båke
bål·høj| båke | bål·høj |
Se også Ìbøl (subst.), Ìbalde (subst.), Ìbul (subst.), Çbul (subst.), Èbul (adj.), Çbulle (subst.), Èbulle (verb.), £bulle (verb.), Ìbund (subst.)
subst. _ a) trykstærke former: (l/Ï K 4.8:) bo¿l Nørrejy; bò¿l VendsÌ, Læsø; bu¿l Sall, spor. i Hards´NØ og Him´NØ; *bwol spor. i Him og Sydjy; bå¿Ï/bå·Ï (K 1.1) SønJy. _ b) tryksvage former (i forb. ®bål ¡ild, jf. betydning 2): bol alm.; bål $Ræhr; *bul Sall. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: ´t $Tise, KærH. _ plur.: u.end. $Torsted, MØJy, Bjerre; (med tab af stød:) bo·Ï AndstH (SØJy), GørdingH (SVJy); ´er (K 6.2) $SSamsø, HassingH (Thy).
\ Ìdog bu¿l $Tise, (ældre) buw¶l KærH.
1) = rigsm. [Nørrejy (tidl. muligvis sj. i NJy, på Mors og i Sall´S), spredt i SønJy; syn.: blus 3, båling 1, ild x] vi ¡lawèt èt li¬è ¡bo¿l å ¡stejt nåwè (= vi, dvs. hyrdedrengene i marken, lavede et lille bål og stegte noget, fx) æbler eller kartofler. $Bjerre. (i et gammelt hus) lawèr di bo¿l o æ skåstin = lavede de bål (til madlavning) på skorstenen (dvs. på arnen). $Tvis. "I hår æn svær Bo¿l o" (= I har et ordentligt bål på), siges, når der på Skorstenen brænder stor Ild. Hards (Røjkjær.Opt.). èn ku ¡te·l ¡såm¶ti ¡bòÛè ¡tí å ¡fæm§tèn ¡bo¿lèr = man kunne somme tider tælle både ti og femten bål (dvs. sankthansbål). Thy. \ (også) = ild. a ka e§t fo bo¿l i dæm wor tör = jeg kan ikke få ild i de (her) våde tørv. *$Vroue.
2) ®bål ¡ild = mængde, portion af brændende (el. brændbart) materiale [spredt i Nordjy og MVJy, spor. i MØJy´V; syn.: båling 3] dæ ¡æ¿ èn ¡òr¶li© bol ¡i¬¶ i è ¡ka·kèl = der er en ordentlig mængde ild, glødende brændsel, i kakkelovnen. $Torsted. (af hedetørv) satte hun en Bulild paa Skorstensgruen, og naar den var i Glød, satte hun deri sin Grødgryde. AarbSkive.1937.154. en lille bol ild fra lyseklyne. HPHansen.HS.41. _ (tilsvarende:) (de sad) ved Arnen og arbejdede ved skæret af "en lille Bol Ly·skly·n" (= et lille bål »lyseklyne). Hards (HPHansen.SB.84).
| båke | bål·høj |
| Sidens top | |