huget

hugge·bjælke

hugge

verb. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 1.8; også how·, how mv. vest og nord for linjen A´A (fortrinsvis i yngre kilder, fra Sall dog allerede i Lyngby.Opt.).È£ _ præs.: (´er K 6.2:) ho©èr} NVJy, MVJy´N, Him´V (±S), Fanø, Mandø; ho©¶èr øvrige NørrejyÌ°, VSønJy (±S, ± Rømø); ho©è/Áho©è/hochè/Áhochè (K 1.3, K 4.2) alm. i øvrige Sønderjy; høchè ældre sideform på Als, Sundeved og i Angel (jf. Kort.nr.86). _ præt.: a) stærk bøjning: »kort 2 (med noter), jf. også K 1.1, K 4.2.È¢; (ældre sideformer fra SVJy:) hjåw¶ SkastH; hjöw¶ $Darum; *hjöu SkastH (Saxild.ca.1848). _ b) svag bøjning: »kort 3 (med noter)È£, jf. også K 4.2, K 6.1; de sønderjyske enstavelsesformer afspejler ´te´bøjning. _ ptc.: a) stærk bøjning: »kort 4 (med noter)È£; mellem linjerne C´C og D´D samt i området E bevaret op i 1900´t., ellers erstattet af svag bøjning (undt. stedvis i adjektivisk brug, jf. pkt. 4.1). _ b) svag bøjning: »kort 5 (med noter)È£, jf. også K 4.2, K 6.1.

\ Ìdog ho·© $Læsø, (yngre) sideform spredt i Vends; Çdog hå©· $Agger; Èdog ho©· $Tved, Djurs (Lyngby.Opt.); også ho·© spor. i MØJy (fortrinsvis i Lyngby.Opt.); på Djurs´S og i MØJy´S også optegnet med ´å(·)´; ¢dog hå© Hards´SV; £også hå©·, hå·© $Jelling; $Lejrskov noterer *hoch; Àdog ho© ´SØ (Lyngby.Opt.); Îdog hok ´V (jf. K 1.3); {også Áhå·ch Angel; }også (især yngre) howèr vest og nord for linjen A_A på kort 1; Ì°også uden stød i Vends (og spor. andre steder); også (yngre) ho·©èr Vends; spec. ho¿©èr $Læsø; ÌÌdog h婶 $Agger; også (yngre) ho¿© Thy´S; også (yngre) how¶ Han, spredt i Sall (og her allerede i Lyngby.Opt.), spor. i øvrige område vest og nord for linjen A´A; ÌÇdog ho¿© $Tvis, Hards´S (Lyngby.Opt.), ho© Fjends´N, Him´SV; også hå© Hards´SV; spor. vest for linjen A´A også former på ´w; ÌÈdog hu¿© $SSamsø; ho©¶ HellumH (F.); Ì¢også *hjøw Bjerre, ho¿© LBælt; Ì£dog ho·©è $Læsø, (yngre) sideform i Vends; ÌÀogså ho·©èÛ Thy´M og ´S; også (yngre) howè Han, Sall, howèÛ Thy´N; ÌÎogså (yngre) howè Sall, Hards´M og ´S, spor. i øvrige område nord og vest for linjen A´A; Ì{også ho·©èÛ/ho·©è Djurs og MØJy´NØ (vsa. yngre optegnelser med ´å·´); Ì}dog Áhochèt/Áhochè (K 6.1) i TonalOmr (K 1.9), hochè Fjolde; Ç°også hochèt ´N (Lyngby.Opt.); også *hå·cht Angel (Lyngby.Opt.); ÇÌogså optegnet Áho·cht; ÇÇogså (yngre) howèn vest for linjen A´A; ÇÈogså (yngre) how¶èn vest og nord for linjen A´A; også håw¶èn Hards´SV; Ç¢dog howèn $Kragelund; også (ældre) hjåwn ElboH (SØJy); Ç£også hjöw¶èn $Darum, *hjawn SkastH (ældre optegnelse); ÇÀogså håchèn Angel; ÇÎdog ho©¶è $Læsø, (yngre) sideform i Vends; også ho·©è Vends´Ø; også (yngre) howèÛ/howè vest for linjen A´A; Ç{også (yngre) ho©è Him´NØ; Ç}dog how¶èt $Kragelund, hå©èn $Skannerup; È°også ho·©èÛ/ho·©è Djurs og MØJy´NØ (vsa. yngre optegnelser med ´å·´); ÈÌdog huchèt Sild; også håchè Angel; ÈÇogså hochèt (især i Lyngby.Opt.); ÈÈi formen ho© kan inf. få enklisestød (se citatet fra $Vroue i pkt. 5 slutn.); inf. (og den enslydende konjunktiv) kan i kommandoer og eder erstattes af imp., fx: ka do ¡h婶 en gjawfu¬ ¡grön¶ te æ ¡kal· = kan du hug/hugge (dvs. meje) en portion grønt til kalvene (Hards); fañèn ho©¶ mè ($Vroue); È¢kun nord og øst for linjen B´B bevaret op til nutiden, og selv hér i yngre dialekt erstattet af svag bøjning (under påvirkning af rigsmål); af adskillige dialektforfattere (bl.a. Aakj.) gengivet *hug; È£afgrænsningen af former med og uden stød på kortene 3´5 kan kun betragtes som tilnærmelsesvis, dels fordi der fra nogle egne kun foreligger spredte oplysninger i lydskrift, dels fordi ordet hugge ofte er optegnet i tryktabsforbindelser (jf. afsnit C ndf.), hvor evt. stød (og acc.2) bortfalder.

