grittelÌgrob

Se også Ìgrå (adj.), Ìgrob (subst.)

gro

verb. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 1.1. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; gråw¶ $Todbjerg; også gråw¶ Rougsø; gro¿o $Mandø; også grur LBælt´N; også gru(·)a, gro·(a) Als. _ præt.: udtale »kort 2 (med noter), jf. også K 1.8, K 6.1. _ ptc.: i alm. samme udtale som præt. (blot med stødtilkomst, fx grow¶è, gru¿è, grow¶, gro¿j, gråj¶, gru¿jÌÀ, hhv. tab af acc.2, fx gro·j, gru·j); også (efter hjælpeverbet være:) grow¶èn $Hellum, $Læsø, Fur; grow¶n $NSamsø, $SSamsøÌÎ; gråw¶èn $Give; growèn MØJy´M og ´S, $Tved, $Anholt.

\ Ìogså *gruw Vends´NV og ´MV; også gråw spor. i Him´V; Çgråw¶ kun spor. i MØJy´N; Èogså gröw¶ Bjerre (Lyngby.Opt.); ¢også gru¿(è) Hards´SV; også grow¶ SønJy´SV; £også groè Als (F.IV.186); også gro· Als´S; Àogså gruwè Vends´NV og ´SV (vedr. nærmere afgrænsning se AEsp.Nordjysk.II.97); dog grow· $Lødderup, $Erslev; også grow· $Agger; også (yngre) gruwèÛ Mors; også gråw· spor. i Him; også growèt, gråwèt Ommers; Îogså *gruwe, *grower; {også gråwèt; }også grow·t, growèt; Ì°også growèt SØJy´N (vsa. gråw· Bjerre); ÌÌogså *growej ´MV; også *gråj, *gröj ´S; ÌÇgrö·j især i ´S; ÌÈogså gru·èÛ BruskH; også *groed ´S; Ì¢også grow(·)i SønJy´SV; dog gro·è $Aventoft; også *grå·j Sundeved; Ì£spor. også Ágro·j; ÌÀdog uden stød: growèÛ $Torsted, $Lødderup; growè $Erslev, $Vroue; tilsvarende for sammensatte ptc.´former i Vends og ØHanH (fx af·groet): ´gruwè BørglumH, ´growè ØHanH; ÌÎogså ´gro¿w SSamsø (i sammensat ptc., jf. pkt. 1.3 ndf.).

