kjumle
klabe| kjumle | klabe |
subst. _ med sideformen klabe. _ kla¿ß/kla¿b/kla¿w/kla¿v (K 4.3) alm. i Nørrejy; også kla·ß Han´Ø; *klag (i betydning 2) Nibe, HellumH (Him); kla·f/Ákla·f (K 1.9) alm. i Sønderjy, sideform i Bjerre; kla¿v $Agerskov; kla¿f $Hostrup, sideform i TønderH´SØ og på Sundeved´V. _ genus: mask/fk. (K 7.2). _ plur.: kla·ß etc. (svarende til sing. med stød) alm. i Nørrejy, $Agerskov, $Hostrup (vsa. kla·fèr); u.end. $Emmerlev; *klow· Herning (i betydning 2); ´er (K 6.2) (svarende til sing. uden stød) alm. i Sønderjy (med f/v efter K 4.3); kla·vèr $Storvorde, Bjerre.
1) = kage af frossen jord, is el. lign. [jf. norsk klabb (= klump af fx sne, jord, der klæber ved); evt. tydeliggjort som is·klab, jord·klab, frost·klab (= klump af frossen jord); spredt i KærH´Ø (Vends), spor. i øvrige NJy, Østjy og ØSønJy; syn.: Çklage 2] Hvis jorden er frossen, brækker den op i store kla·ß. KærH. \ (også:) om tilsvarende sammenfiltret masse. stjæ·n war rænt goen i i klò¶w få bræçjjeri = stenene (i teglværkets ovn) var brændt sammen (til en klump) for brænderen. *AEsp.VO.II.163. di ¡hæ¿è ¡græjsªtör¶è ¨ bløw röt ¡åp i ¡kla·vè = de her græstørv blev rykket op i klaver. *$Storvorde. (om uvasket uld:) *Bjerre. \ (hertil:) klaberet. kla·vèrè ¨ om uld; så er det ikke vasket rent, el. også klippet af skindet efter slagtning. *Bjerre.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = træstykke anvendt til forstærkning [jf. svensk dialekt klabb (= kort, tykt træstykke, etc.), norsk klabb (= klods, skohæl mv.); Vends´NV og ´MV, SønJy´S (nord for rigsgrænsen), spor. i øvrige, Thy´N, Him´NØ, SVJy, SønJy´N (±Ø) og på Als, desuden $Vorning; se kort; syn.: Çbede 1, lasker x]
 |  Tæt afhjemlet |
Klab = et stykke Træ, som slaaes paa en Bjelke, for at styrke den. Vends (Milling.1829). klab = et mindre bræt, man slår på gammelt træværk for at reparere det. "Slå en klab på dér, ellers brækker grisene ind". FleskumH. Dobbeltfjæl, sammenholdt med to "Kla·fer" (Tverstykker) ¨ danner Bunden i en Møg´ ¨ el. Kassevogn. HostrupD.II.4.101. (i »stemmeværk:) HostrupD.II.3.269. \ (også:) Dækslet til øltønden kaldte man en kla¿f. Det var et pae cm. tykt, og det blev lagt ned i »spunset. derefter blev der lagt en tør lærreds´klud ned ved, for at det skulde være tæt. *VSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = tilsvarende forstærkning ("lap") af jern, tøj etc. [vel videreudvikling < betydning 2; spredt i Vends, spor. i Han´Ø] kla¿ß = lap af jern på plovås. ØHanH. klab, snarere i grovere betydning end lap; kan være både tøj og træ. VennebjergH. kla¿b (påslået træstykke, påsyet klud). JMJens.Vend.3 vil do injtj sætt’ enj Klab aapaa min Bovser (= vil du ikke sætte en lap på mine bukser?), nemlig gamle Bukser, der ikke kræver fint Arbejde. Lars.Ordb.115f.
4) = mindre påslået træstykke til andet formål (spor. i Vends, Sall, SVJy og SønJy] Aapaa Stylter er der en Klab paa hver til at sætte Fødderne paa. Lars.Ordb.116. èn kla·f = et lille tilhugget Stykke, der bruges som Fingergreb paa en Port, som Ben paa kantfjællerne paa en Vogn o.s.v. GørdingH (SVJy). klavèr (= "knægte"?)¨ til at lægge hylder på i en mælkebod el. kjælder. FrøsH (SønJy). (i gammeldags »åshus, hvor taget støttes af »suler:) Baade de lodrette Suler, ved hvisHhovedende der er naglet en Klav, der danner en lille Fork, og Strih’sulerne (= skråstiverne, jf. strid·sule x) bærer en Aas (jf. ås x) ¨ der løber under »Mønningen i hele dennes Længde, og hvorover Spærene ¨ hængtes. Sall (AarbSkive.1927.33).
| kjumle | klabe |
| Sidens top | |