hvodderÇhvor

Se også Ìhorn (subst., sms.led), Çhvor (adv.), Èhvor (adv.), ¢hvor´ (sms.led)

Ìhvor

adv. _ udtale »kort (med noter)}, jf. også K 4.9; i tryksvag stilling med tab af evt. længde og oftest af udlydende ´r.

\ Ìspor. (yngre) hwa(·)r; ellers anvendes hvor¡henne; Çspor. også hwa·(r); spec. hwå·r ØlandSg (HvetboH; Lyngby.Opt.); dog dominerer i blot lidt ældre kilder hvor¡henne i Vends´M, Çhvej i Vends´SV og Han; Èspor. også hvor¡henne; ¢dog *hower Fur; Ejsing.Sallingmålet. har konsekvent (yngre?) huè; £på grundlag af ganske få optegnelser i lydskrift; spor. også hwå·r, hwo· (bl.a. Lyngby.Opt.); Àspor. også *hu·(r), *hwur; også hwuè, hwo SØJy´N; også (yngre) *hwor Him´NV, SØJy´M (syd for linjen B på kortet); spec. *wo (som i Èhvor) $Lejrskov (jf. K 3.2); Îi SVJy´SØ (område A på kortet) dog kun i ældre dialekt; ellers hwor/wor (jf. K 3.2), og denne form rækker i yngre dialekt helt op til linjen B; {dog wo, u, o $Mandø; også wo Fanø; også u $Vodder, Rømø; også vu(r) ´V, Fjolde; former med ´r optræder især i ældre kilder (fx Lyngby.Opt.); }spor. sammentrukket med efterfølgende ord, fx: Slej, hvadde Tjyen sto = sænkningen, hvor te køerne stod (jf. te x) (CJRLund.TN.15); hutte hæn? = hvor vil du hen? Samsø (FrJacobsen.ca.1860).

[< gammeldansk hwaræ, hworæ (= hvor), jf. MKrist.FS.93]

 Næste betydning

1) med spørgende funktion.

1.1) = hvor henne? vor ær æ væ¿r hæn· (= hvor er vejret henne?), dvs. hvad Kant er Vinden? $Agerskov. o ¡bo¿è do ¡hæn· = hvor bor du (henne)? $Mandø. (talemåde, med varianter:) "Hæ·r æ a, å hæ·r æ Na¶r, å hæ·r æ Sønd¶er; men hwa·r æ mi Marpues = hér er jeg, og hér er nord, og hér er syd, men hvor er min madpose? AarbSkive.1939.7. (overført:) ¡vo ¡tro¿è do han ¡lañè ¡hæn· = hvor tror du han lander henne? dvs. (hvad tror du han) bliver til, om en lidt tvivlsom Person (jf. lande x). $Emmerlev. Hanj spued: "Hwa hi¶er do Faleld? Huer æ do fræ¶? ¨" Fo de wa no så¶n en jysk Skik, å de ær ed da fo dænj¶ Sags Skyld¶ ino dænj Daw¶ i Daw¶ = han spurgte (den fremmede): hvad hedder du, farlil? hvor er du fra?; for det var nu sådan en jysk skik, og det er det da for den sags skyld endnu den dag i dag. HimmerlKjær.1942.208 (nr. 2 af disse spørgsmål ses ofte drillende afværget, jf. hår·top, bar·fodet). \ (som ufuldstændig sætning:) hvor dér? = d.s. [spor. i Nord- og Østjy; syn.: Çhvej 1 (forb. hvej dér)]"Det brænder!" kan ¨ paa Morsingsk besvares med: "Hwah dæh?" Dæh er føjet til for Klarheds Skyld. Skyum.M.12. A: ¡si¿ hwa ¡diè ªle©¶è (= se, hvad der ligger dér!). B: ¡huè ¡diè = hvor? MØJy (DF.XVII.96). \ (spec., om tid:) hvor om Tid = på hvad Tid. *Hagerup.Angel.40.

1.2) = hvor hen? wo kam det? = Hvor blev det af? Samsø (FrJacobsen.ca.1860). huèr hò du gor òw¶ èt = hvor har du lagt det? (egl.: gjort af det). MØJy. (overført:) "Ja, hue war¶ e no, wi kam te, Bueld" = ja, hvor var det nu, vi kom til (i samtalen), Bodil? HJens.HDF.20. hu· ve do hæn¶ = hvor vil du hen (forundringsudbrud over for uantagelig mening etc.). $Jelling.

 Forrige betydning

2) med relativ funktion.