[former i præt. med ´j´ (hjåw¶ etc.) svarer til vestnordisk hjó (jf. Fritzner.OGN.II.177, MKrist.FS.156)]

A. om slag, stød med skarpt redskab.

 Næste betydning

1) = hugge om, hugge løs (for at skille fra).

1.1) = fælde (træ, hegn mv.) [spor. afhjemlet] di va u·è å hoch grantræ¿è få å law· ju·ltræ¿è = de var ude at hugge Grantræer for at lave Juletræer. VSønJy. Mua so, den måt it hoches om, få så bræ¶ind Pæ Lassens Goa = mor sagde, den (dvs. en tjørn, der var hensat »brand i) ikke måtte hugges om, for så brændte Per Larsens gård. HAlsinger. (JyTid. 20/8 1950). hoch ¡hæj¶n (= hugge hegn), hugge det øverste af, hertil (brugtes) èn öjs (= en økse) og en napè, en slags saks (jf. napper x). LBælt. di hochèr på·neµ (= de hugger »podning), dvs. fælder levende Hegn mellem Markerne. Haderslev.

1.2) = høste, meje (med le) (græs/hø, korn) [Sønderjy´S (±Ø), spredt i Hards (med $Vroue), SVJy (±SØ), MØJy´SØ, Bjerre og på Samsø, spor. i Thy, MØJy´N, SØJy´M og ´S samt Sønderjy´N; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

Vi ska hok Rou i den hæe Uek = vi skal høste rug i denne uge. SønJy. I Kornhøsten huggede de paa jydsk Maade imod Kornet (dvs. mejede stråene, så de faldt ind mod det ikke mejede; jf. hugge ¡ind ndf.). ØH.1940.22. vi ho©è æ row ni¶è (el. åm¶) i gu¶è = vi huggede rugen ned (el. om) i går (dvs. høstede den). $Vroue. Naar man ¨ flyttede begge Fødder for hvert Hug (med leen), kaldtes det at "hugge for højre Fod" ¨ men der var enkelte, der "hug for begge Fødder" ¨ hvilket vil sige, at de kun flyttede een Fod for hvert Hug ¨ denne Arbejdsmetode var dog vanskeligere og mindre sikker ¨ og blev sjældent brugt uden for at prale med Kræfter eller Dygtighed. $Houlbjerg. Man slår (jf. slå x) kun "i slæt" (dvs. ved samlet høslæt), men man hugger i almindelighed ¨ ka do ho© nöj grön¶ = kan du hugge noget grønt(foder). Skautrup.H.I.266. _ (i SønJy´S stedvis kun brugt om hø´ og lyngslæt:) "å håg græjs" (men) "slå korn" (jf. slå x). SlogsH. om somè ha·j vi tre· ka·l mæ èn le te dæ sku hoch _ æ hø· jå, hoch æ æµ· = om sommeren havde vi tre karle med (en) le, der skulle slå _ høet jo, slå engene. KærH (SønJy). ¡no ær è ¡sna·r ¡mesomè, ¡så be¡gyñè foÏk å Áho·x = Nu er det snart Midsommer, så begynder Folk at slå Græs. ØSønJy´S. hun ho©è ¡hiè = hun slog Lyng (jf. Ìhede 2). $Fjolde.

