bådsmands·knude
bål| bådsmands·knude | bål |
subst. _ bå·k TunøSg (Djurs). _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).
[spor. i kystegne]
= sømærke på land, ved sejlløb el. på lavvandede grunde i havet. Yderst oppe ¨ paa et Bakkedrag ud mod Havet ¨ stod en Baake som et mægtigt sort X. Thy´N (Skjoldb.RF.I.48). (i Ribe´dyb mellem Mandø og Rømø) ligger 2 Sø´Tønder hvorefter at sejle, og ere Baaker ¨ saakaldte, for at kunne blive vejledt mellem Grundene. FanøUgebl. 1/10 1927 (kilde fra 1791).
| bådsmands·knude | bål |
| Sidens top | |