£hokÇhokke

Se også Àhakke (verb.), Ìhok (subst.), Çhok (subst.), Èhok (subst.), Çhokke (verb.), Èhorke (verb.)

Ìhokke

verb. _ hå§k/håk (K 1.4). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

 Næste betydning

1) = sætte boghvede i små stakke; ofte i forb. hokke ¡af [< Ìhok 1; spor. i SVJy´S og SønJy´V]

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = sætte neg sammen i hok [< Ìhok 2; syn.: skokke] vi skaÏ håk dæm ¡op; ¡oÏti·n ¡sæjs ¡ne·ch i ¡væ ¡håk = (vi skal) skokke Negene; altid seks Neg i hver Hok. *$Fjolde.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = stable (tørv) [jf. Ìhok 3; spor. i ØSønJy og på Als] Efter at Tørvene var blevet halvtørre skulde man paany i Mosen for at haak Taarre; det er at sætte Tørvene op ligesom en lille Skorsten, to paa den ene Led og to paa den anden derovenpaa. Ussing.Als.40. _ (overført:) di sa (= de sad) så ¡samèÏhåkè, dvs. så tæt sammen, få¡knefèn (jf. for¡kneben). $Als. \ hertil subst. hokken. der va kun en hokken torre tebag (= en lille hob tørv tilbage). *GramH.

 Forrige betydning

4) = rive strå sammen til neg (efter mejning); oftest i forb. hokke ¡sammen [spor. i SønJy] å håk = bruge kratte (jf. kratte x) eller »segl ved kornhøst. Den, der hokkede skulle (også) binde hvert 4. el. 5. neg ¨ opbinderen kunne ikke alene nå at binde op. $Emmerlev.

£hokÇhokke
Sidens top