog ikke fra Østjy] a ka e§t bej añ· æ krom·, do fo¿r å skjær æ reñ· å¿ = jeg kan ikke tygge andet end krummen (af brødskiven), du får skære skorpen af. $Tvis. \ være godt /ringe bidende = have gode hhv. dårlige tænder [spor. i Midtjy] a ska ha æ reµ· skor å¿, får a ær så reµ· bej¶èn = jeg skal have skorpen skåret af, for jeg er så ringe bidende. $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
4) (om dyr) = angribe med bid, stik og lign. jÉn¶ wi¬ bej·, å nuè wi¬ slå¿, å dæ ku ¨ wæ ajè fÉj¶l = én (hest) ville bide, og nogle ville slå, og der kunne være andre (handels)fejl. Thy. ¡flywèrèn ¡bi¿èr te ¡ræ·nªve¿r = fluerne bider, hvilket varsler regnvejr. $Læsø. _ (talemåder:) E Ulv bejer sjallen poo den Mark han leger e poo = ulven bider sjældent på den mark, den ligger på. Schade.156. Dæn Huñ¶, en ska dryw i Skowen, bi¶er it mane Hå·re = den hund, man skal drive i skoven, bider ikke mange harer. MØJy. \ (overført:) bide og kaste (ligesom ræven) = ikke spise op, være frådsende [spor. afhjemlet]
Forrige betydning - Næste betydning
5) = skære (om kniv, høle, økse etc.) [spredt i Nørrejy] æ ¡hyli wel ¡itj ¡bej· = leen vil ikke skære. $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
6) = gribe fat i, få fæste (om anker, på havbunden). ¡så ¡bje¿ ¡aµkèrt = så greb ankerfligene fast i havbunden. *AEsp.Læsø.
Forrige betydning - Næste betydning
7) = give en sviende fornemmelse (fremkaldt af kulde, skarp smag etc.). æ ku¬¶ bir¶èr i æ ø·rèr = kulden bider i ørerne. $Agerskov. dæñ ¡hæ¿è ¡wåst dæñ ¨ ¡biÛ¶è o a ¡tåµ· = den her ost, den bider på tungen. $Ål. \ hertil (præs.ptc. som forstærkende adj.): bidende. de æ èn Ábi·rèñ ¡ko¬ = det er en bidende kulde. $Felsted.
Forrige betydning - Næste betydning
8) = indvirke på; mærke; sætte sig fast. Do ær hÒwt åp æ o¿r / å ò¬èr hò bæt grome åpå dæ = du er højt til års, og alderen har bidt grumme på dig. Vends. dær bir¶èr inè teµ¶ å ham = ingen Ting kan mærkes på ham. $Agerskov. de wel bæjèr bej· (= det vil bedre bide), dvs. der må skarpere lud til. Thy´S (F.). (talemåde, med varianter:) Bannen béjer eet e Skind, un (uden) e Nøv (Næven) føller mæ = banderi bider ikke (i) skindet, uden (at) næven følger med (dvs. bandeord alene hjælper ikke). Schade.30. _ jf. også vane x. \ (også) = batte, forslå. de birèr bæjèr i = det forslår ¨ bedre. *Sønderjy´V (F.).
9) = tale med ubehersket, hidsigt ordvalg; være arrig [spredt afhjemlet] di ¡bejèr a hi¡naj·n = taler uvenligt til hinanden. $Torsted. Han ¡be¶r ætè sin ¡Ku·n e¡daw¶ = Han talte skrapt til sin Kone idag. HostrupD.II.1.37. hañ beÛ¶èr ¡åm¶ sæ te en¡hwæ¿r ¡ti¿ (= han bider om sig til enhver tid), dvs. han er ond. $Tved. biÛ jæn¶ öwèr æ huw¶è = angribe med hvasse ord. Vestjy (F.). (talemåde:) Ta dæ i Ajt for dem, der slekker (dvs. taler én efter munden), dem, der bejer, er der engen Får (= fare) ved. AarbHards.1930.147. \ (hertil muligvis, el. til bidder 3:) hon æ så beÛeñ = skarp i munden. *$Tved.
| bidderoste·hylde | bide¡hand |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}