hutteret
Ìhvad| hutteret | Ìhvad |
Se også Çhu (interj.)
subst. _ huw¶ VHanH, $Lild; huw $Ræhr. _ genus: fk.
[1495: huw VHanH (AarbThisted.1930.89); jf. norsk huv (= lille udbygning på tag); spor. i Thy´N, Han og Him´NV]
= tag (el. halvtag) helt el. næsten til jorden. huw (kaldes) enden af et ¨ hus, når æ tå¿© ær we å go ¡te æ jow¶r (= når taget er ved at gå til jorden, dvs. næsten når ned til jorden). $Ræhr. po ø·stèræñ· æn fièlgòw¶l op te Û¶è òwèst, å huw¶ i wæj·stèræñ· mæ¶ æn par al muw¶r åj¶èr =Paa østerenden en bræddegavl op til det øverste og skråtag i vesterenden med et par alen mur under. Kvolsgaard.L.5. (spøgende om et hus:) der war ikkon jæn¶ par spænder / å huw¶ i bægge ænder = der var kun et par spænder (dvs. spær) og huv i begge ender (dvs. der var ingen mure og dermed egl. ikke noget hus). VHanH (Krist.JyA.T.I.162). Kvolsgaard.L.5+23. \ (hertil vel:) "hugget" (nævnt i synsprotokol 1834) (det må være en udbygning) med fåresti, kostald med 1 spiltov (= skillerum) og stenpikning (= brolægning). *KNielsen.Bjørnsholm.34.
| hutteret | Ìhvad |
| Sidens top | |