![]() | ![]() |
Se også Çhu (interj.), £hug (subst.), Èhvor (adv.)
subst. _ med sideformen hov. _ hòw¶ Vends, NVJy; håw¶ Him (Lyngby.Opt.), MØJy; håw $Agerskov; (med tillempet rigsmålsform:) hu¿/huw¶ (K 2.0) spor. i Nord- og Midtjy; hú (K 2.1) $Vroue, Him´V (Lyngby.Opt.), sideform i KærH (Vends). _ genus: fk. alm.; mask. Vends. _ afvigende bf.: håw¶i $BørglumH. _ gammel genitiv (efter præp. til, jf. pkt. 4): hu¶ès NVJy, HardsÌ, SVJy, VSønJyÇ. _ gammel dativ (efter præp. i, jf. pkt. 3, 5 og 7, samt efter præp. på, jf. pkt. 1): håw·/håw (K 1.3) alm.; hò÷w Vends; *håw $Darum.
\ Ìogså *how¶es, *hugwæs ´NV; Çogså *hoes
[< gammeldansk hugh, hov (jf. Ord&Sag.2004.46ff.), men de fleste dialektale former synes at forudsætte ældre langvokal ô, se Kort.nr.12´13]
1) = sind, sindelag [spor. i Nord- og Midtjy] di gribe fat i hvÉra·r å gramÉn hòv, å di leñtj eñtj in dÉjÉn å dÉm lo døj = de griber fat i hverandre i vrede, og de slap ikke taget, inden den ene af dem lå død. Grønb.Opt.126. de ær et etter mi Håw = (det er ikke efter) mit Sind. Hards (Røjkjær.Opt.). \ (hertil vel:) på fastende hu = på fastende hjerte [formentlig dannet i analogi med Ìhjerte 1 (efter planke); spor. i MØJy´S] "A har faret fra Troms kirke og her til på fastende howw." Den anden skulde nu have haft mad til ham, men det havde han ikke. HjelmslevH (Krist.DS.VI.2.116).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = lyst, tilbøjelighed [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] Hu, Hug = Sind. Hand har intet Hu til det Arbeid. UkSjy.ca.1700. han fek Håw til hinn = forelskede sig i hende. Kok.DFspr.I.310. (talemåde:) Sto·er Hou aa bette Fomou de ka saa ild te sammel drou = stor lyst og lille formue, det kan så ilde trække sammen (dvs. gå i spænd). Schade.55. \ (også) = lejlighed, "snit". gi a ku si¶k mi håw¶ te¶ å kom· i¶k æ by¶k = gid jeg kunde se min Hu (få Held) til at komme i Byen. *Skyum.Mors.II.142. \ (hertil vel også, som adv.:) han står hòw¶ æ§tèr (= hans hu står efter) f. Ex. Brændevin (el.) at komme hjem. *$Lødderup.
Forrige betydning - Næste betydning
3) have hu(en) ad (el. lign.) = være opmærksom på, være optaget af [spor. afhjemlet] Han har ingen Hou a et = han giver ikke Agt derpaa, det er ham ikke Alvor dermed. Outzen. ha håw¶wi å (etc.) set arrbitj = have tanken ved sit arbejde, hænge i. AEsp.VO. \ (hertil:) kræmmeren ¨ havde imidlertid den anden "i howw" (dvs. han holdt omhyggeligt øje med ham), og da tyven vendte ryggen til ¨ kastede (han) sig derpå over ham. *Hards (Sgr.IV.143).
Forrige betydning - Næste betydning
4) have til hu¶s. _ a) = huske på, ikke glemme [spor. i Vestjy] de mo wi ha te´hues = det må vi ikke glemme. Thy. _ b) = have i tankerne, være optaget af, interessere sig for; synes om [spor. i Vestjy, desuden Mandø] han haad ov saa grov møj te Hues mæ de hær Gymnastik = han interesserede sig også vældig meget for det her gymnastik. JCChrist.K.III.9. Å hwis de ski·, æn Kå¶l å Pij·g hinajen fæk te Hu¶s, / så wa¶ æ knij¶bens mane Gång·, te di ku kom te U¶s = og hvis det skete, en karl og en pige fik øje for hinanden, så kneb det mange gange, de kunne komme til ords (dvs. kunne få det sagt). Skyum.V.11. A hå ham ett møj te hu¶es = jeg har ikke meget tilovers for ham. SVJy. _ c) = have i sinde, til hensigt [spor. i Vest-, Syd- og Sønderjy] Han vidste, Konen havde "te Hues" at ville til at brygge Øl. Mors. At en Mand har noget "tehues" er, at han har faaet et eller andet i Hovedet, som han pønser paa at faa sat igennem. "Fo han føst de tehues, saa blyver æ nok" (= får han først dét i sinde, så bliver det nok til noget). Thy.
Forrige betydning - Næste betydning
5) komme i hu (om) = huske, komme i tanke om [spor. i Nord- og Midtjy; syn.: huske (i formen hove)] de ka æ e§k kom i håw· = det han jeg ikke huske. $Agger. (talemåde:) kom i hòw¶, de ær æn gu¿ teµ¶, næ¿ de it æ få si¬è = huske, det er en god ting, når (bare) det ikke er for sent. Århus´egnen (F.). \ (hertil, muligvis formelt påvirket af hovn:) kom i hòwÉn om = komme i tanker om. *Randers (F.I.665). \ komme i hu om = komme til at tænke på; få den tanke at [spor. i Østjy´M (og kun optegnet af Krist.)] Saa kommer Hans jo i Hove om, at hun (dvs. kællingen) havde nok gjort lige saadan ved hans Kammerater (dvs. slået dem ned). MØJy (Krist.JyF.XII.20). En man i Hajjbjöre han kam i håww om jæn daw, han vil kjø te møll = en mand i Hadbjerg fik en dag den ide, at han ville køre til mølle. Krist.M.31.
Forrige betydning - Næste betydning
6) komme i ens hu = falde én ind [spor. i Vends og på Mors] Det kommer aldrig i min Hou = det tænker jeg aldrig på. Vends (Molb.). (talemåde:) Harè å Plåw¶ komèr ålèr i hans Håw¶ (= harve og plov kommer aldrig i hans hu), dvs. han er lige glad (med markarbejdet). AarbVends.1935.131 (egl. del af remse: bojler og gilde (etc.), jf. fx Schade.36).
7) (være/have) i hu = i vente, i forventning [spor. afhjemlet] _ kun i flg. talemåde (med varianter): næ¿r de æ swòt öwèr æ haw o hwi¿Û övèr æ skåw, så æ dær viñtèr i håw = når det er sort over havet og hvidt over skoven, så er der vinter i vente. $Darum.
![]() | ![]() |
Sidens top |