Jysk Ordbog - have (4)

Se også Ìhave (subst.), Çhave (subst.), Èhave (subst.)

¢have

verb. _ udtale »kort 1 (med noter); desuden særformer i enkliseforbindelseÇ£ og under svagtrykÇÀ. _ præs.: »kort 2 (med noter), jf. også K 4.9; i svagtryk med tab af evt. stød el. længde (ha(r), hò(r), hå(r), hæ(r)), og i nogle egne med særformer efter modalverbum (i forb. som han skal ®har sagt)ÇÎ. _ præt.: »kort 3 (med noter), jf. også K 1.3, K 1.9; i svagtryk med tab af længde og evt. acc.2 (ha, haj, håÛ, håj, ho etc., sjældnere også med tab af slutkonsonant), og i nogle egne med særformer efter modalverbum (i forb. som jeg skulle ®havde tiet)Ç{. _ ptc.: »kort 4 (med noter), jf. også K 1.1; i svagtryk med tab af evt. stød, længde og accent.

\ Ìogså yngre hå¿ Læsø, spor. i Thy´N (formentlig under påvirkning af præs.´formen); Çdog ikke sikkert afhjemlet for Læsø; Èdog ikke sikkert afhjemlet for Tyrstrup; ¢også hå¿ spredt i Østjy, også hå¿å spor. i MØJy samt på Mandø (jf. K 4.9); også yngre ha¿è Tyrstrup; £allerede i midten af 1800´t. dominerer former med a: ha¿è/ha·è (K 4.9); den ældre udtale synes at være hæ¿è mod ´NV, hæ(r) mod ´SØ; som rest af disse ældre former har en del kilder bevaret tryksvagt hæ; Àiflg. DSt.1920.82 ældre hå·r i SvesingSg (syd for Fjolde); også rester af ældre 2. person sing. hæst; Îogså yngre hå·Û, håÛ· (iflg. $Torsted indført sydfra), desuden blandformen haÛ·; {også hå· $Agger, spor. på Mors; }også hå·(Û) ´V; spec. ha·(j) samt blandformerne ha·Û og hå·(j) $Storvorde; Ì°også hå·r ´SV og (iflg. Lyngby.Opt.) Sall´N; også höj· spredt i MVJy´N; også yngre hår·, hå· Viborg´egnen; ÌÌtryksvagt å, hå i konstruktion a under pkt. 37 tyder dog på ældre præt. med å (håj· el. lign.); ÌÇmuligvis også ældre hå·, jf. MKrist.Uds.41; ÌÈtryksvagt å i konstruktion a under pkt. 37 (fx Prip.Søften.164+169) tyder dog på ældre præt. med å (fx hå·j); Ì¢dog yngre ha·j GjernH og HidsH´Ø; Ì£også *hårr Fanø; ÌÀogså yngre hå·Û ´NØ; også yngre ha·j Tyrstrup; ÌÎmed udtale i retning af o og i flere kilder skrevet *ho (idet der er tale om forkortet langvokal); også Áhå· spor. på Als´S; i Angel dog optegnet med tonal acc.1: *ho (vsa. Áhå·), jf. AngelO.; rester af ældre 2. person sing.: Áhaj·st, host Angel; særskilt plur.: ha·(r) Fjolde. Ì{også haw¶èÛ ´Ø og ´S; spec. ha¿Û $Tved; Ì}også ældre hå¿j, håj¶ spor. i Hards, ældre hå¿j spor. i MØJy´V; også hå¿ MiddelsomH (Ommers); Ç°også yngre hat; ÇÌspor. også håÛ¶; ÇÇogså yngre ha¿j Tyrstrup; ÇÈspor. også haj¶; Ç¢iflg. DSt.1930.82 ældre hå·t i SvesingSg (syd for Fjolde); Ç£i enkliseforbindelse med efterfølgende tryksvag vokal fremkommer stød undt. i TonalOmr (K 1.9): ha¶ èt skit (= have det dårligt) $Hundslund; i områderne med rød og grøn omramning på kort 1 erstattes ´a da i alm. med (langvokalisk) ò· hhv. å·: ma a ¡hò¿ i (= må jeg have den?, dvs. få den) $Børglum; di sku hå¿ èn gjæwt (= de, dvs. hestene, skulle have en gang foder) $Torsted; disse vokaler bevares, selv om vokallængden går tabt under svagtryk: vi ska hå a ¡gja¿r o a ¡öÏ (= vi skal have gæren sat på øllet) $Give; i enkliseforbindelse med efterfølgende stemt konsonant kan der fremkomme stød på denne (egentlig overtrukket som slutkonsonant i den foregående stavelse): wÉl do ¡ha m¶è (= vil du have mig?) $Torsted; vi ska ha n¶è mièr dre§kèÏs (= vi skal have noget mere at drikke) $Jelling; ÇÀunder svagtryk kan h´ gå tabt: sku¬ a bræ¿ñ (= skulle have brændt) Sall (Efterslæt.241); ordet kan yderligere reduceres > ®è: sku¬ è hå¿j (= skulle have haft) $Lejrskov, el. endog helt bortfalde: ejs vil di hat (= ellers ville de have haft) Blich.EB.49; ÇÎ®hå, ®å Ommers; ®hå MØJy; ®hæ ØSønJy; se nærmere pkt. 37; Ç{®å Fjends; ®hå, ®å NØJy (i Ommers´V vsa. haj), MØJy´NV; ®haj/®håj/®håÛ øvrige MØJy (analogt med tilsvarende trykstærke former); ®haj SønJy (± Als); ®hå, ®ho Angel; se nærmere pkt. 37.

A. om aktivitet og kontrol.

Næste betydning

1) = holde (fast) [spor. afhjemlet] dæ ¡opªtæjè dæñ sku¬ jo ¡så¿n ¡ha dèñ ¡venstrè ¡hå¿ñ è¡får = deres optager (den, der ved kornhøsten følger hver sin »høstkarl og samler kornet i neg) skulle jo sådan holde den venstre hånd forrest (for bedre at komme til). SØJy. så ska dær jo ja·r wæ jæn¶ te å ha we æ måñ¶ å¶ èm; de ær da æ ¡huèªtöm wi ska ha ¡i¿ = så skal der jo gerne være en til at have ved (dvs. fat i) munden af dem (dvs. ungheste, der skal vænnes til seletøj); det er da hovedtømmen, vi skal have (fat) i. $Ræhr. Naar Vandet var passende til Skoldning, kom Krogen i Næsen paa Svinet (der skulle slagtes), en Mand tog fat i Svinets Bagben, å ¡æ haj ¡i¶ æ ¡kro¿ch = og jeg (Slagteren) holdt i Krogen. $Vodder. Man er på Jagt efter en Høne, så råber Marie: "Æ ¡ha¶r èn" = Jeg har fat på den, har fanget den. HostrupD.II.2.1. så hår di ¡ve dæm o ¡jæn¶ ¡må·Û o ¡så o èn ¡añèn ¡må·Û, så di ¡li·ªfram ¡skri©¶è ¡ve¶ èt = så har de (dvs. børnene) ved dem (dvs. killingerne) på én måde og så på en anden måde, så de ligefrem skriger ved det. $Give. do må ha dèm i ti¿r = du må have dem (dvs. køerne) i tøjr. $Tved.

