grov·æder
Ìgrubbe| grov·æder | Ìgrubbe |
Se også gro (verb.), Ìgrob (subst.), grud (subst.), Ìgrue (subst.), Çgrue (subst.), Ègrue (verb.), ¢grue (verb.)
subst. _ med sideformerne gryv, gryvl, gryvr (fortrinsvis i ældre kilder). _ gru¿ alm.; gruw¶ Vends (± KærH); grú (K 2.1) KærH (Vends), NVJy (dog gryw¶ $Agger), Fjends, $Hostrup; gryw¶ Hards; gryw·Ï $Fjolde (vsa. *grywr).
[mht. sideformen gryv jf. ODS. IV.Grue; mht. sideformerne gryvl, gryvr jf. middelnedertysk gruwel (Schiller&Lübben.II.161, Mensing.Wb.II.499); spor. afhjemlet]
= rigsm.; oftest i forb. det er/var en gru. TerpagerÇ.ca.1700. der war så månner te ¡stee, at de war en gruw¶ = der var så mange til stede, at det var en gru. AEsp.VO. de è ¡rièñt èn ¡gryw·Ï mæ ªså·ñt ve·r = det er rent en gru med sådant vejr. $Fjolde. \ (hertil vel:) Dær var æn sær Gryw (= en stor Mængde, f. Ex. om en Masse Mennesker). *PKMadsen.Opt.
| grov·æder | Ìgrubbe |
| Sidens top | |