1.3) = afskære (overfladetørv mv.) [spredt i NVJy og Hards´Ø, desuden Læsø] En Mand skulde saa med "æ Hoggknyv" (Huggekniv) skære Tørvene; (dette) kaldtes "aa hogg Tørr". KrSøndergaard.G.46. Man "huggede" især tørv, hvor der var græs ¨, men et stykke op i (1900´t.) gik man mere og mere over til at hugge lyngtørv. AEsp.Læsø. tör¶ dær war fuw·s ku wi et ste§k, di sku ho©ès mæ en l嵶 knyw¶ = tørv, der var porøse (jf. Èfus), kunne vi ikke stikke (med spade, jf. stikke x), de skulle hugges med en lang kniv. $Ræhr. \ (ptc. anvendt som adj., plur.:) huggede/hugne tørv [spredt i samme område; syn.: hugge·tørv] Hedetørv ¨ fandtes i to Former; runde eller ovale (»Skejttørv) og aflange firkantede (hugne Tørv); begge Dele brugtes ¨ til Brændsel, Strøelse under Svin, Vinterdækning af Kartofler. Hards. ¡ho·©è ¡tör¶è (= huggede tørv), kvadratiske el. rektangulære tørv, der er lige tykke over det hele, hvad enten det er lyngtørv, sigtørv (= græstørv) eller gravede »kultørv. AEsp.Læsø. (med ill. AEsp.Læsø.I.84). håw¶n törre eller brend·törre (= hugne tørv el. brændetørv) var tykke, firkantede tørv ¨ (de) blev tørret på pladsen, hvor de blev skåret og først kørt hjem og sat i stak senere. Hards (FolkKult.140).

1.4) i øvrigt [spor. afhjemlet] I et godt Aar, dvs. ikke for regnfuldt, hugger en Karl omtrent 150 Læs Kalksten (i Hjerm kalkbrud), hvert Læs paa 4 Tønder. JCHald.RingkjøbingAmt.271. Hesten havde faaet Hoven i Klemme; saa huggede han med en Økse, men traf saadan ¨ te han ho©èt æ ¡fo¿r ¡a¶ æ ¡be¿st (= at han huggede Foden af Bæstet). $Vodder.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = hugge fast i, hugge ind i (med kniv, syl, greb, hakke etc.).

2.1) for at få tag, fæste i; fange [spredt afhjemlet] dæñ haj en laµ kro·ch å è bachè Ási· te å hok iñ i è tach = den (dvs. tækkestolen) havde en lang krog på bagsiden til at hugge ind (til fæste) i (strå)taget. $Rise. så sku der wÉÉr i ¡Ja·n¡pi¿g i Krathwòt i For¡læng¶els å Skawte, for at Kratten ku hogges i Jo¶ren å sto¶ op we Sijn å Opbejjeri, mæn hon ba¶j Ne¶ge = så skulle der være en jernpig i rivens hoved i forlængelse af skaftet, for at riven kunne hugges i jorden og stå ved siden af opbinderen, mens hun bandt neget. AEsp.GG.15. di ¡hå¿r en ¡hak te å ho© ¡mo©¶èÛ ¡ow¶ ¡wow¶nèñ = de har en hakke til at hugge møget (dvs. staldgødningen) af vognen (ude på marken; jf. møg·hakke x). $Tved. han ho© hans na¬kløw¶èr i ham (= han huggede sine nallekløer i ham), dvs. slog en klo i ham. MØJy. (natfiskeri:) ¡så ¡stoÛ è ¡fesk ¡stel· å ¡dæñ¶ ¡ke¿© o de ¡hi¶è ¡löjt å ¡så ho©èt di de ¡hi¶è ¡lystèr ¡i¶ èn = så stod fisken stille, og den kiggede på den her lygte, og så huggede de den her »lyster i den. Bjerre (DaDial.I.62). \ (overført) = skaffe, redde sig (noget); stjæle [muligvis < rigsmål; spor. afhjemlet] a hugget mæ da æn specig i dæ polskpas æ grawden = jeg reddede mig da en »specie i (kortspillet) polskpas i går aftes. ØSønJy´N. han ho©¶èr hwor han ka kom te¶ è = han stjæler, hvor han kan komme til det. $Vroue.

