grudig
Çgrue| grudig | Çgrue |
Se også Çgrue (subst.), Ègrue (verb.), ¢grue (verb.)
subst. _ med sideformen grube. _ gru·/Ágru·/gruw· (K 1.9, K 2.0) alm.; gruw $SSamsø; også gru·ß $Torsted; også gru·v $Anholt; *gruv· Mols; også gruw· spor. i Sydjy og SønJy. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
[< middelnedertysk gruve, grove (= grube)]
1) = åben fordybning anvendt som ildsted el. askegrav; (senere især) muret ildsted (evt. med »gruekedel); (også blot:) gruekedel (indemuret el. ej) [spredt afhjemlet] UkSjy.ca.1700. Fyrstedet kaldtes æ Grue; Gryderne stod paa Trefod over Ilden; eller ogsaa var der lagt en Jærnstang paa tværs oppe i Skorstenen, hvorfra en Jærnlænke hang ned, som Gryden blev hængt i. Gruen var opsat af Havsten og Ler. KThuborg.Harboøre.145. è gru·ß ¡de wa ¡dæ·r, è ¡å·sk blÒw ra©t ¡í; ¡de wa ¡så¿ñ èn fo¡dëßneµ i¡fuèr we è ¡ow¶n, å dær war ¡eµèn ¡lò©¶ ªpo¶è = gruen, det var der, asken blevet raget i; det var sådan en fordybning foran ved ovnen, og der var intet låg på den. $Torsted. å dær ¡gry·èr å dær ¡sa·©èr ¡di ¡sto¿j jo po ¡gru·èn = og deres gryder og sager, de stod jo på ildstedet. $Anholt. en stor indmuret Kedel i Bryggerhuset (dvs. bryggerset), der (sammen) med Ildstedet og Tilbehør kaldes "æ Gru·", selve Kedelen kaldes "æ Gru·ki¶èl". SVJy. ¡hå¿è do ¡fi·rè ¡uñè ¡gru·n = har du fyret under gruen? $NSamsø. Maltet hældes i Gruen og bliver kogt omkr. en halv Time (under ølbrygning). Ussing.Erritsø.26. Først stod Vasketøjet i Blød en Dags Tid _ i koldt Vand; å ¡så blæw èt ¡kåcht i· ¡gru· (i ¡grø·n ¡se·f) = og så blev det kogt i Gruen (i grøn Sæbe). $Vodder. (talemåde:) haçj hò rÉst frå ån·stÉ te gru· = han har rejst fra »arnested til grue (dvs. han er en hjemmefødning). Vends.
2) = lavning i jorden eller terrænet [SØJy (±N), ØSønJy´Ø (nord for rigsgrænsen), spredt i VSønJy´N, spor. i MVJy´Ø, Øst- og Sydjy; se kort; syn.: Ìgrube]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Går siderne stejlt ned, hedder det (dvs. en lavning i jorden) en grue. En mere "flad" fordybning hedder en slunt (jf. slunt x) eller lavning. LBælt. \ (også) = dyb, snæver dal [spredt i SØJy´S (med tilgrænsende egne i ØSønJy) og Fjolde, desuden $Voldby; syn.: Ìgrube] Der går her i Gjenner sådan en dyb grue helt oppe fra mosen ¨ og ned til havet og de siger, at Kalvø er skyllet ud fra den, ¨ denne grue kaldes derfor også Kallesdal. Krist.DS.III. 367. \ (også) = grøft [spor. på Mols, i SØJy´S og ØSønJy´S] Så skred den (dvs. en spøgelsesskikkelse) ned forved ham lige i æ gruu (grøften). Krist.DS.II.516.
| grudig | Çgrue |
| Sidens top | |