Ìbid
Èbid| Ìbid | Èbid |
Se også Ìbid (subst.), Èbid (subst.)
subst. _ bÉ Vends; be Læsø; bæÛ Han; beÛ NØJyÌ, Thy´S, MØJyÇ, DjursÈ, SØJy¢; beÛ¶ Thy´N; bej¶ Mors; bej Hards´N, Sall, Fjends; ber Hards´S, SønJy´V£, Fjolde; bjeÛ SVJy; be SønJy´Ø; spor. også rigsmålstilnærmede former. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ bf.: ´¶et (K 7.3) alm.; bÉt Vends.
\ Ìogså bej Him´V; Çdog bej MØJy´M; Èogså ber NØDjurs; ¢også ber spor. i ´S; £dog be Mandø.
1) = skarphed, æg på redskab (le, kniv, spade etc.). æ beÛ¶ æ ¡å· è ¡hyli = biddet er af høleen (dvs. den er sløv). $Torsted. dæ æ gåt ber få knyw¶n = der er godt bid for kniven (dvs. den er skarp). $Voldby. at hare, det var med en Hammer at gøre "æ Birr" tyndt og skarpt. Sønderjy. (overtro:) Man må aldrig lade kniven ligge med "æ bed op", så skjærer Vorherre sin fod. Sgr.VIII.217 (jf. III.232+IV.192). \ (overtro:) stryge leen fra ¡bid = fjerne skarpheden med 3´5 strøg over lebladets æg (det sidste strøg undertiden på lebladets underside); dette måtte gøres, når leen ikke skulle bruges i kortere el. længere tid (eller blot ved dagens slutning), for at leen ikke skulle blive forhekset og ubrugelig for bestandig [spor. i Vends, desuden $Storvorde] Sgr.X.45.
2) i faste forb. (overført). _ hvas/skarp i biddet (el. lign.) = hvas i munden, skrap [spor. i Nørrejy] "Hun håer en Mond¶ som en Ra·gknyw¶";"hun æ nued hwas i Bejet" = hun har en mund (dvs. taler) som en barberkniv; hun er noget hvas i biddet. MØJy. Sgr.IX.34. _ godt bid for (den) = streng, skrap. "dær ær æn gowe Ber får æn" ¨ siges (foruden om kniv) og (= også) om Mand eller Kvinde, der er stræng eller hård i Sindet. Holmsland. Lars.Ordb.12. _ være/blive ved ¡biddet = være/blive vred [spor. i Sall og Fjends] Men no kan I trov, te Mejster Pier bløw ved æ Bed (= men nu kan I tro, mester Peder blev ved biddet), dvs. vred tilgavns. Aakj.P.75.
| Ìbid | Èbid |
| Sidens top | |