2.2) for at slå hul på/i [spor. afhjemlet] hoch Ága·f i è ¡naw = hugge Huller i Navet (til Egerne). $Als. så sku¬ di skjøñ· dæm å ho© hwòl i ij¶sèÛ å ta gjÉjèn = så skulle de skynde sig at hugge hul i isen og tage gedden (når den var lokket til med blus, jf. blus 3). Kvolsgaard.F.3. \ (spec.:) at hugge Vaaddet ud = sætte våd i islagt farvand (gennem et sæt huller, hugget på nærmere beskrevet måde). *Sall (JySaml.1Rk.VIII.178f.). \ (overført, i faste forb.:) hverken til at hugge eller stikke i = rigsm. [spredt afhjemlet] _ hverken til at hugge eller tælge i = d.s. [spredt i Djurs og MØJy] Han wa no saa fast en KarritÉ, te æn ku da hverkin hogg inn telle i ham = han var nu så fast en karakter, at man da hverken kunne hugge eller stikke i ham. PJæger.G.37.

2.3) for at uskadeliggøre [spredt afhjemlet] A lahr baadde aa rih aa hog Folk ihjel = jeg lærte (som dragon) både at ride og at hugge folk ihjel. Blich.EB.35. (talemåde, med varianter:) den jæn· raw¶n ho©èr it ywèÛ u¿Û o¶ Ûèn nå·n (= den ene ravn hugger ikke øjet ud på den anden), dvs. de holder sammen, de Kæltringer. Ommers. _ (overført:) a hår 嬧ti mot ¡ho© mæ i¡gjem¶èl (= jeg har altid måttet hugge mig igennem), dvs. kæmpe for tilværelsen. $Vroue. hon gor å hog’ger i ham hile tij¶n (= hun går og hugger i ham hele tiden), dvs. skænder på ham, stikler til ham hele tiden. AEsp.VO. Jo, sånt ku Fålk gådt tuel dæ bløv hocht e ledt ædde væråndnere = jo, sådan kunne folk godt tåle, at der blev hugget lidt efter (dvs. at man stiklede lidt til) hinanden. HAlsinger. (JyTid. 8/1 1956). (hun var ond) mod sin sönnekone, hvem hun altid ævlede og trævlede på og huggede med øjnene efter. Krist.Anholt.56. haj hogge gåt e¶j på pa¡tÉtteren = han huggede godt ind på kartoflerne (dvs. spiste mange). AEsp.VO.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = hugge til, hugge i form.

3.1) vha. økse el. lign. (om tømmer, træsko mv.). hog æt fjæl ¡te = hugge et bræt til (dvs. give det en passende facon). $Agerskov. hoven latte (= tilhuggede lægter) var dem, der blev brugt under stråtag. Sall. di så§t åm weñtèr å ho© ¡hæ·l = de sad om vinteren og huggede hæle (dvs. tøjrpæle). $Ræhr. å ho© Fel op = at tilhugge (grovt) Vognfælg (jf. fælg). Sundeved. Hulningsarbejdet fordrede dagslys, og når træskomanden havde "hugget", hvad han mente at kunne hule resten af dagen ¨ rykkede han udenfor. HimmerlKjær.1958.166. di bløw ho©èn ¡åp, i fa¡so·n mæ èn ¡yws = de (dvs. træblokke til træsko) blev hugget op, i facon med en økse. $Gosmer. (talemåde:) han ær e§t ræt ho©èt å æ træ¿ (= han er ikke hugget rigtigt af træet), dvs. han er ikke ret klog. Vestjy (F.). \ hugge (et) hus (el. lign.) = tilhugge tømmer og bygge hus (etc.) deraf [spredt i Nordjy] under Bygningsarbejdet hjalp Bymændene med at tilberede Tømmeret, det kaldtes at gaa hen at "hugge Hus". Århus. De havde et hugjern, en økse og en knippel (= lille kølle), og så hug (= tømrede) de huset gulv for gulv. Ommers (Krist.JyA.III.3). den Gaang var der ¨ Temmermænd der ku hoeg en Laae, der ku staae = dengang var der tømrere, der kunne tømre en lade, der kunne stå (dvs. var solid). JSøe.TB.22. haj å gamælfår hog UgÉrby brov = han og bedstefader tømrede Uggerby bro. Grønb.Opt.37.

3.2) vha. mejsel el. lign. (i sten el. andet hårdt materiale) [spredt afhjemlet] ¡stuè ¡kåmpªsti¿n dæ æ ho©è ¡te = store kampesten, der er hugget til (brugt til gang i stald). $Storvorde. (ptc. som adj.:) æ gåw¶l ær såt a ho©en sti¶èn = gavlen er sat af tilhuggede (kampe)sten. $Vroue. vi howed is op po musen å kjor de te mejeriet = vi huggede is (i blokke) oppe på mosen og kørte det til mejeriet. Him.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

4) = hugge i stykker, sønderdele.

