hatte·terne
Çhav| hatte·terne | Çhav |
Se også Çhav (subst.), Èhav´ (sms.led), ¢have (verb.), Ìhov (subst.), Èhov (subst.), Ìhove (subst.), Çhove (subst.), Èhove (verb.), ¢hove (verb.)
subst. _ haw alm.; haw¶ NVJy, Hards (±SØ), spor. i Fjends, MØJy´S og SVJy´N; ha FanøÌ; hå ældre form på Læsø; haw/håw (K 2.6) VSønJy. _ som 1. sms.led: se Èhav´. _ genus: neutr./fk. (K 7.1), i betydning 2 dog stof´neutr. (el. plur.). _ afvigende bf.: ´¶et (K 6.2) alm. i Østjy (K 7.1)Ç; haw¶t $Anholt, $Todbjerg; også haw¶ (med assimilation af endelsen, jf. K 6.1) NØDjurs. _ plur.: haw· Nørrejy, SønJy´N; ha·w NJyÈ, MØJy´S. _ gammel genitiv (dobbelt genitiv"): hawsèns (især i forb. havsens bund).
\ Ìjf. hae JesRel.1743; Çmedmindre allerede grundformen har stød; en ældre optegnelse hawèÛ AlrøSg (MØJy) er næppe troværdig; mht. artikelløshed i Han´V og Thy´NØ jf. SprKult.XXVII.113ff., men også afhjemlet fra øvrige Thy´N i præp.forb. som fra/i/på hav; Èdog hå· Læsø, bf. (i betydning 2) haw¶èn Vends.
1) = rigsm. låµ· lij·nèr, dæ blywèr sæµkèd ni¶èr èpo boñ· o haw¶ = lange liner, der (ved hummerfiskeri) bliver sænket ned på bunden af havet (egl.: bund af hav). Kvolsgaard.F.41. hielt uj· fra Haw¶ aa ind te Rannes Fyur = helt ude fra hav(et) (dvs. Kattegat) og ind til Randers fjord. NØDjurs. reµ· æ ¡sow¶l i¶ æ ¡haw¶ = ringe solen i havet (dvs. ned). Hards. han kam¶ u·wÛ fræ è haw¶ (= han kom ude fra havet), dvs. var en »Havbo. Mors. (omskrivende:) vi ¡så· jo ¡gja·n: a ska te æ ¡haw, næ· vi sku ¡u¿Û å ¡stræñ· = vi sagde jo gerne: "jeg skal til havet", når vi skulle ud at strænde (dvs. finde og tage strandingsgods, jf. strande x). $Ål. _ (spec.:) de wa ¡jit ¡haw de ¡hi·lè næsten _ de wa ¡jænè ¡løµ¶ å ¡wòj¶ å ¡tuwèrè = det var ét hav det hele næsten; det var ene lyng og vand og tuer. Vends. _ (talemåder:) haw¶we er månner djæ brø¶j å månner djæ dø¶j = havet er manges brød og manges død. AEsp.VO. En ka et både vær å æ Haw å fesk o i æ Skow o jav = man kan ikke både være på havet (for) at fiske og i skoven at jage. AarbHards.1930.131. de fi¬ da e§t íè haw¶ (= det faldt da ikke i havet), trøstende når noget falder på gulvet. Skautrup.H.I.94 (med varianter, og ofte med en spøgende tilføjelse, fx: ¨ sagde manden, han tabte sine penge i Aalborg fjord). de æ lisè umu¿li sòm haw¶èt ka blyw ta¿è = det er lige så umuligt, som at havet kan blive tørt. MØJy. \ (i afvisende svar:) vil du ikke blæse/skide i havet (el. lign., jf. blæse 5.2, skide x) [spredt i Nordjy og Midtjy´Ø, spor. i øvrige Jyll] wet do eñtj skij· i haw¶è, hwa de è dy·ßèst ! = vil du ikke skide i havet, hvor det er dybest! $Hellum. òò, wet do entj på haw¶we å stång oo¶l mæ i gaffel = åh, vil du ikke (tage) på havet og stange ål med en gaffel. AEsp.VO. \ faste forb.: bruge havet se Çbruge 2.1. _ gå på ¡havet, være på hav = drive havfiskeri (som erhverv) [spredt i kystegne i Nørrejy] nå¿r vi haj wæt po ¡haw¶ ¡nu· ¡fo¿ ¡gåµ· i ¡de, ¡så wa ¡de ¡fæ·rnis jo ¡å· ¡de = når vi havde været på hav nogle få gange i det (dvs. det ny olietøj), så var den fernis jo af det (dvs. så var olie´, fernislaget slidt af). Thy. så gik han te haw¶è (= til havet, ålegården); gå ud og se te haw¶è, dvs. røgte ålegården. *NSamsø. _ gå i ¡havet (el. lign.) = drukne. vi haad nær ent kommen i Land ¨ i Stjenbjærre gik stue Pouls Folk i e Hav = vi var nær ikke kommet i land (efter fiskeri i stormvejr), i Stenbjerg gik store Pouls folk i havet (dvs. druknede). *AarbThisted.1909.103. da wa mi·n få¿r òsè i haw¶ dæñ¶ då¿è = da var ¡min fader også (gået) i hav(et) den dag (dvs. var druknet som flere andre fiskere). *Thy´NV. _ (om tordenvejr:) gå i havet, blive taget af havet = trække ud over, el. blive opløst ude over havet [spor. i Han, på Læsø og i SønJy´N] dæssæm ¨ ¡tånènªwe¿rè trak ¡åp i sy¡wæjst ¨ ¡så dröw æ ¡nu·ræn ¡øw¶ær å gjik i ¡haw¶è = dersom tordenvejret trak op i sydvest, så trak det mod nord og gik i havet. $Haverslev. En Torden fra Øst bliver ikke til noget, "den gaar i e Haw" (Lillebælt). SønJy´NØ. _ (gå/være etc.) til havs. a) = på havet [spor. afhjemlet] Han æ te Havs = til Søs. MØJy. han le©è te haws (= ligger til havs), dvs. driver fiskeri. $Voldby. _ b) = ud til kysten, stranden [spredt afhjemlet] dær æ gon möj¶ wañ¶ te haws sin dæñ¶ ti = der er gået (dvs. løbet) meget vand til havs siden den tid. $Agger. At levere det solgte Korn til Havs (dvs. hen til Stranden). Hagerup.Angel.33. saa skuld Pokkern da bejs hel te Havs, ven vi kan få èm saa nær æ By! = så skulle da pokker løbe helt ud til kysten (for at stange ål), når vi kan få dem så tæt ved byen. Åbenrå´egnen (SJyMSkr.1936.216). \ (også) = fjord, vig, kyst etc. ud for given lokalitet [spredt i kystegne] kå·lbè haw = Karlby hav (dvs. Gjerrild Bugt i Kattegat). $Voldby. ni¶è te haw¶èt (= ned til havet), fjord bruges ikke (om Horsens Fjord). MØJy. Vi sagde aldrig fjorden, men kun: "æ haw" (om Åbenrå fjord). Løjt.1992.67. (vi fik hvidt sand) ni·è fræ haw¶èt i ¡so·nªdrup = nede fra stranden i Sondrup. $Hundslund.
2) = stor bølge; brænding [spredt i NJy og Vestjy] haw¶wen brække på bå·nken = søerne brækkede (= blev brudt) på revlerne. AEsp.VO. haw¶wen kam i salwer på 3´4´5 haw æ gång¶ = søerne kom i salver på 3´4´5 søer ad gangen. AEsp.VO.IV.354. dæ wa haw¶ ¡o¿ ¡de ªg嵶, a ¡bo¿Û ¡dæñ¶ ¡kåm¶ ¡li· såm èn ¡pi¿l ¡åp i a ¡sti¶èn = der var stærk sø (på) dengang; båden kom lige som en pil op i stenene (på kysten). $Ål. der var for meget Hav (= Brænding) (så vi tog ikke på fiskeri i dag). JBjerre.D.15. \ stille havet = standse søgang på magisk vis. ved sidste Bjergningsforsøg stod (NN) i Baadens Forstavn og "stillede Havet", idet han skar Søen med sin Kniv, saa Braadet (= brådsøerne) stilnede, medens Redningen foregik; men saa snart Baaden var kommen i Land, rasede Havet lige vildt. *AarbVends.1919.162.
| hatte·terne | Çhav |
| Sidens top | |