Forrige betydning - Næste betydning

2) = ligge inde med; opbevare. (man spiste plukkefinker, medens julebagningen stod på) veñèr vi ¡haj·, mæn de ¡haj· vi i ¡re©¶lèn, få vi slåw§t jo èn ¡kre¿ ¡dæ¿r ¡eñ¶ te ªju¿Ï = naar vi havde (nogen), men det havde vi i Reglen, for vi slagtede jo et Kreatur der ind til Jul. $Vodder. di ¡haj· èn ¡pæ¿n ¡wún ¡te¶ å ky te ¡mÒl· ªí = de havde en pæn vogn til at køre til mølle i. $Torsted. å knap nåk en hal¶ Stå¶nd æt¶ter håd hon de dæjliste Smör = og knap en halv time efter (at have påbegyndt kærningen) havde hun det dejligste smør. HJens.HDF.13. Jakåp Laasen i Birk håår en Par Kyer gåwen ve en Mand hænn i Tywkjær = Jakob Larsen i Birk havde (ved aftale) et par køer gående (på græs) henne hos en mand i Tyvkær. HPHansen.LF.29. a ku eñtj ha fo¿èn læµèr, få di wa så skå·lè = jeg kunne ikke have fårene (gående) længere, for de var så (skadelige, dvs.) slemme til at rende løs og gøre skade. $Hellum. hå· múèr e§t èn knyw¶ ve æ hå¿ñ, så bræj hun æ smör úr mæ·n tomèlfeµèr = havde mor ikke en kniv ved hånden, så smurte hun smørret ud med en tommelfinger. Hards (FestskrSkautrup.352). saa laue di Svinost ¨ ov e Hoi, den bløv hensat mæ Erek, o den kun vi haa en lang Tid = så lavede man svineost (dvs. sylte) af hovedet (på det slagtede svin); den blev sat hen med eddike, og den kunne vi opbevare i lang tid. Als. Hue ska a ha de hæssens Staaes? = hvor skal jeg have det her stads (liggende)? Johanne.TSM.8. _ (overført:) o så håå han så manne Hælsner fræ Slæjt o Vænner, han håår troffen dæ öwwer, te dem hæ hjæmm! = og så havde han så mange hilsner fra slægt og venner, han havde truffet derovre (dvs. i USA) til dem herhjemme. HPHansen.LF.22. a hår møj¶ mièr o sæj· = jeg har meget mere at sige (dvs. som jeg vil have sagt). $Darum. a hòò¶r´e li·g på tången, men a ka entj få´e sòò¶ = jeg har det lige på tungen, men jeg kan ikke få det sagt. AEsp.VO. Do har ¡í å be¡fa·l _ ¡Nå·, e ¡let ¡ha¶r æ da væl å si = Du har ingen Ret til at (egl: du har intet at) befale _ Nå, lidt har jeg vel dog Ret til at sige. HostrupD.II.2.2. læ ham ¡ha hans ¡roÏèªhe¿Û = lad ham have Fred! (egl.: rolighed). $Gosmer. Mu¶er håj· nur bestemt mjænninger åm manne teng¶ = mor havde nogle bestemte meninger om mange ting. Ejsing.Salling.43. en ve¿r å¬èr, hwor en hå¿r ham = man ved aldrig, hvor man har ham. $Vroue. _ (talemåder:) hun hær hinne Sacher i en Ask og hinne Smör i en Tærkanne (= hun har sine sager i en æske og sit smør i en tjærekande) ¨ om en Kone, som har en pen Stue og et skident Køkken. Kok.DFspr.I.265. hañ hår hans så·©èr i æn ¡kluw¶Û _ lisèm hañ go¿r, så fu§tèr èr uw¶Û = han har sine sager i en (sammenbundet?) klud; just som han går, så smutter det ud. $Hellum. hañ hå¿r èr eñèn i sæ lisèm Justès huñ¶ (= han har det inden i, ligesom Just¶s hund), spottende om den, der ikke vil komme frem med sin visdom. $Agger. Hå¶r wi let, så ¡slo¶r æ te, hå¶r wi nåk, så ¡go¶r æ te = har vi (kun lidt), så slår det til; har vi nok, så går det til (dvs. så bliver det brugt altsammen). AarbVends.1933.105. \ (spec.:) have det = "være den" (i gemmeleg). Den, der "er den" (hæ’ æt) står med ansigtet mod en mur, tæller højt til 50 og løber så ud for at finde de andre. *TønderH.

Forrige betydning - Næste betydning

3) = eje; råde over. de wa æ Mjeneng, hand sku ha¶ æ Go¶r, næ¶r wa Fopagt¶neng wa åm· = det var meningen, at han (stedsønnen) skulle have gården, når vor forpagtning var omme. TKrist.BT.16. ¡hå¿r hañ ªnöj? (= har han noget?) spurgte man nok ofte forhen, når en bejler meldte sig. Skautrup.H.II.134. (med spil på betydning 5:) En gårdmandskone ytrede til en uønsket svigerdatter in spe: do hå¿r jo§t nöj! (= du ejer jo ingenting). Pigen (rapt): a ska vi·s bodè dæ å ham, te de a e§t hå¿r dæn jæn· stæj, de hå¿r a dæn å·ñ (= jeg skal vise både dig og ham, at hvad jeg ikke har det ene sted, det har jeg det andet). Stillet over for denne ¨ hentydning bøjede konen sig, og fik for øvrigt en førsteklasses ¨ svigerdatter. $Vroue. læ dær òså wæ let søfe·skèn å slæt ej§t fywèrfe·skèn, så hå¿ di da haw¶ = lad der også være (kun) lidt søfiskeri og slet intet fjordfiskeri (længere), så har de da havet (til rådighed). Kvolsgaard.F.5. da wa Ûèr manè kå·l å pi©èr, dær it haj haj¶ mièr en jæn¶ plas, fræ i blöw komfe¡mi¶èrèÛ å te i sku gywtès = og dengang (i slutningen af 1800´t.) var der mange karle og piger, der ikke havde haft mere end én plads, fra de blev konfirmeret og til de skulle giftes. NPBjerreg.ÅOmmers.12. _ (talemåder, med varianter:) aj hår hwærken Kow¶ hælèr Sow¶ (= han har hverken ko eller so), Maalestok for Fattigdom. AarbVends.1935.129. ¡möj¶ vel ¡mi¶è ¡ha = meget vil mere have (dvs. have mere endnu). $Ål. dæçj¶ dæ wel ha ò¬tj de haçj ¡sitjèr, ma grÉ·, nÉ¿r açjè ¡litjèr = den der vil have alt hvad han ser, må græde, når andre ler. JMJens.Vend.248. Somm praael aa haaer it, somm skrigger aa skaaer it = nogle praler og har intet, nogle skriger og skader (dvs. fejler) intet. Djurs (JySaml.3Rk.I.88).

Forrige betydning - Næste betydning

4) = anvende, have i brug [spredt afhjemlet] Di håÛ· eÛ wåñ·hwål te kjæ¬· = de (dvs. en fattig familie) havde et vandhul til kilde (dvs. som brønd). Him (Krist.JyA.III.81). ¡loñt te¡ba·© da haj vi jo ¡haÏ¶m i ¡båçj¶èn ow ¡sæµièn = langt tilbage (i tiden) da havde vi jo halm i bunden af sengene. $Gosmer. ¡dæñ¶ ska vi ¡ha te ¡træ§kªku¿ = den (ældre, adstadige ko) skal vi bruge som »trækko. $Ål. ¡no ha di ¡å ¡somèrªve·r å ¡by©¶ sam¶èÏ = nu har de (dvs. bruger man) også Sommerhvede og Byg sammen (dvs. sået som blandsæd). $Vodder. naar der skulde vises Vand (jf. vise x) ¨ di sku jo ¡ha¶ èn ¡gre¿n dæ ¡deÏ¶ sæ i ¡to¿ å ¡gro¿r ¡úr æwèr ¡reñèñ ¡vañ¶ = de skulde jo have en Gren, der deler sig i to og gror (dvs. har groet) ud over rindende Vand. $Vodder. å ¡di ku ¡ge·n farè ¡endèªblo¿t, får ¡de sku di ¡hå¿ te dær ¡ho·s = og de (kvinder, som farvede uld) kunne gerne farve mørkeblåt (jf. indigo·blå), for det skulle de bruge til deres strømper. $Anholt. ¡næ·r di gik ¡u¿Û mæ dæm, a ¡ba§kèr, hå·Û di èn tål ¡fjåw§tèn ¡stø§kèr = når de (dvs. fiskerne) gik ud med dem, bakkerne (jf. Çbakke 4), havde de en tolv´fjorten stykker (i brug). $Ål. \ (også:) næsten indholdsløst i tryktabsforb., hvor hovedmeningen ligger i et efterfølgende vbs. el. andet handlingsbeskrivende subst., fx have fart på; se under de pågældende subst.

Forrige betydning - Næste betydning

5) = have til hjælp, have i sin tjeneste. da wò ¡Éj¶n ¡dæ§tèr ¡hon kam fræ ¡hjÉmèn, ¡så sku æ jo ¡hå¿ èn ¡pi·©, å ¡hon ¡wa ¡så ¡we m¶æ i ¡tí ¡o¿r = da vores egen datter rejste hjemmefra, så skulle jeg jo have en (tjeneste)pige, og hun var så hos mig i ti år. Thy. di ha· atèn ja¿n (= de havde 18 jern), dvs. 18 leer i gang i høstens tid (= 18 høstkarle, hver ledsaget af en »optager). Han. de ær ¡ærkèsªle¿s å ha ham te å go¿, de ær et nowèÛ wå¿r, de hañ lawèr = det er nytteløst at have ham til at gå (med forefaldende arbejde); det er ikke noget værd, det han laver. $Tved. hwis vi sku ha ¡nuèÛ ¡syj¶ så ¡hå·Û vi jo è ¡skreÛè ¡så¿n nowè ¡daw· = hvis vi skulle have noget syet, så havde vi jo skrædderen (boende herude) sådan nogle dage (mens han arbejdede). $Bjerre. (om slagteren:) vi hå·Û ham i gu¶è å stek wo gri¿s = vi havde ham (herude) i går at stikke vores gris (jf. stikke x). Bjerre (DSt.1909.114). (overført:) han ha haj æ ¡fliw·ªtæ§kèr = han har haft Flyvetækkeren, dvs. Stormen har revet i Taget (jf. flyve·tækker). $Vodder.