4.1) om materiale (brænde, kvas mv.) [spredt afhjemlet; syn.: kløve x] ¡dæ·r köj§t han jo èn las ¡træ¿ ¡væ ¡veñtè, ¡så ho©èt vi èt ¡sja϶ ¡op = der købte han jo et Læs Træ hver Vinter, så huggede vi det selv op (til brænde). $Vodder. hun stod i hind Vikast å hjow Pinnd = hun stod i sit »vedkast og huggede pindebrænde. ABerntsen.T.51. Enhver huggede sit træ (= brænde) til jul, for den, som huggede træ mellem jul og nytår, skulde gå og mundhugges hele året. Krist.Anholt.115. \ (ptc. anvendt som adj.:) hugget sukker/melis = rigsm. [spor. i Nord- og Midtjy] ho©¶èt sokè kjøwtès i ¡reflèt plå·Ûè dæ sku knækès i smo¿ ¡fi·ªkantè, å så i ¡sokèªkåpèt, diè hiÛ èt kna¬· helè hwiÛ¶ sokè = hugget sukker købtes i riflede plader, der skulle knækkes i små firkanter; og så i sukkerkoppen; der hed det knald´ eller hvid sukker. $Hundslund. Det ansås for mere pynteligt, hvis det huggede sukker var klaret, end hvis det var dækket af sukkerstøv; (at) ¡klå·r æ ¡h婶èn ¡so¿kèr (= klare det huggede sukker) opnåede værtinden ved et øjeblik at tage det enkelte stykke sukker i munden (jf. fx glubre). Hards.

4.2) om slagtedyr (kød, fisk etc.) [spor. afhjemlet] ¡no ¡ho·©èr æ ¨ ¡al§¡ti·r è ¡hu¶è ¡å¶ èn mæ èn ¡yw·s = nu hugger jeg altid hovedet af den (dvs. et stykke fjerkræ) med en økse (tidligere skar jeg det af med en kniv). Thy. \ (ptc. anvendt som adj.:) huggen skulde = parteret rødspætte; alm. optegnet i plur. [spor. i SVJy, fortrinsvis i ældre kilder] de store rødspætter, "hugne skuller" (jf. skulde x), huggedes på tværs med en lille økse 3´5 gange ¨ hvorved de lettere saltes og tørres. HKKrist.GSF.194. Huggen skuller ere disse, som andre kalder riberflynder. De beste oc störste huggen skuller faar mand fra Fanöe. TerpagerÇ.ca.1700. \ (også) = hakke. Áhå·ch = hugge Kød; i gamle Dage hakkede man Kød ved Hjælp af en Økse og en Huggeblok. *Angel.

B. om anden voldsom og/eller stødvis bevægelse.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

5) = slå, støde (mod). haçj ho©¶ te dr浶i, de rÉtjti ha¶j tremèlt = han slog til drengen, så han ligefrem trimlede (omkuld). Vends (F.III.56). Klåj ¨ hugge i e Disk med e Knytnöwe, te dæ kam små Graw etter = Nikolaj slog i bordet med knytnæverne (for at understrege sine ord), så der kom små fordybninger af det. Sundeved. hanj hog Dönn i, dede de runger = han huggede døren i, så det rungede (jf. rungre). Lars.Ordb.243. (ved nytårsskyderi:) Knaldhætten ¨ skøi vi saa ow po den Moi, te vi hog Piggen moi en Kakelown heller et Komfyr = knaldhætten skød vi så af på den måde, at vi slog piggen (som knaldhætten sad på) mod en kakkelovn eller et komfur. MØJy (JyUgeblad.II.413). O·! dæ kam a te å hog te dæ = åh, (undskyld,) der kom jeg til at slå (dvs. støde) imod dig. Vends. _ (spec.:) hoch ham èn ¡å¿ = hugge ham den (Hest) paa (dvs. give håndslag på handelen). $Vodder. \ faste forb. (hertil el. til betydning 7): hugge til blok = vippe op og ned (i leg) [jf. Ìblok 3; Sundeved; se kort; syn.: stok (i forb. veje stok til blok)]

Tæt afhjemlet

"Hokke te blok" = Leg for Børn. Gynge paa et Brædt eller Planke. LundtoftH. _ hugge flæsk fra ranen (som navn på leg) se flæsk 1. _ (ed:) (fanden/satan/djævelen) huggeme [spor. i Nordjy og på Djurs; syn.: hukke 2] den Smule Vædelse (dvs. spiritus), vi fik, gir huggeme ingen Hovedpine. AarbVends.1924.276. \ (også) = beligge, have samleje med [muligvis ved sammenblanding med verb. hukke 1] han ær slæm¶ te¶ å ho©¶ è pi©èr = (han er slem til at) bedække (pigerne). *$Vroue.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

