horket
Çhorn| horket | Çhorn |
Se også Çhorn (adj.), Èhorn´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 3.2, K 2.2, K 1.1, K 1.3; i betydningerne 2, 3.9 og 4 stedvis med afvigende udtaleÌÈ. _ som 1.sms.led: se Çhorn´. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ afvigende bf.: ´t VendsÌ¢, Læsø, $Houlbjerg, sideform i NØJy, Djurs´S og spor. i MØJy. _ plur.: »kort 2 (med noter), jf. også K 3.2, K 2.2, K 6.2, K 1.3. _ afvigende plur. bf.: hwòn¶ HvetboH (Højensgård.Saltum.64), sideform i KærH´V.
\ Ìogså *hoon Skagen; Çogså hwor¶n; Èdog huèn $Agger (betydningerne 1, 3´4); også *hou¶en Mors (Sgr.XII.77); ¢dog hoÚr ´V; også *hurr Sall (Schade.73); også *horr Sall (AnonymÌÈ.ca.1825); også hu¶èn Sall´SV (Lyngby.Opt.); også hwor· Hards´N; £også hwår; også hwå¿r SkodborgH; Àogså how¶n Ommers (F.); også hwon Fjends; også hwon· Hards (dog hoÚn (jf. K 2.2) ´SV); Îogså hwån ´V; {også von· Tyrstrup´N; }vsa. hu¶èn i den nørrejyske del af området (betydning 2); Ì°også von¶, vån¶ ´S, ´V (uden for acc.2´området); ÌÌvsa. vår¶n/vårn; ÌÇogså van· ´S; dog vårn Sønderborg, AlsNH (vsa. vån); ÌÈi MØJy og Sønderjy rigsmålsnært (fx ho·n $Øsby, modsat Ávon· i betydning 1 mv.), i MVJy´N og Sydjy hu¶èn/hoÚn (modsat hwor, hwår mv. i betydning 1); Ì¢også hu¿nt HvetboH (Højensgård.Saltum.64), KærH´V; Ì£dog hwòn¶ HvetboH´N og størstedelen af KærH, desuden (i betydning 3.2) $Tolstrup; ÌÀspor. også hu¶èn; ÌÎogså hwon· Ommers´SØ; Ì{også hu¶èn Sall´S; Ì}også hwonèr, hwånèr Hards´SV; Ç°dog hwon, hwån MØJy; ÇÌogså hwon·, hwån·; ÇÇogså hwonèr; ÇÈdog vånè ´V; Ç¢også vår·n ´V og ´S.
[1707: (plur.) vohren Sønderjy (Vider.V.225); former i sing. med længde, men uden stød (hwon· mv.) er formentlig opr. plur.´former, jf. Thors.NL.36; vedr. vokalforholdene se Dialektstudier.III.38ff.]
1) = rigsm. (horn på ko, får mv.).
1.1) i alm. æ tër hår stöt dæn jæn· hu¶èn å¿ = tyren har stødt det ene horn af. $Vroue. æ ky¶èr håj æ ty·èr om æ hwån· å så dæñ jæn· ø·r = køerne havde tøjret (bundet) om hornene og så det ene øre (jf. horn·reb). Skautrup.H.I.86. (sagt om »trækko:) hun haaj en forskrækkele Majt i æ Hwor = hun havde en forskrækkelig magt i hornene (og trak de andre med). SStef.SE.15. (man) he·µ èt po jet åw hwonèn = hængte det (oprinkede tøjr) på et af hornene (når koen blev trukket hjem fra marken). $Hundslund. æ kre¿ kvystèr æ hø mæ æ von· = kreaturerne kaster (med) høet med hornene. $Agerskov. av o te ska do fornem te æ Kow si Hvor, æ de koel so haar e Kov Feber = af og til skal du mærke efter på koens horn; er de kolde, så har koen feber. Hards. Den, æ ko hør tæ, ska sjel tej ve æ hvån = den, som koen tilhører, skal selv tage ved hornene (når den giver problemer). Sønderjy. væn vi fy¬· pøÏ·s, dæ haj· vi jo so· èt vo·rn a· ¨ æ kre· = når vi (efter slagtning) fyldte pølser, så havde vi jo sådan et horn fra kreaturerne (jf. pølse·horn x). SønJy´S. _ (talemåder, med varianter:) Di gamæl stu·v hò di styv hvòn = de gamle stude har de stive horn. Grønb.Opt.241. Kom old’e op å treres om gammel Skek, få gammel Bynd’e hæ li som gammel Bok styv Van, ven en trambe dem o e Teæ = kom aldrig op at skændes om gammel skik, for gamle bønder har ligesom gamle bukke stive horn, når man tramper dem på tæerne. HAlsinger. (JyTid. 