Forrige betydning - Næste betydning

6) = afholde, foranstalte; foretage [spredt afhjemlet] an hå·Û a ¡hiÏsèn fræ ¡dæm dæ ¡hå·Û a ¡brölop å så fræ a ¡bru·Ûªfålk = man havde (som »bydemand) en hilsen fra dem, der holdt brylluppet og så fra brudefolkene (dvs. brudeparret). $Ål. Dengang min Mowwer bløu joered, da haed wi ed faahle munter Begrauels = dengang min mor blev jordet (dvs. begravet), da holdt vi et gevaldig muntert begravelsesgilde. Djurs (JySaml.3Rk.I.77). Saa snar æ Drenge saa ham, skuld de jo en heel Flok hen o ha æ lidt Howre me ham = så snart drengene (i skolegården) så ham (dvs. den populære Knud Smed), skulle de jo en hel flok hen og have lidt morskab sammen med ham. SJyMSkr.1935´36.217. \ have vejr se vejr x. \ (også:) næsten indholdsløst i tryktabsforb., hvor hovedmeningen ligger i et efterfølgende vbs. el. andet handlingsbeskrivende subst. Æjer å Fopag¶ter håj et¶ møj¶ Åm·gång mæ hindajen te daw¶le = ejer og forpagter havde ikke meget omgang med hinanden (dvs. omgikkes ikke meget) til daglig. TKrist.BT.16. do ¡hå¿è ¡o¬ti ¡så¿n èt ¡hastªværk = du har altid sådan et hastværk (dvs. skynder dig altid sådan). $Gosmer. Kræn Söw·rènsèn hå så¿© mæ hans na·bo = Kristen S. har sag med (dvs. fører sag mod) sin nabo. $Agger. hon ha· dæn ¡föst ¡tu¿r ªmæ dæm = hun (dvs. lærerinden) havde den første tur med dem (dvs. underviste de yngste elever, inden de blev overtaget af førstelæreren). Bjerre.

B. om tilstand.

Forrige betydning - Næste betydning

7) = være udstyret, forsynet med; udvise. han ¡ha¿è et ¡gåt ¡sna§kªtöj = han har et godt Snakketøj. $Vodder. di hæ·(r) ¡sweng·ªplåw· hå·Û æn flå¶Û ¡mål·ªfjæ¶l, dæ blåt wrø¶t i æ jow¶èr = de her Svingplove havde en flad »Muldfjæl, der blot rodede i Jorden. Skyum.Mors.I.48f. do ha ¡gaf å è ¡ho·s = du har Hul paa Hosen (dvs. strømpen). $Vodder. (i gamle dage gik de unge piger med »brystpude) "da ha· vi Fosong" (= facon), sagde Tinne, nutildags er de unge Piger altfor "platbryster" (= fladbarmede), syntes hun. Fjolde (DF.XI.4). hañ hå· sæ æn wæ¬·di© hiß¶ert = (han havde sig) en vældig svir, rus, dog ikke mere, end vedkommende selv kan gå. $Agger. Den Ta’l haj hwerken Hoj heller Ha’l = den tale havde hverken hoved eller hale. Sundeved. æ daw·floÛ hå¿r sö¿n æn majt = »dagflådden har sådan en magt (dvs. solskinnets varme smelter let sneen). $Lødderup. (vejrregel:) Syñda hår si Ve¶r få sæ sjæl = søndag har sit vejr for sig selv (dvs. har et vejr uafhængigt af søgnedagenes). Holmsland (Røjkjær.Opt.). han håj u¶èr får te ¡han wa dæn vi¬èst præjst te¶ å må·n = han havde ord for, at han var den villeste (dvs. dygtigste) præst til at »mane. $Vroue. han har ¡enè ¡ro¿ i è ¡ræw¶ = han har ingen Ro i Røven, dvs. Taalmodighed. $Vodder. (talemåde:) Ha· wi entj wor Bu·©, så ku wi få¡jy·l wor Ba·© = havde vi ikke vore buge (dvs. maver at mætte), så kunne vi forgylde vore bag(del)e. AarbVends.1932.306. \ (også:) næsten indholdsløst i tryktabsforb., hvor hovedmeningen ligger i et efterfølgende vbs. el. andet handlingsbeskrivende subst., fx have brug for, have nytte af, have til hoveds; se under de pågældende subst. \ (spec., om beklædning, udseende mv.) = gå med [jf. gå 15 c, samt pkt. 32 ndf.; spredt afhjemlet] haan ha di baare bien = han gik med bare ben. Samsø. di ha· så möj¶ poçjèlt åpå dæm, di bö¿n = de havde så meget (klæder) byltret på sig, de børn. $Hellum. di ha ¡sårè = de har Sorg (dvs. bærer sorg; tegn på at man sørger efter dødsfald). $Vodder. ¡mo¿r hun haj èt i ¡to¿ ¡flæ§tneµèr o¡bach, ¡opªsåt = Moder havde det (dvs. sit Haar) i to Fletninger bagpaa, opsat. $Vodder. sikèn èn ¡gri¿n han ¡hå·Û i a ¡hu¶è = sikken et grin han havde i hovedet. $Ål.

Forrige betydning - Næste betydning

8) = stå i (familiemæssig el. samfundsmæssig) relation til, forbindelse med. Naar hun omtalte sin afdøde Mand, sagde hun altid: "Den gammel a haaj" (= den gamle, jeg havde). ØH.1944.132. han hå¿r Lasès dæ§tèr frå Skå¬·bår¶è = (han har, dvs. er gift med, Larses datter fra) Skodborg. $Darum. dær ¡war jo ¨ en ¡skek ¡så¿n ¨ at di ¡gamèl ¡di be¡stæmt ¡ge·n ¡hwæm¶ at di sku ¡giwtès hæ¬èr ¨ fo¡låw¶s mæ, ¡hwæm¶ di sku ¡hå¿ = der var jo en skik sådan, at de gamle (dvs. forældrene) de bestemte gerne, hvem de (unge) skulle giftes eller forloves med, hvem de skulle have. $Anholt. ¡næ¿r di ka bjærè dæm ¡sjæ¿l, så wel hon ¡et ¡ha dæm; så ¡pekèr hon dæm = når de (dvs. kyllingerne) kan klare sig selv, så vil hun ikke have dem (dvs. så vil hønen ikke længere kendes ved dem) så »pikker hun dem. $Tved. Han håij ingen Venner, ingen, dæ holdt a ham, udden Wo´Hæhr = han havde ingen venner, ingen der holdt af ham, undtagen Vorherre. Jyden.I.46. Det er en næere Madmow’er, a håer, hon skråewer Smerred o Breed = det er en nærig madmor, jeg har; hun skraber smørret på brødet. SDjurs. De wa en dørti dågter, di håjj = det var en dygtig doktor, de havde. Lemvig´egnen (Efterslæt.240). di ¡ha·Û jo i ¡måñ¶, de gik ¡roñ¶t å ¡ba te disè ¡hæ¿r ¡gi¬èr = man havde jo (der i landsbyen) en mand, der gik rundt og indbød til disse her gilder (jf. byde·mand). $Anholt. (talemåde:) Dæn jæn· vil helst ha Mu¶eren å dæn å·ñ Dætteren, å po dæn Må·j blywe di gywt be·©i tow¶ = den ene vil helst have moderen og den anden datteren, og på den måde bliver de gift begge to. MØJy.

Forrige betydning - Næste betydning

9) = være udsat for, belemret med; stå over for; møde. ¡o¬¶ ¡dæçj¶ ¡ræ¿n, vi ho ¡hat i ¡som¶è = (åh!), al den regn, vi har haft (dvs. fået) i sommer (og som fx bringer høsten i fare). $Gosmer. en hå¿r gja·n en klamèr·n a· hans kièv = man har gerne en klamren af hans kæbe (dvs. han skal altid kæfte op). $Vroue. æ ¡brå¬opsªgæ·st sku jo ha·t å ¡se¿ = Bryllupsgæsterne skulde jo have det (dvs. Brudeudstyret) at se. $Vodder. a hår ¡hå¿j en ¡få·lè ¡bøw¶l mæ¶ å ¡stañ· æ ¡pom§p = jeg har haft et farligt bøvl (dvs. en masse besvær) med at reparere pumpen (jf. stande x). Hards. Jow han højj’ manne bekymringer, både sturr og smo = jo, han havde mange bekymringer, både store og små. JCAnd.JF.28. a haaj jen Gaang jen, der rend i æ End po mæ alti, aa a ga mæ da osse te aa hujbrøel, da den sku ha æ Knyw = jeg havde engang en (kælen gris), der rendte i enden på mig altid, og jeg gav mig da også til at tudbrøle, da den skulle have kniven (dvs. slagtes). VilbMøll.PU.6f. di sku jo nåk bestæl· nøj, ja mæn næ¶r di håj fri¶, så håj· di fri¶ = de (dvs. tjenestefolk) skulle jo nok bestille noget, ja men når de havde fri, så havde de fri (i modsætning til en hjemmeboende søn). TKrist.BT.18.