 Næste betydning

1) (om planter mv.) = vokse; spire (også utilsigtet). no growè dær raw¶l å fle¿© å òkañèr iÛ¶æm = nu gror der kogleaks og sværdliljer og åkander i dem (dvs. i hulningerne efter et gammelt åløb). Kvolsgaard.F.9. no er der growen Skjoll aapaa de Flyvsaanj = nu er der vokset skjold (dvs. har der dannet sig et dække af grønsvær el.lign.) på det (omtalte) flyvesand. Lars.Ordb.285. æ kløve va stærkt gro¶j = kløveren var stærkt groet (dvs. stod kraftigt). Sundeved. (spøgende:) (en) ¡awªle¿©è dæñ ¡gro¿è ¡bæst næ an ¡stjæl¶ èn = aflægger, den gror bedst, når man stjæler den. $Ål. (overført:) de æ ¡ve å gro ham öwer e ¡ho·j = det er ved at vokse ham over hovedet (dvs. være mere, end han kan klare). AlsOrdsaml. så står èd å grow¶r ¡let = så står det og spirer lidt (om byg i maltkar). Thy. de growèr i æ ¡ni·©ªboñ, når de hå staj·n læµ· å wæt wuÛ¶ = det spirer i negbåndene (dvs. de bånd af strå, negene er bundet med), når det har stået længe og været vådt. Thy. è ka¡tÒflèr ¡grow¶r i è ¡kjÉlèr = kartoflerne skyder lange spirer (når de opbevares) i kælderen. $Torsted. Kornet opbevaredes i Sække, der skulde vendes en Gang imellem, te de ¡it væ i ¡gro·èn, dvs. for at det ikke skal blive i Groen (= komme til at spire). $Bov. (talemåde:) de· ¡ejk growè i ¡mij¶n haw· (= det er ikke vokset i min have), kunne man sige, hvis man uretfærdigt var blevet beskyldt for at have udspredt et rygte. $Haverslev. _ (overtro:) ¡så gek hun jo ¡dæ¿r ¡op å så ¡æ§tèr om di gro·j ¡eñ¶ i¡mo·r vorªañèr = saa gik hun jo derop og saa efter, om de (dvs. sankthansurterne, hun havde plantet i en bjælke) groede ind mod hverandre ¨ for at tage Varsel om Kæresteforhold. $Vodder (med varianter). ven en ung Pich ku fo dem te å gru sammel, så fæk hon dæn Kael, som ho ho tent sæj = når en ung pige kunne få dem (dvs. sankthansurterne) til at gro sammen, så fik hun den unge mand, som hun havde tænkt sig. HAlsinger. (JyTid. 26/6 1955). en bette veessen Plet, hur der hverken kan grov Løv eller Græs, viser vos, te dær er en Jengaanger maant = en lille vissen plet, hvor der hverken kan gro løv eller græs, viser os, at dér er en genganger manet (i jorden). AarbThisted.1936.165. Grønb.Opt.171ff. \ faste forb.: gro ¡anden gang (om »lejekorn) [spor. i MØJy og Fjends] Naar Kornet ligger saa tæt hen ad Jorden, at Kærnerne slaar Rødder i Jorden, siges Kornet at grow ¡añèn ªgoµ¶ (= gro anden gang). $Houlbjerg. _ gro i ¡båre(r) [jf. Çbåre 1] no·t growt i ¡bo·r = nu er Græsmarken fuld af Vildgræs og Sener (dvs. kvikgræs). *$Houlbjerg. *Thy (Lyngby.Opt.). _ gro ¡efter. a) = gro til [spredt i afhjemlet] oo¶n er rænt we å gruw ætter (= åen er ved at gro helt efter), dvs. vokse til med vandplanter. AEsp.VO. (kongen ridsede sit navn) i Rosten, aa dier staar¶ en ino, hwis den eit æ growed atter i Mo¶es = i Rødsten (navnet på en stor vandreblok), og der står det endnu, hvis det ikke er groet til i mos. Fur. så gro·j de jo ætè i u·krut = så groede det jo til med Ukrudt. KærH (SønJy). (overført, om personer:) di gråwè snåè ætè i skit = de gror snart til i skidt (dvs. de har det utrolig snavset). MØJy. _ b) = gro på ny. Korn, som i Foraaret (Forsommeren) standses i Vækst pga. Tørke, skyder Skud op fra Roden, naar der kommer Regnvejr: wo kuen æ møj atergrøj i or _ ja, æ grønskaad æ bløwen laang (= vort korn er meget eftergroet i år _ ja, grønskuddene er blevet lange). *SVJy. _ gro i¡gen. a) = gro til [spor. i Vends] sti¿ æ grown i¡jæn (= stien er groet til) med ugræs. $Hellum. (overført:) di wa we å grow i¡jæn i jænè må© å skit = de var ved at gro til i bare skidt og møg (dvs. de har det utrolig snavset). Vends (F.). _ b) = gro på ny [spor. afhjemlet] de gråwè i¡gjæn, siger man om kornet, når det i ugunstigt vejr spirer igen, når det står på roden (dvs. er uhøstet). $Bjerre. ¡ku¶nt gruwwer i¡jæn (= kornet gror igen), dvs. giver grønskud om sommeren. AEsp.VO. Kornet, der staar for længe i Skok (dvs. i neghob), begynder at gro¶ i¡gjen (= spire igen). $Aventoft. _ gro i¡gennem (med ptc. (i)gennem·groet) [spor. i Midt- og Sø’nderjy] de ær ve¶ å grow i¡gjem¶èl = det er ved at gro igennem, om lejekorn, der skyder grønne skud fra grunden. $Vroue. Lejekornet er growt ¡hi¶èÏ i¡jæm¶èÏ (helt gennemgroet), siges, når Ukrudt og andre Vækster vokser op over det. $Houlbjerg. hvonær te æ Hav’ver smir sæ tille, saa blue et gjømmelgroi (med Græs) = når havren smider sig (dvs. går i leje) tidligt, så bliver den gennemgroet af græs. HaderslevH. Hørren lå så længe, te dæñ wa è¡gjæmeϪgru·èj mæ ¡græs = at den var igennemgroet med Græs. Angel. _ gro ¡op = vokse op [spor. afhjemlet] Den sku o·lti væ te pas gråwèÛ åp, fa·r ventèrèn kam = den (dvs. rugen) skulle altid være tilpas opvokset, før vinteren kom (for ikke at blive ødelagt af frost el. sne). NPBjerreg.ÅOmmers.63. _ gro ¡sammen. a) = rigsm. (hvis) èn ¡mønèÛ åm ¡fòr·ªo¿r ¡så ku di så ¡dÉj·li© grow ¡sam¶èl = hvis man mønnede (dvs. lagde tagryg, mønning) om foråret, så kunne de (dvs. tørvene) så dejligt gro sammen (til et fast dække). Thy. (den våde maltbyg blev) bo(r) åp po æ låwt å bræj u¶kÛ ¨ å de be¡gyn· å komès å grow ¡æ¶tèrªhå¶n sam¶èl i jæn¶ stu¶(r) kå·© = båret op på loftet og bredt ud, og det begyndte at spire og groede efterhånden sammen i én stor kage. Skyum.Mors.I.198. _ b) = gro til [spor. i Nordjy og Midtjy´Ø] de æ grow sammen, de der bløw gjor i Stand i Fjowr = det (dvs. de rensede grøfter) er groet sammen, det der blev gjort i stand i fjor. PAlsted.F.160. (overført:) de growè samèl om ham (= det gror sammen om ham), naar en Mand ikke kan magte sin Bedrift (dvs. gårdens drift). MØJy. _ gro ¡til. a) = blive stor; vokse til [spor. afhjemlet] è ¡tre¿èr growèr ¡gòt ¡te = træerne vokser sig godt fyldige. $Torsted. _ b) = blive dækket af el. opfyldt med plantevækster mv. [spor. i Nørrejy] (bækken) er no groj te mæ Rør å Flækk = er nu groet til med tagrør og flæg (jf. Ìflæg 1). SStef.SS.52. è ¡haw· æ ¡hi¶èl growèÛ ¡te = haven er helt groet efter, groet sammen i et vildnis. $Torsted. (overført:) di er we å gruw te i skit = de er ved at gro til i skidt (dvs. de har det utrolig snavset). AEsp.VO. _ gro ¡ud [spor. i SSlesv] de gru·èr ¡ut i· ¡tåp = Det (Kornet) gror ud (spirer) i Toppen, når det har fået for megen Regn og stået for længe i Stugerne (= neghobene). $Fjolde.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) (om/på mennesker og dyr) = vokse, blive større [NJy (± Læsø), Fjends, MØJy´S og Bjerre, spredt i Him, spor. i øvrige Midtjy og SØJy samt i SønJy; se kort; syn.: vokse]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