6) = smide, slænge; rive, smække [spor. afhjemlet] a ¨ tsjyèr no æ·bèlskywèr samèl, smækè dæm i påjèn å hog dæm eçj på buèrè te ham = jeg "kørte" nogle Æbleskiver sammen, "smækkede" dem i Panden og "huggede" dem ind på Bordet til ham. Vends. Hug dæ i din Støwel = skynd dig at få dine støvler på. AarbVends.1920.287. så hochèt di olti æ u¬ æwè å dæn an· = så huggede de altid ulden over på den anden (dvs. hev den uld, de arbejdede med, over på en anden krog). Sønderjy´S. a ho©¶ æ bøs te¶ è kiev = jeg rev bøssen til kæben (dvs. lagde an i samme sekund). $Vroue. han kom øvve i Vejgrøvten aa fek sæ hoggen nie die i en Gesvindthei = han kom over i vejgrøften og fik sig smækket ned der i en fart (pga. tynd mave). NAsbæk.P.14.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

7) = æde el. drikke forslugent. _ kun i flg. faste forb.: hugge ¡i sig [Nørrejy, spredt i Sønderjy] stræ¿v no å ho© ¡i jær, li¬è dræµè! = skynd jer nu at spise, drenge (jf. lille x). $Darum. nu kan du ho©¶ den kop kaffe i dig = skynd dig at drikke den. JMJens.Vend.236. Han ho©èr i sæ såm nawè stårk (= hugger i sig som nogen stork), dvs. spiser med grådighed. $Lejrskov. _ hugge fråde se Ìfråde 1.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

8) = rykke i/med (noget); bevæge sig i ryk [spredt afhjemlet] hesten stod og ¡ho¿© med hovedet på grund af fluer. AEsp.Læsø. (hun) hog Nakki tebag = huggede nakken tilbage (dvs. slog med nakken). Thise.NKS.30. (vbs.:) de É da Én li¿ ho©èn, hò¬ åp mÉ dÉç¿j! = det er da en skrækkelig urolig bevægelse, hold op med det (egl. den). $Børglum. Han hog¶ peskæn teba·g, de det skro·lt = han gav et ryk med pisken bagud, så det hvinede (jf. skråle x). Vends. ho© æn kniw¶ åp (= hugge en kniv op), dvs. ved en rask armbevægelse bringe en foldekniv, der er halvlukket, til at lukke sig helt op. SØJy (F.II.220). de blæst òp, så jòllen bjø·ntj å ho·g = det blæste op, så jollen begyndte at hugge (i bølgerne). AEsp.VO. ho© il¿ = hugge ild (med fyrstål, bruges også om at rive en tændstik). $Hellum. \ (spec.) = fiske med pilk [jf. Ìhug 3; spor. afhjemlet] (med en snøre i den ene hånd) stå¿r wi òp i bo¿Ûèn å ho©èr atèr å fram¶ ¨; ò¬· slaw stuèr fesk ka wi ta po dæñ¶ må·Û, kòlè, tòsk (mv.) = står vi op i båden og hugger frem og tilbage; alle slags store fisk kan vi tage på den måde, kuller, torsk mv. Kvolsgaard.F.43. Når vi var ude å hugg (= fiske), brugte vi et blysynk formet som et latinsk A (jf. synk x). Stambl.I.96. \ faste forb.: hugge skrald (= slå knald med pisk) se skrald x. _ (overført:) hugge i det. a) = have dårlig økonomi, være fattig [vist < rigsmål; Vends, Han, spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: Çhokke, Èhorke 2]

Tæt afhjemlet

_ b) = arbejde langsomt. di go¿ sò¿nt å ho©èr å tÉskèr itj è (= de går sådan og hugger og tærsker i det) siger man om Folk, som aldrig blive færdige i rette Tid med deres Arbejde. *$Børglum. (hertil vel, el. til betydning 6:) di see¶r e·j we Kreestens å hoger å tæsker i korti = de sidder inde hos Kristens og "hugger og tærsker" i kortene (egl. sing., jf. kort x). *AEsp.VO.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