Forrige betydning - Næste betydning

10) = befinde sig; stå/gå/ligge (i en bestemt retning etc.) [spor. afhjemlet] På opfordring om at komme, svares: do hò lisè nÉ¿ te ¡mæ, som a hò¿ te ¡dæ = du har lige så nær til mig, som jeg har til dig. JMJens.Vend.251. æ ni¶© ska hå æ røw¶ í æ wen¶ = Negene skal have Røven (Roden) i Vinden (mens de ligger og tørrer før hjemkørsel af kornhøsten). Skyum.Mors.I.221. di haj i¡mu·Û è ¡weñ¶, ¡mæ¶ è ¡weñ¶ = de havde modvind hhv. medvind (mens de synonyme udtryk è ¡weñ¶ i¡mu·Û hhv. mæ henhører under betydning 9). $Torsted. (overført:) hun hår e§t loñt te¶ è wañ¶ = hun har ikke langt til vandet, dvs. hun kommer let til at græde. $Vroue.

Forrige betydning - Næste betydning

11) vi/de har (etc.) = hér/dér er der, har man; hér/dér kan man se, mærke (etc). no hår wi mi¬·neñ i låftèn, de ka wi mærk = nu har vi (dvs. er der) mildning i luften; det kan vi mærke. $Tved. Da hoi vi ingen Skase og Jænbån’ og sårren Troldskonster = dengang havde vi ikke landevej og jernbane og sådanne trolddomskunster. SJyMSkr.1933´34.12. vi hår ¡hå¿Û èn ¡kuèn i ¡vejès, dæ hi abè¡lo·nè = vi har haft en kone (dvs. der har boet en kone) i Vejrs, der hed Abelone. $Ål. å§p i kå¬§ko håj· di får manè o¿r siñ nöj fer¶i mæ en spø©èls = oppe i Koldkur (to gårde i Resen sogn ¨) havde de for mange år siden noget uro med et spøgelse. $Vroue. nær wi hòr tjærken å kråwwermajs æç·j øwwer ¡jet, så hòò¶r wi dæ rætji kur¶s = når vi har kirken og kromandens (hus)ende over ét (dvs. ser dem på samme sigtelinje), så har vi den rette kurs (til indsejling). AEsp.VO. _ (ved sammenblanding med den upersonlige konstruktion det er, jf. det 3.3:) de hå¿r så¿n e kòl¶ åç·j i loftèn (= det har sådan en kold ånde i luften), dvs. er koldt i Vejret. $Tolstrup.

Forrige betydning - Næste betydning

12) = være plaget af (sygdom, ubehag etc.). Han hå håd Mejslinger som Båen, ander Syggene ved a ett å, te han hå håed = han har haft mæslinger som barn; andre sygdomme ved jeg ikke af, at han har haft. ABerntsen.FA.37. Jænns gik o håår undt i æ Vriiskammel = Jens gik og havde ondt i vrideskammelen (dvs. lænden; spøgende, jf. vride·skammel). HPHansen.LF.39. mæn så kuñ eñ et wal ræñ· swå¿r rask, dæn haÛ en lo¿r i stø§kèr = men så kunne den (dvs. ræven) ikke løbe svært rask (dvs. ret hurtigt); den havde et lår i stykker (dvs. et brækket lår). $Ræhr. a hòr min Hòò¶j i KlÉÉm! = jeg har min hånd i klemme. AEsp.GG.47. haçj ¡skri©¶è, lisèm haçj håÛ èn ¡knyw¶ i ¡haÏ¶sèn = han skriger, som om han havde en kniv (stukket) i halsen. $Gosmer. hun hå·Û så manè ¡mir¶èsè mæ æ ¡moñ¶ = hun havde så mange mirriser med (dvs. trækninger om) munden. $Give. de ær en swæ¿r ¡ka§t¡pij·n han hå¿r (= det er en svær kattepine, han har), dvs. stærk smerte, (overført:) forlegenhed. $Ræhr. \ faste forb.: have det i (legemsdel) (el. lign.) = have ondt i; være syg, fejle noget i [spredt i SønJy, spor. i Østjy´M, desuden $Darum] a hå¿r èt i æ lyw¶ o får æ bryst o hi¶èl åp i dæn jæn· sij· = jeg lider smærte i maven, brystet og (helt op i) den ene side. $Darum. de hær è i è ¡tæñèr, de ¡sæchèÏè = det (Barnet) har det i Tænderne (dvs. har ondt for Tænder), det savler. $Fjolde. hon hær è ¡möjè ve è Ája·t = hun har det meget ved Hjærtet, dvs. har et dårligt Hjærte. $Bov. di ha èt i æ ¡bachèªbe¿n (= de har det i bagbenene), Udtryk for at Grisene har »Stivsyge i Bagbenene. $Aventoft. hon hær è mæ è ¡bluè = Hun har det med Blodet, dvs. Menstruationen udebliver. $Fjolde. (talemåde:) hwæm dæ hå¿r et i tæñ¶èrèn, fo¿r et snå¿è i hæñ¶èrèn (= den, der har det i tænderne, får det snart i hænderne), om frugtsommelige Kvinder, der har Tandpine. MØJy. _ have det med = have (overdreven) tilbøjelighed til, gøre (meget) ud af; have for vane [spor. afhjemlet] Aprilsnar sagdes til den, man kunde narre 1. April, mæn ¡no ha di èt ¡sna¿r ¡lisè ¡gaÏ¶ mæ ¡maj¶ªkat (= men nu har de det snart lige så galt med, dvs. nu gør man snart lige så meget ud af »majkat, 1. maj). $Vodder. ¡lañ·ªstryj·©èrèn ¡ha· ¡mjæst ¡de ¡mæÛ, te di ¡bowè po agèsbårè¡go¿r dæñ ¡jæn· ¡næt, te ¡wåt dæñ ¡næjst, å ¡så ¡fårtªsåt di te skowsgår tæj·lwærk = landstrygerne havde mest for vane, at de boede på Aggersborggård den ene nat, hos os den næste, og så fortsatte de til Skovsgård teglværk. $Haverslev.

Forrige betydning - Næste betydning

13) have det = befinde sig, indrette sig, være stillet. a var u·Û o si¿ hwoÛèn æ lå·m hå·j èt i dæñ¶ ku¬¶ = jeg var ude at se (efter), hvordan lammene havde det i den kulde. $Lejrskov. æ man¶ hå¶(r) æ e¶t så re·lè som æ fålk = Manden (Husbonden) har det ikke så rede (klar, let) som Folkene (fordi han bærer ansvaret etc.). Skyum.Mors.I.119. di hår è eçj·byr·dès mæ hwæa·r (= de har det »indbyrdes med hinanden), dvs. de er i Forstaaelse med hinanden. $Tolstrup. ¡no mo do ¡ha¶ èÛ så ¡gåt (= nu må du have det så godt), ved afsked for længere tid. $Tved. de è så ¡trist å ¡ha¶ èt ¡jæn· = Det er saa trist at være (dvs. leve) alene. $Vodder (jf. have det for sig selv se selv x). wi hå¿r èr samèl i øñ· o meñ· = vi har det sammen i ynde og minde (dvs. vi omgås fordrageligt). $Agger. di ¡hå·r èt kon ¡letªaw§tè, mæn di wå ¡å¬§ti ¡glå· o tè¡fræj· = de havde det kun lidtagtigt (dvs. fattigt), men de var altid glade og tilfredse. $Mandø. hañ hår å¬tin ha¿Û èÛ så ruèÛèÛ = han har altid haft det så rodet. $Tved. \ (spec.:) ve do ¡mæj ¡hæn ¡søñèn è ¡kjer§k å hå¶ èt mæj o ¡baµ§k o è rø§k (= vil du med hen (til legepladsen) syd for kirken og have det med at banke på ryggen), dvs. lege Gås, Gås, Gase (jf. gås 3). *$Mandø. en ska jo helst si let godt ud for å ha et te Vens mæ æ Pigger (= være gode venner med pigerne). *ABerntsen.FA.39.

Forrige betydning - Næste betydning

14) have (let, svært) ved (el. lign.) = være (godt, dårligt) egnet til; være (u)tilbøjelig til. hañ hå ¡toµ¶t we å læ·r = han har tungt ved at lære (i skolen). $Tved. di ¡læw¶èr få ¡reµ·, di ha ¡e§t ¡læt ve¶ å ha ¡fålk = De faar for daarlig en Kost (egl. lever for ringe); de har ikke let ved at have Tjenestefolk (dvs. beholde dem i tjeneste, jf. betydning 5). $Vodder. æ hæ så ¡læt ve å blyw få¡pust = jeg har så let ved at blive forpustet. $Bov. e Áviñtèsæ· haj Áit gåt ve å gro· dæ·è = vintersæden havde ikke godt (dvs. let) ved at gro dér. $Rise. de hæ ¡sva·t ve å hå¬ ¡tæt = det har svært ved at holde tæt (siges når det i længere Tid har været Regnvejr). $Bov.