grow¶ (= gro) bruges om både planter, mennesker og dyr; jeg har aldrig hørt vendelboer bruge "vokse". $Hellum. hañ gråwè ¡hi¿l ¡u¿Û åw è ¡klej¶è = han vokser helt ud af tøjet. $Bjerre. Bö¶n di er stur aa grover os snaat øwer Hwot = børnene, de er store og vokser os snart over hovedet. VennebjergH. (studene) æ grow møj sin de Gong = er vokset meget siden den gang. PAlsted.GK.24. (talemåde:) Do growe mie end en Al om O¶ren (= du vokser mere end en alen om året), en Alen gror jo ikke (spøgende til børn). MØJy. \ (spec.:) om hår, legemsdel (etc.) [spredt afhjemlet] skee¶ge gruw¶wer, næjlen gruw¶wer, men si¶l gruw¶wer a entj mi·r = skægget vokser, neglene vokser, men selv vokser jeg ikke mere. AEsp.VO. ¡de ¡u¬¶ de ¡gro¿r oñèr æ ¡liw¶ å è ¡få¿r ¡de¶ æ jo ¡gjæn· ¡stø©¶ = det Uld, der vokser under Maven paa Faaret, det er jo gerne stift (jf. støg x). $Vodder. ¡tañªkjøÛ¶èt gråwè ¡öwèªnöw¶è tæñ¶èn (= tandkødet vokser op over tænderne), sådan at de (dvs. hestene) ikke kan tygge. $Hundslund. De va nov dæ gruj fast indvendich, isæ’æ ve Kvindfolk = det (dvs. lidelsen »angroen) var noget, der groede fast indvendig, især hos kvinder. HAlsinger. (JyTid. 25/9 1955). \ faste forb.: gro i »¡brusk. _ gro ¡efter/¡sammen/¡til = heles, læges (om sår mv.) [spor. afhjemlet] de gror awter = gror til, f.Ex. om Sår. SSamsø. è ¡flæµ· æ growèÛ ¡sam¶èl = flængen (dvs. snittet, såret) er vokset sammen. $Torsted. de è ¡vuñèlè di ¡it gro·è Áætè (= det er underligt, de ikke gror til); om de Huller, hun fra sin Ungdom af har i Ørerne til Ørenringe. $Bov. _ gro ¡fast = sætte sig meget stærkt fast på noget. snæjlen wel gruw fast på bò·j å boo¶i = sneglene vil gro fast (dvs. klæbe sig meget fast) på bunden af båden. AEsp.VO. De wa fejl å sej, han ku flyttes; / han stu som groj fast te æ Plet = det var forkert at sige, han kunne flyttes, han stod som groet fast til stedet. Noe´Nygård.J.7. _ gro i land = skyde i vejret (jf. land x). *$Skannerup. _ gro nedad = blive mindre [spor. i MØJy og Bjerre] (talemåde, med ordspil:) a growè ni¶èr aj lisom en Ku¶ho·l = jeg vokser nedad ligesom en kohale. VoerH. _ gro ¡sammen = vokse sammen, nå hinanden [spor. afhjemlet] (han er vist) noÛ hesi åw sè, hans ¡øwènªbryn æ gråwèt sam¶èÏ = noget hidsig af sig, hans øjenbryn er groet sammen. $Hundslund. (spøgende:) Grouet sammel fræ Knæeren (= fra knæene) aa ovenud; om et overdydigt, sippenippet Kvindfolk. Ommers. _ (overtro:) sådanne nogle (dvs. varulve) er hel kendelige fra andre Folk, for deres Øjenbryn er grot sammen helt nede på deres Næse. Grønb.Opt.140. _ gro ¡til = vokse til, blive stor [spor. i Vends og Midtjy´Ø] a war ªgrowèn ¡tel å war blewèn ¡skekèlè ¡stow¶r = jeg var vokset til og var blevet temmelig stor. $Anholt. _ gro ¡ud [spor. i Djurs] Naar Faaret var tjenlig til Klipning, sagde man, at Ulden var grown ¡uj¶ (= groet ud). Anholt.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) i sammensat ptc. (om planter, mennesker og dyr). _ i flg. sms.: af·groet = færdig med at vokse [< Ìaf 21; spor. i Østjy og SønJy, desuden Fanø] pa¡tÉtteren er ågruwwe = kartoflerne er færdige med at vokse. AEsp.VO.I.31. de ¡hå¶è ¡o¿grow¶t = det (dvs. kornet) er afgroet, kun Modningen er tilbage. $Houlbjerg. Naar Rugen dræede, havde den "awgroj" og blev ikke længere. Hards. a ha(e) ogrowe denj gång a war netten or = jeg var udvokset, da jeg var 19 år. ØHanH. _ efter·groet = tilgroet, groet sammen [jf. pkt. 1; spor. i Hards, SVJy og SønJy´V] de æ ¡hi¶èl ¡a§tèªgråj¶ = det er helt eftergroet i sener _ i ukrudt (dvs. helt groet til i kvikgræs). $Ål. _ (i)gennem·groet se betydning 1. _ ud·groet = færdig med at vokse (om korn). *$Øsby. _ under·groet. Ulden skulde (før fårene blev klippet) være ondergrow¶n, dvs. Foraarsulden skulde være begyndt at vokse frem. *HPHansen.SB.15.

 Forrige betydning

4) i overført betydning; om et forløb, der minder om vækst [spor. afhjemlet] ¡hå·ñªsti¶èn, de ær dæm såm en ho¿ñ dær grow¶èr po markèn = håndsten, det er dem som en hånd (dvs. på størrelse med en hånd), der vokser på marken (dvs. kommer frem fra underliggende lag). $Tved. Di bløw depped gaadt i Mil, ¨ fuh di ett sku grow sammel = de blev dyppet godt i mel, for at de ikke skulle vokse sammen (om pebernødder før bagning). AarbMors.1926.116. ¡skitèÛ growèr snå¿r ¡sam¶èÏ om¶ dæm = skidtet vokser snart sammen om dem (dvs. de har det utrolig snavset). $Tved. (talemåder:) i æ skit gro¿r æ pæ·µ = i skidtet gror pengene (siges om folk, der ikke holder huset rent). $Darum. E Penge (= pengene) gror bedst i Skarn. TønderH (Kok.Ordspr.97).

grittelÌgrob
Sidens top