16/5 1954). Handelsudtryk: "den (f.Ex. Studen) kom hjem mæ Smør om æ Hwo’n (el.) o æ hwån·" (= om hornet / på hornene), dvs. der blev tjent på den. SØJy. no hå di regtè fåt (= nu har de rigtig fået) e hem¶èl o e hwon·, dvs. ere komne til magt og selvfølelse. $Lejrskov. \ faste forb.: byde/vise horn, vende hornene til = være stridslysten [spor. afhjemlet] (han) wænèr æ hu·èn tæl (= vender hornene til, siges) ¨ om den trodsige. Skyum.M.II.231. kom kon ¡an, vis hu¶èn! (= kom kun an, vis horn!), opfordring til slagsmål. SØJy (F.). _ ham med horn(ene) = fanden [spor. i Midtjy] hun troede nærmest , at det var "ham mæ æ Hwånn", der kom (da de skulle have besøg af en "»klog mand"). Hards (HPHansen.KFV.28). _ have et horn i siden på (nogen) = rigsm. (ville drille el. chikanere én, fx pga. gammelt nag) [spredt afhjemlet] no haar do wal sajtens osse en Hworr i æ Sie po mi Søn = nu har du vel sagtens også et horn i siden på min søn. SkiveU. 4/9 1914. _ løbe/rende hornene af sig (el. lign.) = gøre sine fejltagelser og erfaringer [spor. afhjemlet; syn.: kalve·horn x] Di onng ska ju rænd æ Hwonn a sæj = de unge skal jo løbe hornene af sig. SVJy. Han hå¶r stoken hans hou¶en å¶ = han har stukket sine horn af. Mors (Sgr.XII.77). _ skrive op på hornene. (om køer siges:) di skrywèr åp o æ hwånèr, dvs. på hornene læses deres alder (jf. forklaring om "skurer" i det flg.). *$Darum. _ have/få skurer på hornene [spredt i Midtjy, Sønderjy; syn.: skure x, kalve·skure x] For hver Kalv en Ko får, får den èn Ásku·è å e Ávon· (= en skure på hornet; vist pga. forbigående kalkmangel i drægtighedsperioden, dvs. normalt en skure om året). $Øsby. (overført:) man bruger ogsaa Udtrykket "Skurer o æ Hwon" ¨ skæmtende om en Mand (eller Kvinde), der er noget "til Aars" (og evt. har) Rynker i Panden. Hards. "hun hår (= har) en skuwr o æ vonn", kunne man sige om en pige, som havde født et barn. SVJy. _ snæver/»krap/tør mellem hornene. a) = nærig [spor. i Vends, Thy og Sall] (hvor madmoderen ikke) var tilbøjelig til at lukke op for Madskabet, var den daglige Kost (til tjenestefolkene) gerne under Middel, og en saadan Kone blev af min Far betegnet som "snæwer imel æ Huen". AarbThisted.1945.257. F.IV.120. _ b) (overført:) do ær e§t snöw¶èr imæl æ hwån¶, dvs. du synes godt om dig selv. *Vestjy (F.).
1.2) = kohorn tildannet til at "tude" i (jf. tude x) [spredt i NJy, spor. i NVJy, Midtjy og Sønderjy; syn.: by·horn, tude·horn x] æn mañ¶ i hwæ¿r byj¶ ha·Û æn hu¶èn å tuw·Û i fòr¶å såµk fòlk sam¶èl te grañ·staw = en mand i hver by havde et horn at tude i for at samle folk sammen til grandestævne. Kvolsgaard.L.24. Byhøwrinj tut i hans Hwonn, når hanj dröw uk aa Bynj, aa nær han kam hjem ijen me Høwderen = byhyrden tudede i sit horn, når han drev ud af byen, og når han kom hjem igen med kreaturerne. Lars.Ordb.453. dæ¶j Dræng¶, der sku wær Høwwer æpå dem, hae æ Hwòn¶ å tuw i, nær der war Fòòr for, at noen sku stÉ·l no Swij¶n frå ham = den dreng, der skulle være hyrde for dem (dvs. for gårdens svin, der søgte føde i skoven), havde et horn at tude i, når der var fare for, at nogen skulle stjæle nogle svin fra ham. AEsp.GG.71. i tåget vejr tudede man (på fiskerbådene) i hwå·rèn = hornene. AEsp.Læsø. (med ill. s. 320).