Forrige betydning - Næste betydning

15) have sig = klare sig, falde til; begå sig [< ældre dansk, jf. ODS.VII.956; spor. i Nord- og Vestjy og i VSønJy] han ka ¡í ¡ha sæ i¡mÉl· dæm = han kan ikke falde til mellem dem, ikke klare sig mellem dem (fx fordi de andre driller ham, er for voldsomme, vil snyde ham). $Torsted. \ (også) = opføre sig [1680: hafve sig Als (Vider.III.78); spor. i ØSønJy] no ska do ha dæ kø·ñt (= nu skal du have dig kønt), dvs. opføre dig pænt. $Løjt. \ (også) = være tjent med [spor. i ældre kilder fra Hards] a ka et ha mæ mæ eÛ (= jeg kan ikke have mig med det), dvs. ikke være tjent med det. Holmsland (Røjkjær.Opt.).

Forrige betydning - Næste betydning

16) (upersonligt:) det har sig = det forholder sig, hænger sammen [< ældre dansk, jf. ODS.VII.956; spor. afhjemlet] A haa aalti hat en grumme Løst te aa faatæel Historrier. Hwadant ka det nu ha sæ? = jeg har altid haft en forfærdelig lyst til at fortælle historier; hvordan kan det nu hænge sammen, forklares? LCRingsholt.TK.5. hwor¶n hå¿r è sæ no? = hvordan står det til nu? $Vroue. \ (hertil muligvis:) det har (det) på sig [kun anførte kilder fra NJy] de ¡hå¿r è ¡på sæ, dvs. sådan er det nu engang. $Læsø. ha åpå sæ = være vigtig. $Hellum. _ (talemåde, i to varianter:) ja, de hå¿r åpå sæ mæ¶ è, sow¶èn slekè sæ! (= ja, det har på sig med det, soen slikker sig), således siges, når en gør sig vigtig af sin renlighed, men dog er grisevorn; det bruges i øvrigt som en hånlig bemærkning til el. om den, som lider af vigtigmageri. $Hellum. de hòòr¶r´e på sæ mÉÉ´e, sòò suw¶wen, hon slekke sæ (= det har det på sig med det, sagde soen, hun slikkede sig), sagde Mor, når vi piger kom og viste noget, vi havde syet, og som ikke rigtig lignede det det skulle. AEsp.VO.

Forrige betydning - Næste betydning

17) (upersonligt:) det har = der er [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] De haar A betint ¨ de skal ingen Faahr ha = det har jeg betænkt; det skal ingen fare have (dvs. der bliver ingen vanskeligheder, jf. Ìfare 2). Blich.EB.40. de ¡hå¿è eµèn ¡haçj¶èÏ mæ ¡pi·è, ¡do m¶å ¡hæn¶ å hjæÏp ham, hæ¬¶ès blywè haçj ¡o¬è ªfærdi = det har ingen handel (dvs. det bliver ikke til noget, jf. Çhandel 5) med Peter; du må hen og hjælpe ham; ellers bliver han aldrig færdig. Ommers. de hoe et gåt law (altid ironisk) = det går jammerligt (med et stykke arbejde). MØJy. de töj· mæ de Fåtæ·len, de hå· et¶ nåt Skræj = det tødede (dvs. trak noget ud) med det fortællen, det havde ikke noget skred. Hards (HPHansen.GF.II.61). (talemåde:) de hå hwærken wæj¶ hæ¬è då¿ = det har hverken vej eller dag, dvs. det har ingen art, det er meningsløs tale, han fører. $Agger. _ (spec.:) Ja, jeg forstår godt, var èr hæ ¡i sæ (= hvad det har i sig), dvs. hvad den dybere Mening er. Angel.

C. om modtagelse og påvirkning (af ting, person el. indtryk).

Forrige betydning - Næste betydning

18) = få, modtage (som gave, ved køb el. salg, som resultat af indsats, ved skæbnens tilskikkelse, som sanseindtryk etc.). vi skal skynde os at få aftærsket (= tærsket færdig), te vi ¡it skaÏ ha æ ¡flåwklapè ve è Átæ·skèn = så vi ikke skal have Flueklapperen ved Tærskningen (som drillegave, jf. flueklapper 2). $Bov. æ jow¶r, dæn ska jo hå¿, fa æn ka ¡gi nöj = jorden, den skal jo have (gødning), før den kan give noget (dvs. afgrøde). $Ræhr. ¡añªhå¬tèrè ¨ di sku ¡hå¿ ¡å¬¶ ¡aw¶nèÛ ¡åwèr frå ¡greñè = anholtere, de skulle have (dvs. købe) alt agnet (til krogfiskeri) ovre fra Grenå. $Anholt. (tilbud:) do ska hå¿ èn få tåw¶ krow·nèr = du skal have den (dvs. kan få den) for to kroner. Skautrup.H.I.286. a ka da hòw·, wi hå hat èn wÉr§kèli© skit aw¶l, mæn de hå no wæt sjÉ¬èn = jeg kan da huske, vi har haft en virkelig skidt avl (dvs. dårlig høst), men det har nu været sjældent. Thy. wi ha·Û et añèr fo¡nöw¶èÏsèr i gamèÏ daw· eñ dæm wi lawèÛ sjæÏ¶ = vi havde ikke andre fornøjelser i gamle dage end dem, vi lavede selv. $Tved. a hå haw¶ æn gru¿lè dræm¶ = jeg har haft en gruelig drøm. Djurs. a ha·Û èn grem¶ ¡åpªle¿wèÏs = jeg havde en grim oplevelse. $Tved. _ (overført:) No hår a ¡nåk o¶ æ! (= nu har jeg nok af det). Siges, naar man hører noget overraskende. AarbVends.1935.131. De maa han ha’ (= det må han have! det må man give ham!), siges efter en fordelagtig Udtalelse om en Mand. SVJy. _ (talemåder, med varianter:) ¡tak ska Ûo ¡ha, å ¡gòt ska Ûo ¡fo, mæn do ska ¡si¶èl wær ¡åm¶ èÛ = tak skal du have, og godt skal du få, men du skal selv være om det (dvs. sørge for det). $Torsted. æ ¡raw·n ka ¡liså ¡gåt ¡ha¶ èt som æ ¡kra·©è = ravnene kan lige så godt få det som kragerne (dvs. det er ét fedt). $Emmerlev. æ Buhnd hær æ Skahj ¨ men enahn hær æ Skam (= bonden får skaden, men skammen får en anden, dvs. en selv), siger Tyendet om Forsömmelighed ved Arbejdet. Hagerup.Angel.4. De hå¶r mæ få sin Wilihje, så· Pi·gen (= det har man for sin villighed, sagde pigen) ¨ hun fik Tvillinger. AarbVends.1942.221. _ (i afvisende svar:) "Jeg vil ikke opfylde dit ønske" udtrykkes fyndigt ved: do ka hå¿ æn laµ¶ næj·s, ¨ æn hæj§t ¨ æn gam¶èl hat ¨ æn ka§thå·l ¨ æn gu¿j daw¶ (= du kan få en lang næse / en hægte / en gammel hat / en kattehale / en god dag!). $Lejrskov. wæl do e¶t hå¶ æn skíÛ = vil du ikke have en Skid! hånlig Afvisning. Skyum.Mors.I.176. "Piiv mæ laang Rør" sø han. "Do ska ha Fannen!" sø A, "A ha sjæl betal mi Piiv ¨" = pibe med langt rør (egl. "vive l¶empereur" = leve kejseren!), sagde han (dvs. en fransk soldat). _ du skal ha¶ fanden! sagde jeg, jeg har selv betalt min pibe. Blich.EB.16. _ (i eder og kraftudtryk:) da ¡sku da ¡å æ ¡le¬è ¡mañ¶ ¡ha¶ èt = da (saa) skulde da ogsaa den lille Mand (dvs. Fanden) have det. $Vodder. di kjy·è, såm fañèn sku¬ è hå¿j den si·st = de kørte, som fanden skulle have haft den sidste. $Lejrskov. \ have godt af se Çgod 13.2.

