klyve·skede
klæbe·lus| klyve·skede | klæbe·lus |
verb. _ med sideformen kløve. _ (v/ß/f K 4.3:) klæ·v Nørrejy (vsa. klöw· SVJy´S); klöw·/klæw·/Áklöw(·)/Áklæw(·)/klaw(·) (K 2.9) Sønderjy; klåw· $Aventoft; kle·w $Fjolde. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; (ptc. med stød:) klöw¶èt (etc.) $Darum, $Agerskov, $Vodder, $Løgumkloster, $Aventoft (vsa. klåw¶n).
1) = rigsm. (klistre) [Sønderjy (undt. Vadehavsøerne), sydligste SVJy; spor. i øvrige Nørrejy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
¡ha·r¡peks de è så slem te å Áklöw· = Harpiks, det er så slem til at klæbe. $Øsby. de klöwèr ve som pe© = det klæber ved som beg (sagt om morild). NRangstrupH (F.I.59). Den hævede dej blev æltet (med mere mel) så længe, at den "it kløwet" (ikke klæbede (til hænderne)). SJyMSkr.1981.392. e sne· Áklöwè me·st væn de æ tø· = sneen klæber mest (til fx træsko), når det er tø. $Rise. (talemåde:) De ær it gåt å kli·n, væn et it vel klöw· = det er ikke godt at kline (vægge, jf. kline 1.1), når det (dvs. lerblandingen) ikke vil klæbe. NRangstrupH (SvGrundtv.GlM.III.211). \ (overført) = være tiltrækkende. (vedr. frieri:) Mit Gods ò Stej de kløwwe /¨ Med Ja hun vistnok strøwwer = mit »gods og sted (dvs. formue og gård mv.) det tiltrækker (hende); med ja hun vistnok »stræber (dvs. skynder sig). *SønderjyDigte.66. \ klæbe ¡ved = anstrenge sig, hænge i [spor. i SønJy] han klæwèr gåt ve (= han klæber godt ved), dvs. anstrenger sig. $Brarup. Værsgod, kløv ved! (spis mere). FrøsH. \ (hertil, overført:) klæb(e)´ved subst. "Klæv´ved" vinder, dvs. den Påtrængende får noget. *NRangstrupH (Kok.Ordspr.37).
2) = smitte (om sygdom mv.); jf. klæbe·sot [spredt i Sønderjy] Den »Sygning klövver = den sygdom smitter. Hagerup.Angel.82.
| klyve·skede | klæbe·lus |
| Sidens top | |