hud·løs

hudret

hudre

verb. _ hor·, *hurr Vends; hoÛèr SVJy; *hud(d)re LBælt´N, MØJy´S. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.1, K 6.2).

[vel lydefterlignende; jf. svensk og norsk dialekt hut(t)ra etc.]

 Næste betydning

1) = ryste af kulde (så tændrene klaprer, etc.) [spor. i Vends´S, Him´NV og Sydjy (±Ø), desuden HBrøchner.ca.1810; syn.: govre, hubre] Hurre = skielve, skuddre, dvs. klamre, klapre med Tænderne af Sygdom og Kulde. Becher.ca.1815. hañ fry·ser te hañ horrer = han fryser, så han ryster. Vends (Røjkjær.Opt.).

 Forrige betydning

2) = tude (el. lign., om ugle) [spor. i LBælt´N] (vejrregel:) Naar Uglen "hudrer", bliver det Uvejr, "tvitter" den, bliver det godt Vejr". Fredericia´egnen.

hud·løs	hudret
Sidens top