Forrige betydning - Næste betydning

19) = få som afkom [spredt afhjemlet] æ ¡ti èr Áom·, den ste¬è ¡te ¨ den skaÏ ha Ágri·s = Tiden er omme, den stelder til (jf. stelle x) ¨ den (Soen) skal have Grise. SØJy. ¡ry·lèn haj ¡ha·j ¡ålti ¡fiè ¡æ©¶ = rylen, den havde altid 4 æg (jf. Çhan 1.2.2). $Storvorde. (overtro:) når di ¡me·t en ¡ko·n, de sku hå ¡smo¿, så war ¡de eÛ ¡gåt ¡me·Û, å ¡de ¡stri¿ di får å få ¡låw te å kom fo¡bi¿ dæ·r, huèr di ¡west ¡hon ¡war = når de (dvs. fiskere på vej til havet) mødte en kone, der skulle have små (dvs. barn), så var det et godt (dvs. lykkebringende) møde, og dét stred de for: at få lov til at komme forbi der, hvor de vidste hun var. $Anholt.

Forrige betydning - Næste betydning

20) = få til fortæring, vederkvægelse, underholdning mv. nå Ûæ ¡kam¶ èn ¡mañ¶ ªså¿n å be¡sÒj§t, ¡så sku han ¡hå¿ èn ¡dram¶ å èn tor ¡Òl, ¡de wa ¡a¬§ti è ªskik = når der kom en mand sådan og besøgte (dvs. på besøg), så skulle han have en dram og en tår øl; det var altid skikken. Thy. Halvdelen af Svinehovedet blöw ¡røcht (= blev røget); de ¡haj di nyås¡awtèn te ¡laµªkå·Ï (= det fik de nytårsaften til grønlangkål). $Øsby. han vra·©è i æ maÛ, giÛè it ha¶ èt = han vrager (dvs. sorterer, roder) i maden, gider ikke have den (jf. gide 2.1). Bjerre. di sku ¡ha nåwèr ¡me·è ¡ka·ch å ¡ro¿èr = de (Køerne som står på Stald og derfor giver for lidt Mælk) skal have noget mere Kage (dvs. Foderkage) og Roer. $Vodder. æ klå§k war tøl¶, så sku wi ha wår ¡mej·Ûasªsöw¶n = (når) klokken var 12, så skulle vi have vor middagssøvn. $Ræhr. Ska vi et ha en Støk, nær vi fo di hær Kaal sokken = skal vi ikke have et stykke (dvs. en dans til musikken), når vi får de her karle (dvs. kaffepunche) sunket? Hards. (talemåde:) "vel du hår, så tår å sej et å gri¶n å eÛ" (= vil du have det, så tag det, og sid ikke og skær ansigter af det), siger man tidt til Børn, når de ikke ved, om de vil have Mad der bydes dem. Holmsland (Røjkjær.Opt.). \ (overført:) om skænd, klø, gengæld mv. [spredt afhjemlet] en Daw, han hå gjo¶r nåt gal, sku han hå¶n Gjaw Håk¶ = en dag, da han (dvs. tjenestedrengen) havde gjort noget galt, skulle han have en gjav hug (dvs. omgang klø). Hards (HPHansen.JP.36). no ka do ha de får¶ èt ! (= nu kan du have dét for det), dvs. til gengæld, som hævn. $Darum.

Forrige betydning - Næste betydning

21) = få på besøg. baade Gilde og Selskab lyder lidt stort (dvs. fint), og man siger hellere, at man har »fremmede (hå fræmè). Vends. vi ska ¡ha¶ wo no·ßoèr te en kåp kafè = vi skal have vore naboer (over på besøg) til en kop kaffe. $Vroue. ¡å¬t va di haj ¡haj¶ te ¡brå¬op, ¡de sku ¡mæ te ¡basèl = alt hvad de havde haft med til bryllup (af gæster), det skulle med til barsel. $Vodder. Dogten vild Ajes intj ha te sæ, faa som haj saah, haj hah aaller hat ajer te aa fahr aapaa sæ en Mæt Bøker = doktoren ville Anders ikke have til sig (dvs. have besøg af), for som han sagde, han havde aldrig haft andre til at reparere på sig (jf. færde 1) end Mette Bødker (en klog kone). CJRLund.TN.20. Å no wedst a jo, te I håd jer Awtegtskuen hende gue Sæng¶ stoend ¨ Si dæ·for hå¶ do mæ no, bette Bueld = og nu vidste jeg jo, at I havde jeres aftægtskones gode seng stående (efter hendes død); så derfor har du mig nu (på besøg), bitte Boel. HJens.HDF.11.

Forrige betydning - Næste betydning

22) = acceptere, finde sig i; ønske, forlange; især i forb. (ikke) ville have [spredt afhjemlet] hwa stær do å glow¶èr ætèr, a wel et ¡ha ¡de glow¶èn = hvad står du og glor efter? jeg vil ikke have det gloen! $Tved. vi·Ï ¡e§t ¡ha di ¡ræñèñ = Vi vil ikke have dit Rend (hér). $Vodder. di ¡gamèl ¡mær¶©èÏªkre§tèrè ve¬ ¡ha te de sku ¡gå¿ ¡læt = de gamle Mergelkrittere (= de, der kørte mergel i trillebør) vilde have, at det skulle gaa let (med at køre). $Vodder. _ (talemåder, med varianter:) De wi¬ a et ha får dæn bædst a mi Høns = det vil jeg ikke ønske for den bedste af mine høns. Holmsland (Røjkjær.Opt.). Kom man for skade at sige nej til en eller anden ting, kunne man risikere at få denne besked: ¡næj¶ å ¡jåw¶ å ¡ja wel ¡frow·n ejk ¡ha _ å ¡rø¿ å ¡swåt å ¡hwij¶ wel ¡frow·n ejk ¡sij¶ = nej og jo og ja vil fruen ikke have _ og sort og rødt og hvidt vil fruen ikke se. $Haverslev. di ka fo¶ èÛ mæ mæ som di wel ha¶ èÛ = de kan få det med mig, som de vil have det (dvs. ønsker). $Tved (ofte med fortsættelsen bare jeg får lov at bestemme el. lign.).

Forrige betydning - Næste betydning

23) (om mad og drikke) = tåle, klare; lide, fordrage; få ned (jf. Noesgaard.DS.33); især i forb. (ikke) kunne have [spredt i SønJy (±NØ), SVJy og Hards´SV, spor. i øvrige Jyll] UkSjy.ca.1700. Ha’¨ bruges besynderligt for at taale eller lide i følgende Talemaade: de kan a godt ha’, om Mad, man mener at have godt af eller godt kan lide. SVJy (JBrDaugaard.ca.1825). ¡træk, de kañ a ¡it ha = Træk, det kan jeg ikke tåle. $Øsby. æ tro¿ ènt fru ¡han·sèn ku ¡ha væn dæ blæw ¡tysk snakèt = jeg tror ikke, fru Hansen kunne fordrage, når der blev talt tysk. Tønder. få·è, de è nåwè få¡ræt ¡kram, di kañ ¡ha èn masè ¡græjs = Får, det er noget forædt Kram, de kan have (dvs. klare at æde) en Masse Græs. $Bov. til en Syg: æ dær ¡nåwèr do ¡tø¿s do ka ¡ha = er der noget, du synes du kan spise? $Vodder. "Hanns, han er saa pinæffen, saa pinæffen, saa sorr dæ er en bette kun piha ve’et, saa ka han ekè haaet" (= Hans, han er så "vanskelig"; så snart der er en smule puha ved det, så kan han ikke få det ned). Det var et faarehoved, der af vanvare var bleven smidt ud paa møddingen og havde ligget der et par dage, før Dorret fandt det og fik det taget i brug. Frifelt.SG.24. de è så ¡möj¶ ¡sæÏ¶è mæ ¡dæm· ¡oµ· ¡kunè, di ka jo e§t ha ¡pons = det er saa meget sølle med de unge Koner, de kan jo ikke have (dvs. klare) Punch, _ sagde en gammel Kone ca. 1900 ved Barnefødsel, fordi Barselkonen ikke vilde have Kaffepunsch under Fødselen. $Vodder. Han ka nok ha et litt Kop bett = Han kan nok drikke en lille Kop endnu (sagt nødende til præsten, jf. Çhan 2.1). Hagerup.Angel.33. \ (også) = trænge til [spor. i Vest- og Sønderjy] æ hær è iñt ¡gåt iªdaw, æ è ¡he·¬t ¡skit, æ kan ¡nåk ¡ha nowè ¡håfmañsªdrepè = jeg har det ikke godt i Dag, jeg er helt skidt (tilpas), jeg kan nok have (dvs. trænge til) nogle Hoffmandsdråber. ØSønJy. Naar der f.Ex. i en vaad Tid tales om Vejret, kan Bonden sige: "vi kund nok ha Tørvær no" (= vi kunne nok bruge tørvejr nu), men han glemmer sjelden at føje til: "ven de da er Guds Ville" (= hvis det da er guds vilje). Feilb.FH.25.

