£hakke

Îhakke

Se også Ìhakke (subst.), Çhakke (subst.), Èhakke (subst.), ¢hakke (verb.), £hakke (verb.), Îhakke (verb.), {hakke´ (sms.led)

Àhakke

verb. _ med sideformen hokke. _ hak/ha§k (K 1.4) alm.; håk $SSamsø, $Løgumkloster. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[jf. ODS. hakke 1.4; spor. i Østjy, SVJy og SønJy]

= hækle på særlig måde (idet maskerne beholdes på hæklenålen hveranden gang og lukkes af hveranden). en strikket eller hakket ulden Handske. SVJy (LFogtman.ca.1810). Jeg har selv som Dreng "hakket" ¨ mig et Par Muffediser. HostrupD.II.1.148. di håkè ¡u¬ªkÏåkè (jf. uld·klokke) ¨ med stor hæklenål. SSams.I.198. håk hañsk (= hakke handske, hvorved den bliver) dobbelt saa tyk som sædvanlig. $Løgumkloster. \ (hertil:) hokke·nål. *$SSamsø. *$Løgumkloster.

£hakke	Îhakke
Sidens top