huppe

Ìhurl

Se også hor (subst.), Ìhore (subst.), Çhore (verb.), Ìhorn (subst., sms.led), hudre (verb.), Ìhvor (adv.)

hur

subst. _ genus: neutr.

[< Çhurre 1 (efter planke), anvendt overført]

= øjeblik. De ¡vå kon et ¡Hur _ så vå di væ·k = det var kun et Øjeblik, så var de borte. *HostrupD.II.2.21.

huppe	Ìhurl
Sidens top