Forrige betydning - Næste betydning

24) = føle, nære [spor. afhjemlet] Om a wa rej aa faafekket, ku a itte regti blyw klog aapo, faa a hai en sæhre Faanimmels i hiele Kroppen = om jeg var bange og befippet, kunne jeg ikke rigtig afgøre, for jeg havde en sær fornemmelse i hele kroppen. MØJy (JyUgeblad.II.29). ¡de èr a ¡liªkjæ¿r = det har jeg ligekær, det er mig ligemeget. $NSamsø. Frieriet ordnedes med de få ord: "A hår entj nod imod dæ, Marie!" (= jeg har ikke noget imod dig, M.; ordet elske 1 blev ikke brugt blandt bønder). JRolighed.JS.72. \ (også:) næsten indholdsløst i tryktabsforb., hvor hovedmeningen ligger i et efterfølgende vbs. el. andet handlingsbeskrivende subst. a hår ¡li·èls ¡tij¶ è (= jeg har ledelse til det), dvs. jeg væmmes ved det. Vends.

D. i tryktabsforb. med efterfølgende adv. (el. præp. uden styrelse).

Forrige betydning - Næste betydning

25) have ¡for. _ a) = foretage sig [spor. afhjemlet (i Sønderjy under påvirkning fra tysk, jf. citaterne fra $Fjolde ndf.)] di ha·j manè Áfitè få = de havde mange Fitter (dvs. Løjer, Gavtyvestreger) for. $Bov. di schu ¡o¬tèn ha ¡gåt ªfår = de skal (bør) altid have godt for (dvs. gøre, hvad der er godt og rigtigt). $Fjolde. (vejrregel:) te ¡peµèstè skaÏ a ¡råw ha ¡nåwè ¡får, ænt¡ve·Ûè dæñ skaÏ ¡skri· ajÛè dæñ skaÏ ¡dræj· = til Pinse skal Rugen have noget for, enten skal den »skride, eller den skal dræ (alt efter som Pinsen falder tidligt eller sent). $Fjolde. _ b) se pkt. 35 slutn.

Forrige betydning - Næste betydning

26) have ¡fra se pkt. 35 slutn.

Forrige betydning - Næste betydning

27) have ¡i (nogen/noget, el.: med nogen) se betydning 1 hhv. pkt. 35 slutn.

Forrige betydning - Næste betydning

28) have i¡mod (nogen/noget) se citat i betydning 24.

Forrige betydning - Næste betydning

29) have ¡med (sig) = bringe, føre med sig. de, di ¡læw·nt, ¡de ¡tow¶ di i dær ¡lom·klæ å put ¡eñ¶ po dær ¡bå¿rm, å ¡de ¡gik di ªmæ ¡he·lè ¡natèn, fo ¡de sku di hå ¡mæ dæm ¡hi¿m = det (af bryllupskagen), de (inviterede koner) levnede, det tog de i deres lommetørklæde og puttede ind på barmen, og det gik de med hele natten (så længe festen varede), for det skulle de have med sig hjem (til børnene). $Anholt. Vi har jo Peng’ nok, aa vi ska et ha nuer mæ hærfra (= og vi skal ikke have noget med herfra, dvs. når vi dør). AarbThisted.1935.123. han ska jo ha ¡nåwèr ¡mæ sæ = han skal jo have noget med sig, sagdes ofte, hvis en Hest eller Ko ¨ blev syg kort efter (ejerens) Begravelse. $Vodder.

Forrige betydning - Næste betydning

30) have ¡med at gøre = omgås; magte [spredt afhjemlet] hañ æ briÛsåm å ha mæ å ge·r = han er brydsom (dvs. besværlig) at have med at gøre. $Tved. è ¡ka·Ï sku bæ ¡op, de kuñ è dræµ it hå mæ å Ágyè = Karlen skulde bære op (dvs. bære Korn på Loftet), det kunde Drengen ikke have med at gøre (dvs. klare). $Als.

Forrige betydning - Næste betydning

31) have ¡over = blive bearbejdet, få en omgang. møtrikken og siden ¨ tappen ¨ skulle "have over" flere gange, indtil begge dele passede nogenlunde taaleligt sammen. *Vends (DSmTid.1960.37). (talemåde:) de skal ha øw¶èr ijæn lisèm præstis hakèls = det skal have en omgang til, ligesom præstens hakkelse. *$Børglum.

Forrige betydning - Næste betydning

32) have ¡på = gå med, bære (om beklædning mv.). do ska ha ¡nÒj è¡po Û¶i ¡hu¶è = du skal have noget på hovedet (dvs. hue el. hat på). $Torsted. å ¡så ¡haj· di jo om ¡veñ·tèr æn tre ¡oñèªskø·rt ªå¿ å ¡enèr ¡båws = Og saa havde de (dvs. Kvinderne) jo om Vinteren en tre (dvs. ca. tre) Underskørter paa og ingen Bukser. $Vodder. di hår hå·¬ è¡po¿ = de (dvs. køerne) har holde på (dvs. en hilde fra det ene horn ned om et forben, for at hindre dem i at bisse; jf. Ìholde 3, ¢bisse 1). $Tved.

Forrige betydning - Næste betydning

33) have ¡til = påstå; mene [spredt i Nord- og Østjy, spor. i Vest- og Sønderjy; fortrinsvis i ældre kilder] ja, di vel ju ha te, di ka si¶ noi, dær æ föj¶ en hæl¶edaw¶ = ja, man vil jo påstå, at de, der er født på en helligdag, kan se noget (dvs. er synske). Fjends (Krist.JyF.IX.257). pigen wil ha ¡te, at hon entj ha wat bòò¶nts fòòr nÉÉrèr, æn som at di ha stoo¶en på hwa¶ sin¶ sij å i twònhæk = pigen ville påstå, at hun ikke havde været barnets far nærmere, end at de havde stået på hver sin side af en tjørnehæk. AEsp.VO. dæ wa manè, dæ vil ha te, te grönko¶l wa bæjst, næ· i føst haj won gåt frøsèn = der var mange, som mente, at grønkål var bedst, når den først havde været godt frossen (dvs. udsat for frost). NPBjerreg.Ommers.67.

Forrige betydning - Næste betydning

34) have ¡ved (nogen/noget) se betydning 1.

E. som hjælpeverbum.

Forrige betydning - Næste betydning

35) = få; udvirke (at den tilstand indtræffer el. fortsætter, som angives i efterflg. objekt + ptc., sj. i omvendt rækkefølge, jf. DF.IV.19ff.). a ska hæn¶ å ha kø¿èrèn flÒt (= jeg skal hen og have køerne flyttet), dvs. og flytte køerne. MØJy (F.). (talemåde:) han ska ha hans niès i hwæ¿r lo¿t dær rø·©èr = han skal have sin næse i hver lort, der ryger (dvs. damper), om den nyfigne. $Vroue. krea¡tu¿rªhañÏèrèn ¨ prøwèt po å prut; mæn ¡a sku it ha no·Û prutèt = kreaturhandleren prøvede at prutte (dvs. skaffe sig nedslag i prisen), men jeg skulle ikke have noget pruttet (dvs. give noget nedslag). $Hundslund. no ¡hå¿ di wes è ¡wej ¡kå¿st = nu har de vist vejen ryddet for sne (jf. kaste x). Mors. han ha jo ¡e§t haj èn ¡ræt ¡sto§kèn = han (Slagteren) har jo ikke haft den (Svinet) rigtigt stukket (siden det var i Stand til at løbe bort). $Vodder. hañ hæ·n ¡köwt = han har den (Gården) købt, i Modsætning til andre, der har siddet der som Bestyrere, Forpagtere. $Als. \ (også:) med underforståelse af obj., hovedverb. etc. a ska ¡li· ¡ha m¶i ¡brælè = jeg skal lige have (fundet el. fat i) mine briller. $Give. a maat’ te sidst ha ’en aa med æ Lyw = jeg måtte til sidst have den (dvs. en syg høne) af med livet. KrJens.BS.42. Naar Pigerne havde malket (tidligt om morgenen), skulde Indepigen ¡eñ¶ å ha æ ¡dåwèr ªå¶ æ ªbo¿r = ind at have Davren (sat) paa Bordet. $Vodder. vi hæ hå ¡u te ¡bru·iñ e¡daw = vi har haft (Tøj) ude til Broend (= luftning, jf. Çbro 3) i Dag. $Als. (overført:) war è ¡haw¶ ¡nÒj u¡ròlè, no ja ¡så sku wi jo ¡sí å ¡hå¶ è ¡jaw·n = var havet noget uroligt (når vi skulle på fiskeri), nå ja, så skulle vi jo se at få det roligt (dvs. vente til det blev roligt igen). Thy. \ faste forb.: have af ¡loen = rydde til side efter tærskning [spor. i Vends] Det var Manden selv, der øste (det tærskede korn) i Skæppen ¨ derfra blev Kornet hældt i Sække ¨ og baaret op paa Loftet af Karlen. Saa først havde man af Loen (å lo¿i). BørglumH. _ have ¡for, have ¡fra = have el. spænde heste for hhv. fra vogn, plov mv. [spredt afhjemlet] sekè da nè mawèr pil¶èkèr hañ hå·Û får = sikke da nogle magre pilleker (= krikker), han havde for (vognen). $Jelling. Han (dvs. bispen) kommer ¨ ud og lukker op for god Præst (= præsten, jf. gotten). Om han vilde ikke have fra (dvs. spørger, om han da ikke ville have spændt fra, og komme indenfor). Hards (Krist.JyF.VII.171). _ have ¡i (med nogen). Min Måwer had i mæ Dæjnkonen i Sale (= min mor havde i med degnekonen i Sahl) ¨ et Udtryk for at have i Væven sammen med. Bruges endnu af Almuen. *Djurs (Krist.KO.II.51).

