hattet
Ìhav| hattet | Ìhav |
subst. _ med sideformen hætte·terne. _ afvigende 1.sms.led: ha§tè´ Thy´M og ´S; også hå(§)t´ Mors´N; he§t´ SVJy (F.); spor. også skrevet *hætte´. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®tan $Lødderup; ´®tar $Hurup; *´ter Thyholm.
[< hat 3 hhv. Ìhætte 2.3, terne x; NVJy og størstedelen af Han, spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: hav·terne]
 |  Tæt afhjemlet |
= hættemåge; fjordterne; jf. Brøndegaard.Fauna.II.159+172. KAagaard.Thye.51. Den sorthovede Maage ¨ i Mors kaldet Hattan. Schade.Mors.181. Blòtan¶, ha§ttan¶ å mo·©èr flywèr i stuèr flò§k = blåterner, hatteterner og måger flyver i store flokke (over vandet mellem revlerne). Kvolsgaard.F.28. Paa Fugleholmen ved Hindsels ruger Hatteter = Hætteterner. Thyholm. \ (hertil vel også:) Af tærner er Hættentærnen noget større end Skjærtærnen (= fjordternen). *Krist.Anholt.112.
| hattet | Ìhav |
| Sidens top | |