hurÇhurl

Se også Çhurl (adj.)

Ìhurl

subst. _ med sideformen hørl. _ (l/Ï K 4.8:) hor¶Ï alm.; hår¶Ï $Skannerup; hor·l Anholt; *hørl MVJy, Sydjy, ØSønJy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1) alm.; fem. $Hellum; mask. $Voldby.

 Næste betydning

1) = hvirvel; vrimmel, mylder (af personer el. dyr) [vel < hurle 1; spor. i Østjy´M; syn.: hjørl 1] Det summede mægtigt ¨ af den stigende Vandmasse (i slusens »stemmeværk) ¨ inden det hele skyllede ud i en Hurl. KrJens.R.108. èt hor¶Ï = en vrimmel, f.eks. af unger i en muserede. $Gosmer.

 Forrige betydning

2) = filter, urede (af garn, hår, græs etc.); (uordentlig) klynge (af træer, buske, grene etc.) [< hurle 2; spredt i Ommers, på Djurs og i MØJy (dog kun spor. i ´SØ), spor. i øvrige Østjy (±S); syn.: hjørl 2] Tyret er gån i æn Horl = Tøjret ¨ er sammenfiltet. Vends (Røjkjær.Opt.). Haaret sidder i en Hurl (= i ét filter) paa hende. Ommers (Molb.223). Hor¶il = Græs og Korn, der er gaaet i Leje og ligger i alle mulige Retninger; ogsaa om Tjørnekrat og andre Buskvækster, der gror i Vildnis. MØJy. Særordet Hurl brugtes om en lille Samling Træer eller Buske. KrMøller.O.29. Fluerne sad i én Hurl = Klynge. MØJy.

hurÇhurl
Sidens top