hov·dige
Çhove| hov·dige | Çhove |
Se også Ìhov (subst.), Çhove (subst.), Èhove (verb.), ¢hove (verb.), huske (verb.), huske (verb.)
subst. _ håw·/håw/Áhåw(·)´ (K 1.3) alm.; hò÷w Vends; *hòw· NVJy; *how· Him; også how MØJy´S; også *haw· spor. i SønJy. _ genus: stof´neutr.
[egl. gammel kasusform < ældre dansk hov (= hovgård, herregård), jf. ODS. VI.Hov; spredt i Nørrejy, spor. i SønJy´Ø; forældet]
= hoveri, »hovarbejde (som en »hovbonde var forpligtet til); næsten kun i forb. som være, skulle, gå, bude til hove. CAnd.D.30. Dæ bu¶er en fi Mænd¶ i Hanning Bøj¶ ¨ deres Håw· den æ så stræng·, dæ· for blyw·er di dæ et¶ læng· = der bor en fire mænd i Hanning by; deres hoveri er så strengt, derfor bliver de der ikke længe. AarbHards.1945.9. Når buderen kom ind i gården og råbte "te hò·w, te hò·w!" (jf. buder 1), så klappede han samtidig med to klappepinde. AEsp.VO.IV. min bæstemu·r blÒw bòj¶je te å kom te hò·w, da hon war 13 oo¶r = min bedstemor blev tilsagt til at komme til hove (jf. Çbude 3), da hun var 13 år. AEsp.VO. man overanstrengte sig ikke. "Du arbejder, som du var til Hov", siges der endnu om en, der kun bestiller lidt. RibeAmt.1915´18.106. (talemåder, med varianter:) Den, der slider sig ihjel til Hove, skal begraves under Galgen, hedder det fra gammel Tid. Gejlager.NHF.102. War et¶ Glomstrup håww, så ku æ aggerbo beslå mæ guld djæ plåww = hvis det ikke var for hoveriet på Glumstrup, så kunne aggerboerne beslå deres plove med guld. Fjends (Krist.JyA.II.8). \ faste forb.: gøre hove = gøre hoveriarbejde [spor. i Midtjy, SVJy og ØSønJy] hun havde været med til at gøre Hove paa Kalbygaards Mark i Høsten. Kaae.Laasby.6. _ gøre til ¡hove = d.s. [spor. i Vends] de var i di Tijr, vi jur tehow’ = det var i de tider, vi gjorde hoveriarbejde. Lars.Ordb.437.
| hov·dige | Çhove |
| Sidens top | |