grubli¡sere
Ìgrude| grubli¡sere | Ìgrude |
subst. _ grú/grúÛ/grúr (K 2.1, K 4.1) NVJy, Sall, Fjends´N, Hards´N; gruw¶ Han´Ø; gru¿j/gru¿Û (K 4.1) MØJy, SØJy´N, NSamsø. _ genus: stof´neutr.
[beslægtet med »Ìgrus; jf. norsk grut; Han, NVJy, Sall, Fjends´N, MØJy, Bjerre, spredt i Hards´N; fortrinsvis i ældre kilder; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= grus. i ¡gamèl daw· hentj wi gruw¶ å·p i ¡fælè nær wi sku bø©· å så¶n, hælè te ¡gåsle¿è = i gamle dage hentede vi grud oppe i fælleden, når vi skulle bygge og sådan, eller til gårdsleddet (dvs. indkørslen). $Haverslev. Foruden at være lidt Daglejer var han Kommunens ansatte Vejmand, der for en Mark eller to om Dagen gik med den tunge Skovl de milelange Veje i Slud og ondt Føre og jævnede Grud i de hule Spor. Aakj.VB.210. gru¶d brugtes til at strø paa Gangen i Kostalden. MØJy. \ (også) = hård, jernholdig jord [spor. i SVJy, fortrinsvis i ældre kilder; syn.: Ìal]
| grubli¡sere | Ìgrude |
| Sidens top | |