2.1) = dér, hvor [syn.: som x] no vèl a go hjæm¶ å le©· mi bièn, hu·r a veÛ, te a ka fen· Ûèm i mon ti·lè (= nu vil jeg gå hjem og lægge mine ben, hvor jeg ved, at jeg kan finde dem i morgen tidlig). Bruges, naar man bryder op af et Lag (= fra en sammenkomst) om Aftenen. Ommers. a ¡mañ¶, hwo dæ ¡wa èn ¡mañ¶, han ¡plæjèt ¡sjæl¶ o ¡fuè = manden, hvor der var en mand (dvs. hvis der var en mand i huset), han plejede selv at fodre (dyrene). $Give. _ (i talrige talemåder, med varianter, fx:) En ska nok kom te si Brø o si Dø, hur det er bestemt = man skal nok komme til sit brød og sin død, hvor det end er bestemt (af Gud). AarbHards.1930.130. Hwar mæ so¶r Swe¶, gro¶wer Brøj (= hvor man sår sved, gror der brød), dvs. Sliddet betaler sig. AarbVends.1933.111. Hva·r der er ingen A·v, der æ ingen Æer = hvor der ikke er nogen ave (dvs. tugt), dér er ingen ære. Schade.28. Hue Kuenen æ faahat, Katten faasult aa Kakkelovnen roste, die ær et it gaat aa væe = hvor konen er forhadt, katten forsulten og kakkelovnen rusten, dér er det ikke godt at være (for tjenestefolk). ØH.1953.24. hwa dær eñtj ¡hÉls, dÉ¿r eñt ¡spels = hvor der ikke hældes, der ikke spildes. JMJens.Vend.250. De æ ho’e, hva de æ øv’ve, de æ va’ hva de slaa ni’e = det er hårdt, hvor det (dvs. tordenvejret) er (lige oppe) over; det er værre, hvor det slår ned. Thy. \ (også) = ved den lejlighed, på det tidspunkt, hvor [spor. afhjemlet] dæ æ Ádi· Áti·è, vor èn Áitj fær èn å ªse· di Áfø·st Áå·t Ádaw = der er de tider (på året), hvor man ikke får den (dvs. månen) at se (igen) de første otte dage. $Rise. Æ præ·stkon ¨ håj en smøkk, å den brujt hun ve åll di brøllopper, hu hun skull smøkk æ bruj = præstekonen havde et smykke, og det brugte hun ved alle de bryllupper, hvor hun skulle smykke bruden. Hards.

2.2) = hvor end, overalt hvor; når [spredt afhjemlet] hañ wel gièn kni·v, huèr hañ kå¿ñ = han vil gerne knibe (dvs. spare), hvor han kan. $Tved. A æ aallti teøues ¨ hue a komme, dæ æ engen Faanøuels ve e væ øuesit aa di anne = jeg er altid til overs, hvor jeg (end) kommer; der er ingen fornøjelse ved at være overset af de andre. Ommers. de hæ’ gammel Præjst’¨ det war nø Kaal, der kund dje Sager; hwur de saa haaj hætted æ = de hér gamle præster, det var nogle karle, der kunne deres kram, hvor de så havde hittet det (dvs. havde det fra; fx fra den sorte skole, jf. sort x). Aakj.P.62. så dråw dæ nåwer u¶Û å æ lañ¶ frå Ty¶ å¶ ¨ å ho(u)er di ku så feññ en go¶r, te dæ war eµèn fålk i¶ ¨ så håÛ di hjæm¶ dæær = så drog der nogen ud af landet fra Thy af, og hvor de så kunne finde en gård, hvor der ikke var nogen folk (i) (pga. pesten i 1659, jf. Ord&Sag.1982.46f.), så havde de hjem dér. SØJy (Krist.JyF.IX.185f.). han æ ålti mæ, vo der æ nouer å ha·l = han er altid med, hvor der er noget at hale (dvs. få). ØSønJy. vå dæ Áitj vå et læj, måt dæ væ èn Ástæ·t å gå öwè emæ¬ e Álykè = hvor der ikke var et led, måtte der være en »stente at gå over mellem løkkerne (= de indhegnede marker). $Rise. \ (hertil:) ¡hvor som ¡helst, ¡hvor som (ª)helst, hvor som ¡helst = ligegyldigt hvor [vist < rigsmål; spredt afhjemlet]

2.3) = som, hvilken (som styrelse for senere præp.) [vel < nedertysk wo, jf. FestskrSkautrup.299; spredt i Sønderjy´S] så vå han ¡hæn· ve è ¡mañ, vå hañ haj ¡köjt æ ¡ko· ªa = så var han henne (og klage) hos manden, som han havde købt koen af. KærH. de gi· jo ¡åw Ávu·n, vo vi kör ¡moch ªmæ = det giver (dvs. der findes) jo også vogne, som vi kører møg (ud) med. VisH. \ (også) = hvad. de æ ju vå vi sku løw· aw = det (forråd) er jo, hvad vi skulle leve af. *Fjolde.

hvodderÇhvor
Sidens top