9) = dunke, banke (i kroppen) [Vends´V, Han, NVJy og Him´V, spredt i Vends´Ø, Him´Ø og MVJy´NØ, spor. i øvrige Midtjy; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

de howe å stak i met gal bi(e)n hiele tijæn = det huggede og stak i mit gale (dvs. dårlige) Ben hele Tiden. ØHanH. det hugger (f.eks. i en tand), stødvis. Vends. (vbs.:) dæ æ æn ho©èn å ste§kèn å båµ·kèn i mi feµ¶èr = der en huggen og stikken og banken i min finger. Skyum.Mors.II.89. \ (spec.) = banke (om hjerte). Æ vaa saa glai te æ Hjart ordenle hugget i æ Lyv aa mæ = jeg var så glad, at hjertet bankede stærkt i mit bryst (egl.: ordentlig huggede i livet på mig, jf. liv x). *ØSønJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

10) = ile, fare af sted [spor. i SØJy´S, Sønderjy´Ø og Angel] En Dav ¨ siæ æ lil Trinne ¨ kom hochen op a e Sti¨ så trafelt, te hun it hæ hå Ti, te å tænk sæj om = en dag ser jeg lille Trine komme farende op ad stien så travlt, at hun ikke har haft tid til at tænke sig om. HAlsinger. (JyTid. 27/8 1950). (vbs.:) Di kom te· ho·chen hen a æ Wejj (= de kom til huggende hen ad vejen), dvs. styrtende. ØSønJy. \ (forstærkende:) hugge og tærske/strække ud ad jorden = løbe, køre så stærkt som muligt, i fuld fart [spor. i NJy] æ Ywblik etter wa haj aa Wolle paa Wej aaldtj hwa di ku hoeg aa tæsk uk aa Joeren = et øjeblik efter var han og Ole på vej så hurtigt, de kunne, "alt, hvad remmer og tøj kunne holde". LCRingsholt.TK.50. ø©èn rÉñ·tj ò¬tj de di ku ho©· å strÉk ú è jo¿rèn (= øgene rendte alt det, de kunne hugge og strække ud ad jorden), siges tit om løbske Heste. $Børglum. \ (hertil muligvis:) hañ høchèr i è ¡sæk (= han hugger i sækken), dvs. stikker af (om Tjenestekarl, der løber af Plads). *$Fjolde (< nedertysk in ’n Sack hauen, jf. Mensing.Wb.II.663). _ (overført:) hand pludrer saa meget, hugger i blød (jf. Ìbløde) ¨ (om) at tale meget ujevn oc ilde, saa at mand er ond at forstaa. *Ribe (TerpagerÌ.ca.1700).

C. i tryktabsforb. med efterflg. adv.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

11) hugge ¡af. _ a) = fælde (træ) [jf. betydning 1.1] hoch træ¿ a¿ = fælde træer. *Tønder. _ b) = blive færdig med at meje [< af 21; jf. betydning 1.2; spor. i Sønderjy] vi ha·r è ¡a·wªhochèn = vi har det afhugget, dvs. vi er færdige med at slå det (Stykke). $Fjolde. _ c) = fare af sted [jf. betydning 10] Han hug jo a som om han skull mæ æ tåg = han for jo af sted, som om han skulle nå toget. *SØJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

12) hugge ¡for. _ a) = lave indhak i træ, der skal fældes (så det falder i den ønskede retning) [jf. betydning 1.1; spor. afhjemlet] vi ska føst ho© èn ¡får ¨ ¡hej·sèn ¨ så ku èt jo ve ¡far·lè = vi skal først hugge det (pågældende træ) for; ellers så kunne det jo være farligt. $Vodder. _ b) = slå det første skår manuelt (hvorefter slå´ eller høstmaskinen kan bruges) [jf. betydning 1.2; spor. afhjemlet] _ c) = skærpe kanterne på kværnsten (i mølle) [jf. betydning 3.2; spor. afhjemlet] I stille Vejr (hvor møllen stod stille) skulde Kværnstenene jo ¨ engang imellem ¨ skærpes. Naar de (= man) skulde håw for (hugge for, hugge skarpe Kanter i Rillerne), saa skulde man have en skarp Bi·lhammer (= »bildehammer); derimod brugte man en slidt Hammer, naar man skulde klap u¶r (jf. klappe x), dvs. hugge Fordybningerne ud. HPHansen.GF.III.182.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

13) hugge for¡bi = indhente, overhale forangående høstkarl [jf. pkt. 16 og 19 c; spor. i Hards, Sydjy og Sønderjy] Det er en Skam at lade sig hugge forbi. HaderslevH.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