1.3) = kohorn brugt til opbevaring (fx som krudthorn) el. som redskab [spor. afhjemlet] (afvisende svar:) wet do èñtj ha no fjÉt i det hwòn¶! = vil du ikke have noget fedt i dit horn! $Børglum. Redskabet, som Tarmene (ved slagtning) blev krænget med (dvs. fik vendt indersiden udad med), kaldtes et Van (Horn) og var et afsavet Stykke af et Kohorn. Als. hu¶èn, redskab brugt til løbbinding (dvs. kurve´ mv., jf. løb x), til at holde sammen på halmen (mens den føres frem til brug). Fjends.
Forrige betydning - Næste betydning
2) om materialet [spredt afhjemlet] æ ski¶è ær a hu¶èn = skeen er af horn. $Agger. knapè åw bi¶èn å ho¿n = knapper af ben og horn. $Hundslund.
Forrige betydning - Næste betydning
3) om ting mv. af horn´lignende facon.
3.1) = håndtag på plov [spredt i Østjy´N og ´M, desuden Mors´N] (i gåde:) hons æ de dæ gor i markèn å wæçjè hwònèn hjæm¶? _ (svar:) plòw¶i! = hvad er det, der går i marken og vender hornene hjem? _ ploven! $Børglum. \ (også) = håndtag, arm på trillebør [spor. i Midtjy] æ ¡hywèlªbå·r ¨ bræ§kèt dæñ ¡jæñ· ¡hu¶èn = hjulbøren brækkede det ene håndtag. Hards. \ (også) = håndtag på håndredskaber [spor. i Syd- og Sønderjy] e vå·èn = Hornene, Haandtaget (på) en Skovsaw (= ´sav). Sundeved.
3.2) = gren, tand på fork, greb [spredt i Him, Ommers´Ø og Djurs´N, spor. i Vends; syn.: Ìflen 1] de mæ¬èr hwon¶, di uèr hwon¶ = den mellemste gren, de yderste grene (på en greb). $Tolstrup.
3.3) = den spidse ende af en ambolt [spredt afhjemlet] æn hu¶èn (er) den Spids fra Enden af de ny Ambolter, som bruges til at krumme et Stykke Jærn til en Ring. $Hurup.
3.4) = udstikkende ende af stok i arbejdsvogns understel [spor. i Midtjy]
3.5) Hoon (kaldes på en bestemt bådtype) de Bræder, som rekke ovenfor den virkelige Relling (= ræling), og ere 5 Tommer brede. *Olavius.Schagen.294.
3.6) = spids del af månens synlige del ved nymåne [spor. på Mors og i Fjends] æ må·n hår hu·n (= månen har horn), peger opad, modsat hænger til Dryp (jf. dryp 2). Mors.
3.7) = bageste del af hestehov; hornstrålen bag den "egentlige" hov. dæñ æ få ¡snæw¶èr i· ¡vån¶ = den er for snæver i Hornet. ¨ Det var det modsatte af Platfodethed. *$Vodder. *$Fjolde.
3.8) = planten agersennep. "Hvorn", "Wårn" (benævnt) efter frugtens udseende. *Sundeved (JLange.ODP.II.601f.).
3.9) = snegls følehorn [spor. i Nørrejy]
3.10) = udvækst på enden af larve el. orm (jf. Çeve). *$Lild.
3.11) = langbold´lignende spil; slag i dette spil [spor. i SØJy´S og ØSønJy] SJyMSkr.XIX.21ff. gi hu¶èn = give horn, slå bolden langt ud (med boldtræ). AndstH (F.I.102). \ også kaldt: horn·bold. *Tyrstrup (DSt.1922.98).
3.12) = streg til markering af en bet i kortspillet »svinepisker [syn.: hore·unge 2.2] *F.III.681.
4) = musikinstrument [< betydning 1.2; spredt afhjemlet] (spillemændene) stov ¨ å tut, da e vuvn kyr end i e gor, den jen i en huen, den ajn i en klanætt = stod og tudede (dvs. blæste), da (bryllups)vognen kørte ind i gården, den ene i et horn, den anden i en klarinet. AarbThisted.1946.378.
| horket | Çhorn |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}