Çbulle
¢bulle| Çbulle | ¢bulle |
Se også Ìbulle (subst.), Çbulle (subst.), ¢bulle (verb.), £bulle (verb.)
verb. _ (l/Ï K 4.8; længde´ og accentforhold K 1.3:) bål·/båÏ/ÁbåÏ(·) alm.; bå÷l Vends; bo·l $Læsø, Thy (±S)Ç; bòl· Thy´S, MorsÌ; bwål· NØDjurs og SDjurs. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; bo¿lèr $Læsø. _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; bå÷lt Vends; bo·lt $Læsø; bo·¬t Thy (±S)Ç; bålt hhv. bål¶t spor. i MØJy; ptc.: ´¶et (K 6.1) $Vodder, $Hostrup og spor. i Vestjy´S.
\ Ìdog bol· ´N; Çdog tryksvagt bò¬t
[< bullen; vedr. lydudvikling bulne > bulle se APhS.VI.65, DF.XXXII.49]
1) = hæve, svulme op af betændelse [alm. nord for rigsgrænsen, spor. syd for; syn.: bulne 1] Bolle ¨ siges, naar onde vedsker setter sig paa et sted paa et menniskes legome oc virker smerte oc hevelse. TerpagerÇ.ca.1700. De ¨ dunker saadan i mi Fing’r; a æ baang for, den ska te aa baall’. NVDorph.1833. Om Morgenen kunde hun ikke få Øjnene op, di wa bålle hi’el te (= de var bullet helt til, dvs. hun var helt ophovnet omkring dem). HPHansen.Opt. _ (hyppigt forekommende i ældre trylleformler mod sygdom:) Ohrt.DT.I.163 (og flere steder). \ (spec.:) bulle (¡)ud = komme ud sammen med materien (om det fremmedlegeme, der har forårsaget betændelsen) [spor. i Nordjy og Vestjy´N] hvis f.eks. en træsplint ikke kunne pilles ud af en finger, men kom ud i et »bullenskab sammen med materien, sagde vi: ¡spleñtèn ¡bålèr ¡uw¶. $Haverslev. ¡så bolt di ¡úÛ å ¡så blÒw te èn ¡lÒwèñ ¡dër i¡jÉn = så kom de (dvs. hestebremsens pupper) ud med betændelsen og blev til et levende dyr igen. $Torsted. \ (i overførte betydninger:) no båller hanj nåk ijæn (= nu buller han nok igen), dvs. opfører sig gal, eller vil ¨ yppe Strid. *Vends (Røjkjær.Opt.). de bålèr = der er noget galt, noget i Gære. *HostrupD.II.1.75. de war nøj, dær bålle ræjn (= det var noget, der bullede rent), dvs. der blev gjort rent bord. *Sall.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = bulne ud, svulme op ved optagelse af vand (om korn, ærter, træ mv.); oftest i forb. bulle ¡ud/¡op [Thy´S, Mors, Hards, spredt i Vends, størstedelen af Sydjy samt Sønderjy nord for rigsgrænsen (± Als og Sundeved), spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: bulne 2, trunde x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
beggi Diel lo i Bløi saa længh, te de bollet saaen ui, te de wa utjenle te Minneskføh = begge dele (nemlig en tønde rug og byg, der skulle leveres iflg. aftægtskontrakten) lå i blød så længe (forinden), at det bulnede sådan ud, at det var utjenligt til menneskeføde. JyUgeblad.II.66. de båller ud, om Vinduer og Døre og andet Træværk, når det af Fugten udtryndes. Hards (Røjkjær.Opt.). \ (spor. overført på personer:) han boller ud allevegne = bliver tykkere. Him. ¡öw¶nèn, di bålt ¡hi¶èl ¡u¿ a ¡hu·è = øjnene, de bulnede (dvs. stod) helt ud af hovedet. $Storvorde.
3) = danne klumper [jf. bulling 2] nee de æ Maarr i en Aver, saa ka et nok vil boll, særli æder en Frøst = når der er mudder i en ager, så kan det nok ville bulle, særlig efter frost. *Ribe´egnen. \ (hertil muligvis også:) båldende vælddynger = vandfyldt mosejord (jf. væld·gunge). *MØJy (Krist.DS.IV.425).
| Çbulle | ¢bulle |
| Sidens top | |