14) hugge ¡ind = meje, så stråene falder ind mod det endnu ikke høstede korn el. græs; mere udførligt kaldt at hugge ¡ind i skåret (jf. skår x); modsat hugge ¡ud (se pkt. 19 b) [spredt i Hards, spor. i Midtjy´Ø og Sydjy] Samsø (Hansteen.ca.1825). Er græsset svært, hugges ind i græsset og der maa da en afriver til at "rive af skaar" (jf. skår x). Frifelt.SG.129.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

15) hugge ¡ned. _ a) se betydning 1.2. _ b) [jf. betydning 1.3] der war i ma¶j te å hog ni¶r (= der var en mand til at hugge ned), dvs. hugge tørvejorden løs med spade og vælte den ned i grætten (= tørvegraven, jf. græt 1), hvor den blev æltet. *AEsp.VO. _ c) = hugge omkuld (vha. våben) [jf. betydning 2.3; spor. afhjemlet] han hjåw ham ¡ni¿ (= han huggede ham ned), kunne de gamle sige, når de fortalte om krigens dage. $Bjerre. _ d) = partere [jf. betydning 4.2] di hu©èt ¡ne·n (= de huggede ned), dvs. skilte det slagtede Svin ad. *$Øsby.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

16) hugge ¡om. _ a) se betydning 1.2. _ b) = indhente, overhale forangående høstkarl [jf. betydning 1.2 samt pkt. 13 og 19 c; spor. i Hards, Sydjy og Sønderjy]

 Forrige betydning  -  Næste betydning

17) hugge ¡op. _ a) = høste korn, der er slået omkuld, gået i leje (jf. leje x) [jf. betydning 1.2] de æ hwörÏèt ¡hi¿Ï ¡sam¶Ï, så de blywè it ¡næ¿m å ¡hå© ¡åp = det er hvirvlet helt sammen, så det bliver ikke nemt at hugge op. *MØJy. _ b) [jf. betydning 3.1] å hoch op, (sagt om) Træ (ved) første Tilhugning, råt tilhugget. *HostrupD.II.2.46.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

18) hugge ¡sammen [jf. betydning 1.2; spor. afhjemlet] Undertiden brugtes (i høslæt) at hog æ skor sammel (= hugge skårene sammen, jf. skår x): 2 skår mod hinanden, hvor græsset var tyndt (og derfor tilsammen kun gav, hvad et enkelt skår plejede at give). Hards.

 Forrige betydning

19) hugge ¡ud. _ a) = tynde ud blandt træer [jf. betydning 1.1; spor. afhjemlet] Ofte faar en Arbejdsmand Lov at hugge ud (hok u·è), dvs. hugge Selje (= en slags pil), Ær, Hyld og andet Træ af mindre Værdi. $Løjt. HPHansen.JP.40. _ b) = høste, så stråene falder ud, bort fra det endnu ikke høstede; mere udførligt kaldt høste ¡ud af skåret (jf. skår x), modsat hugge ¡ind (jf. pkt. 14) [jf. betydning 1.2; spredt i Hards og SVJy, spor. i MØJy´S og Bjerre] di sku jo ho© èt ¡u¿Û = de skulle jo hugge det ud (om græs, til hø). $Gosmer. Hvor græsset var kort, ¨ kunde man ¨ "hog ud aa æ Græs" (= hugge ud af græsset), saa sparede man afriveren. SVJy. når man skulle le© o ¡skår (= lægge korn el. hø på »skår), ¡så sku èt ho©ès ¡u¿ÛªaÛ (= så skulle det jo mejes udad). $Bjerre. _ c) = indhente, overhale forangående høstkarl [jf. betydning 1.2 samt pkt. 13 og 16; spor. i Hards, Sydjy og Sønderjy] Der er dem, der gaar ud paa (= går efter) at hugg hinanden u. Er man kommet forbi sin Modstander, sender man det löse Græs over i hans Skaar. Saa er han færdig (= sat ud af spillet). HaderslevH. At blive "hugget ud" kostede at give Brændevin el. en Flaske Vin (til de øvrige høstfolk). SønJy. Som ca. 60´aarig ¨ overgik det ham, at han blev "hugget ud" ¨ Det rørte hans ære saa stærkt, at han græd over det. Kvist.Veerst.264. _ d) = fare af sted [jf. betydning 10] vi sku hent hen i væjlbøj, så sku æn ju hælst kyè ål hwa bæstèrèn ku hog uÛ = vi skulle hente hende (dvs. jordemoderen) i Vejlby, så skulle man jo helst køre alt, hvad hestene (jf. bæst 1) kunne hugge ud (dvs. så stærkt de kunne løbe). *MØJy.

huget	hugge·bjælke
Sidens top