Forrige betydning - Næste betydning

36) som udtryk for relativ tid (dvs. en fortid med relevans for den talendes el. det fortaltes tid); i forb. have + ptc. han hå wåt ¡gywt ¡trej¶ ¡gåñ¶ = han har været gift tre gange. $Ål. vi ¡ha¿r ªno ªhaj¶ ¡manè ªgo·j ªvæ·è = vi har nu (trods alt) haft meget godt Vejr (egl. plur.); mange Dages godt Vejr. $Vodder. de håÛ såtès fuèr hinè brøst = det havde sat sig for hendes bryst (så hun nu gik med bronchitis el. lign.). $Agger. æ ¡tusèr ha ¡kø·n ¡æw¶n, di ska jo ha ¡byt mæ è ¡lær§k = Tudserne har kønne Øjne; de skal jo (efter sigende) have byttet med Lærken (idet deres kønne øjne passer bedre til lærkens smukke sang). $Vodder. \ (spec.:) med andet hjælpeverbum end på rigsmål (have i stedet for være, fx næsten undtagelsesløst ved hovedverb. blive; jf. Hagerup.Angel.152, Bjerr.FjO.I.223, DF.V.119f.). hañ ¡hå·Û ¡å¬è ¡blewèn så ¡reÛ¶ få ¡nåwè ¡diw¶è som ¨ få ¡dæñ¶ ¡fåw¶l = han var aldrig blevet så bange for noget (andet) dyr som for den fugl. $Bjerre. han hå fålèn å slawèn sæ (= han er faldet og har slået sig). Bjerre. (det var) Ét Stej som dÉ ho mö’l passier, ò dÉffo va der ò Fòhrvassel = et sted, hvor der var passeret (dvs. sket) meget, og derfor var der også »forvarsel. Hagerup.Angel.170.

Forrige betydning - Næste betydning

37) som udtryk for noget uvirkeligt el. blot tænkt; i forb. have + ptc.; den jyske præference for hjælpeverb. have (på bekostning af være, jf. pkt. 36) er særlig udtalt i denne sammenhæng, jf. Dialektstudier.II.236.

37.1) i alm. A haad alival et trove, do haad vot saa movsæn ¨ a gi mæ saan æn Hænfaart = jeg havde alligevel ikke troet, du havde været (dvs. ville være) så overlegen at give mig sådan en behandling. Him. di dåånset i æ Æændstoww, / såen æ Huws håd næer vælt = de dansede i endestuen (dvs. storstuen), sådan at huset nær var væltet. ABerntsen.I.12. de ska ¡nåk ha væn ¡sten·ªguÏ¶ fra· ¡fø·st ªa¿ = der skal nok (formoder jeg) have været Stengulv fra først af. $Vodder. a håd snåe ett kommmen hjem = jeg var nær ikke kommet hjem (pga. vejret). SØJy. bÉlsèn sku læ hans ryw· slæ·b hièlè wÉj¶ fòr¶ å samèl di stro·èr òp, dæ ku ha spe¬tès i sko¿rèn = drengen (der rev op efter høstkarlen) skulle (på tilbagevejen) lade sin rive slæbe hele vejen for at samle de strå op, der kunne være spildt i skåret. Kvolsgaard.L.54f. havde a kommen hen i den Skov, saa havde a strags bleven reven i Pjalter (af de vilde dyr). SVJy (Krist.JyF.XII.5). _ (talemåder, med varianter:) "Hade" (= havde, dersom jeg havde osv.) er manneg Mands Skade (= til skade for mangen mand). Kok.Ordspr.150. hå·jmañ¶ ær Én skjel¶m = Havdemand (spøgende personificering af ønsket "havde man!") er en skælm. $Lejrskov.

37.2) i høflig anmodning, med tempusforskydning (forb. kunne + ptc. > kunne + ®have + ptc.) [spor. i NJy og på Samsø] kuñ ¡añt ¡li¶ è ¡lå¿ñt di ¡watèr = kunde jeg ikke lige have lånt dit Vaterpas. $NSamsø. ku a entj ha fåt no wò¶j (= kunne jeg ikke have fået noget vand), dvs. må jeg ikke bede om lidt vand. AEsp.VO. saa skul a osse hjælsen dæ, om do entj wil ha waet saa gue aa kommen hen te wot trei Jywlda = så skulle jeg også hilse dig (og spørge), om du ikke ville være så god at komme hen til os tredje juledag. Thise.LS.44.

37.3) med tempusafsmitning fra forudgående modalverbum (i forb. som skal/skulle have + ptc., jf. Dialektstudier.II.73ff.+237ff.; i modsætning til de ofte enslydende forb. under pkt. 36).

37.3.1) afsmitning fra modalverb. i præt. (forb. skulle ®have + ptc. > skulle ®havde + ptc., etc.) [størsteparten af Sønderjy og Østjy (inkl. dele af Fjends, men i de skraverede områder på kort ikke til at skelne fra udtalen af alm. inf., og i Fjolde kan partiklen a også have anden oprindelse, jf. Bjerr.FjO.I.43); spor. i NVJy, Hards og SØJy; se kort; fortrinsvis i ældre kilder (bortset fra SønJy´SØ)]

Tæt afhjemlet

Ja, han ku jo godt aa bløwen i Kongens Tjennest aa avengsiere op te ¨ Befalingsmand = ja, han kunne jo godt have (dvs. være) blevet i kongens tjeneste og avanceret til befalingsmand. NChristians.SN.3. no ku a snårt haj glemt de pa folk, dæ betød ol mest få wos kneit i Obeneier = nu kunne jeg snart have glemt (at fortælle om) det par folk, der betød allermest for os børn i Udbyneder. Ommers. hon plompèt te¶ å sej no·Û hon it sku hoÛ ¡sø¿Û = hun plumpede til at sige noget, hun ikke skulle have sagt. $Hundslund. (talemåde:) a ku sajt å won gywt, så· pi·©èn, bå·rè dæ wa jæn¶, dæ vil å haj¶ mæ = jeg kunne sagtens være blevet gift, sagde pigen, bare der var en, der ville have haft mig. Ommers.

37.3.2) afsmitning fra modalverb. i præs. (forb. skal ®have + ptc. > skal ®har + ptc., etc.) [spor. i Ommers, MØJy og ØSønJy (mens det for Samsø og Anholt er umuligt at afgøre, om svagtryksformen af have er inf. el. præs.)] han ka hå ¡wå¿è hè, inèn ¡do ¡kam¶ = han kan have været her (dvs. har måske været her), før du kom. MØJy (Dialektstudier.II.242).

37.4) med bortfald af inf. efter modalverb. i præt. (forb. skulle + ®have (inf. el. præt.) + ptc. > skulle + ptc.) [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] Ejs vil di hat hweranner = ellers (dvs. hvis hans moder ikke havde sat sig mod det) ville de have haft hverandre (til ægte). Blich.EB.49. Han ua hællsen rigg naak, ku de gjor et = han var ellers rig nok, kunne ¡det (have) gjort det (dvs. hvis rigdom havde kunnet afvende ulykken). Ommers. de wa rå¿r å hat let mièr lës te de¡hæ¿r ¡pæl·ªar·bè = det var rart (dvs. ville være rart) at have haft lidt mere lys til det her pillearbejde. $Vroue.

Forrige betydning

38) have at = være nødt til; skulle (af pligt el. nødvendighed) [spredt afhjemlet] do hå¿r å lystèr ko¡mañ·do = du har at lystre kommando. $Vroue. da a war ¡sæjstèn ¡o¿r, ¡da ¡dø· ¡hon, å ¡så ¡ha·Û a å sku ¡pas mi ¡få¿r = da jeg var seksten år, døde hun (dvs. min moder), og så var jeg nødt til at (skulle) passe min fader. $Tved. _ (også, i svækket betydning:) ¡de hå ¡it ¡nuè å be¡ty· = det har ikke noget at betyde (dvs. spiller ingen rolle). $Todbjerg. de ji§t hå de añt o betyj· (= det ene har det andet at betyde), dvs. man kan slutte fra det ene til det andet. $Agger.

Èhave	have·bær
Sidens top