ÌhoreÈhore´

Se også Ìhore (subst.), Èhore´ (sms.led)

Çhore

verb. _ udtales som »Ìhore. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´t $Læsø.

[spredt i Nørrejy; spor. i Sønderjy]

= rigsm. (have seksuelle forbindelser uden for ægteskab). hur·n æ få¡båjn, mèn de´e it aw¶Ïå¶ = horen (dvs. det at hore) er forbudt, men det er ikke aflagt (dvs. det sker stadig). MØJy. å huèr de ær wa·r iñ å stæ·l (= at hore det er værre end at stjæle), kendt sentens. $Vroue. Nåwer gor te Mar§keñ får å køj·v å sæ·l; añèr go¿r får å how·r å stæ·l = nogle går til marked for at købe og sælge; andre går for at hore og stjæle. Hards (Røjkjær.Opt.). \ (overført:) Giver én sig til at stange (ål) i en Vaage, en anden har "vækket" (hugget), hedder det at han "horer". "A kan ingen Oel ta, a tror a vil te ær aa huær" (= jeg kan ingen ål tage; jeg tror, jeg vil til at "hore"). *Hards´NV. Glemmer rivesvenden et neg på marken om hösten, når han river efter, kaldes dette en horeunge (jf. hore·unge 2.1), og der siges da, at han går og horer. *Samsø (Krist.JyA.T.I.44).

ÌhoreÈhore´
Sidens top