Èhove
hove·bænk| Èhove | hove·bænk |
Se også Ìhove (subst.), Çhove (subst.), Èhove (verb.)
verb. _ med sideformen hue. _ håw·/håw/Áhåw(·) (K 1.3) alm.; også how·/how (jf. K 2.4) Østjy; hòw· NVJy (dog hòw¶ $Torsted, $Hurup); også *hæw Bjerre (jf. K 2.4); også haw·/Áhaw(·) Sønderjy; overalt også (yngre, rigsmålspåvirketÌ) huw(·)/hu· (K 2.0)Ç. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm. (dog ptc. med stød i Østjy, håw¶èt etc.); ´t hhv. ´¶t MØJy´NØ, Samsø; (ptc., i betydning 2) *hoewn LUChristians.SL.45.
\ Ìog ofte med upersonlig konstruktion som på rigsmål, jf. Ord&Sag.2004.44; Çmed sideformen hú (K 2.1) spor. i NVJy.
[< gammeldansk huge (afledning til subst. hug, jf. Ìhu); opr. samme ord som huske, jf. Ord&Sag.2004.39ff.]
1) = kunne lide; synes om; bryde sig om [Syd- og Sønderjy, MVJy´S, MØJy (±NV), Djurs, spredt i øvrige Midtjy og i NVJy (±NØ), spor. i øvrige Jyll (bortset fra rigsmålsbaserede former, jf. ovf.); se kort; syn.: lide x, tykkes x]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
han håwèr e§t å bestæl· nåt (= han kan ikke lide at bestille noget), dvs. han er doven. Holmsland. gåt kafè, måj¶ sokè å manè flø·, de håwè ¡a = god kaffe, meget sukker og megen fløde, det kan jég godt lide. SØJy. Naar han (dvs. læreren) svarede: "Det hower a sku it" (= det kan jeg sgu ikke lide), vidste Børnene imidlertid, at det var den højeste Indrømmelse, han kunde drives til og egentlig det samme som et Ja. ØH.1938.90. jeg skulde spille hendes Brudevals, for jeg var ligegodt den Spillemand, hun hovede bedst. JKattrup.J.22. (talemåde:) Somm hæwwer æ dæte, få hon æ rø¶ som en ruues; somm hæwwer æ mu¶e, få hon gji dæm let i dje puues = nogle kan lide datteren, fordi hun er rød som en rose; nogle kan lide moderen, fordi hun giver dem lidt i deres pose. Bjerre (Sgr.XI.125). Han ¡håwèr et ¡gåt i dænd ¡në ¡Plas = ¨ Han er godt tilfreds i den ny Plads. HostrupD.II.2.44. æ ¡hòw¶èr ¡itj ¡dæm· ¡blånèr ¡dæ·r ¡søñ¶èr, ¡di wÉl ¡nåk gi ¡wòñ¶ = jeg bryder mig ikke om de skyer (jf. Ìblåne 1) der nede i syd, de vil nok give vand (dvs. regn). $Torsted. (der var) månne i e By, dæ it hove å go om fåbi gammel Annmaj Thammeses Hus ve Nattetie = mange i byen, der ikke brød sig om at gå forbi gamle Annemarie Thomsens hus ved nattetide. HAlsinger. (JyTid. 7/11 1948). ¡de v¶è¬ do ¡håw· = det ville du synes om! det ku du li! (men du kan tro nej!). $Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tro, mene [spor. i SVJy og SønJy] Hove ¨ bruges ei blot i den alm. Betydning at ynde, men og om noget tilkommende, f.E. a hover ikke, at Veiret bliver bedre. JBrDaugaard.ca.1825. A: Vi vår ¡ind· å ¡se¶ te ¡Ni·ls, æ ¡håwèr ¡í te han ¡kom¶è sæ = Vi var inde at se til Niels (der er syg), jeg tror neppe, han kommer sig. _ B: ¡Næj¶, de è væl ¡sna¶r ¡í å ¡håw· = Nej, det er vel næsten ikke at tænke (håbe). HostrupD.II.2.44. Di håed jo gjaen nok sie / o håed wol hoewn moskie, / jæn af æ drenge blöw = de havde jo nok gerne set og havde måske også troet, (at) en af drengene (dvs. sønnerne) blev (ved gården). LUChristians.SL.45.
3) hove ¡til.
3.1) = føle sig (godt, dårligt etc.) tilpas; give udtryk for dette [spor. i SVJy og Sønderjy (± Als og Sundeved), desuden én optegnelse fra Hards] håw i¬· te = være bedrøvet ¨ håw te gi¬· = hue til gilde, spøgende: være glad. $Lejrskov. Nu begyndte Bjærgmanden at hove det smal til (= ikke at bryde sig om sagens udvikling). Hards (Krist.JyF.V.275). A: ¡Va soj han ¡om e ¡Stelèµ = Hvad sagde han (syntes, mente) om Stillingen? _ B: Jo·, han håwèt ¡gåt ¡te = Jo·, han var fuld af Håb, var tillidsfuld. HostrupD.II.2.44. \ (hertil, uden efterflg. adv.:) won haue do et = hvordan har du det? *SønderjyOrdb.
3.2) = være ked af det, utilfreds; (be)klage sig, jamre [formentlig videreudvikling < betydning 3.1; Als og Sundeved; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
è byñè di hawè ga¬t ¡te (= bønderne de er godt utilfredse, jf. Çgalt 2) i anledning af det dårlige høstvejr. $Als. "U· havve havve ha", hovve Grete te, "hæ· serre æ sælle Minnesk o passe aa di jæ Nogle, aa saa træ·nde vi endda fra jet" = uha, uha, jamrede Grete, her sidder jeg sølle menneske og passer på de her nøgler (garn), og så trender vi endda (dvs. alligevel) fra ét (under garnets opmåling til væven). Sundeved.
| Èhove | hove·bænk |
| Sidens top | |