gro
Çgrob| gro | Çgrob |
Se også Çgrob (subst.), Ègrob´ (sms.led), Ìgrubbe (subst.), Çgrube (verb.)
subst. _ med sideformerne grov, grub. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.1. _ som 1.sms.led: se Ègrob´. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; mask. $Voldby. _ plur.: (med samme vokal som sing.:) gro·ß, grò·ß, gro·v, gru·v, gråw· alm.; også großèr, gråßèr AEsp.VO.; også gru·vèr Mols (Lyngby.Opt.); *grupper NSamsø.
\ Ìspor. også gro¿ß; for yderligere detaljer se AEsp.Nordjysk.II.99; Çyngre også gro¿b; dog grò¿ß KærH´V (Vends); også gro¿v Mors, Thyholm; Èogså gro¿f HellumH (Lyngby.Opt.) og spor. i Him´V; også gråv¶, gråw¶ Him´SV; også skrevet *gro, *gru Him´NV; ¢også gro¿f spredt i Hards´NØ, Sall og Fjends´V; også *gro¿w Sall; £spor. også *gro¿w Sydjy´S og SønJy´N; også gro¿vf, grå¿v(f) $Fanø; også gru¿f Tyrstrup´S; Àdog gru¿f $Voldby; også gru¿f $Tved; dog *grup NSamsø; Îogså gru¿v Tyrstrup´N; {vsa. graw¶/graw (jf. K 2.6); også gro¿v, gro¿f ´N; også gråw· Angel, VisH.
[mht. de kortvokaliske former se Skautrup.DSH.II.333f.; formerne med ´u´ (i Midtjy´Ø) er muligvis påvirket af Ìgrube]
1) = grøft, gravet rende; i alm. om vejgrøft el. dræningsgrøft; tidl. også om grøft brugt som markskel (især i Vestjy) el. til indhegning (i marskegne) [NJy (± Læsø), Vestjy, SØJy, Sønderjy (± Als, ± Sundeved med tilgrænsende sogne mod vest), spredt i Him´V og MØJy´S, spor. i øvrige Østjy; se kort; syn.: grøft 1]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Han ¡fæjlèt æ ¡væj å kjor ¡i¶ æ ¡gro¿v = han tog fejl af vejen og kørte i grøften. Hards. De war et saa møj skjøn den føest Daae, for da war æ Høvder jo ledt wild’, aa di wild’ altir rend’ øvver æ Groeb aa ind o Folk djer Mark = det var ikke så rart den første dag (af en studedrift sydpå), for da var kreaturerne jo lidt vilde og ville altid løbe over (vej)grøfterne og ind på folks marker. Bundgaard.BGM.40. Vært Få·rèr blöw old· è Gråw· rytèt = Hvert Forår blev alle Grøfter "ryddede", dvs. rensede. Med en skarpsleben, ¨ dertil indrettet Skovl blev begge Sider og Bunden pænt pudset af. Jord, Grøde, Sten blev kastet op til begge Sider. HostrupD.II.1.220f. fa·r wi fæk Gro·v i wår Ƶ, da war eñ fuld a Goµer = før vi fik (dræn)grøfter i vor eng, da var den fuld af gunger (dvs. gyngende bund, hængedynd). Vends (Røjkjær.Opt.). Karup å med dens tilløb af o¿èr, bæ§k å gro·v (= åer, bække og grøfter). $Vroue. èt ¡skelªdi·© mæ èn ¡gro¿v ve ¡be©è ¡si·è = et skeldige med en grøft ved begge sider. $Bjerre. æn di·© hæjèr æn gro¿v (var) hæj¶n i gamèl daw· = et dige eller en grøft var hegn i gamle dage. Skautrup.H.I.97. dæ æ gjæn grau om æ marker = der er gerne grøfter omkring markerne. Sønderjy. (1789:) denne Grob skal (kunne) holde Bæster, Fæe´Høveder og Faar (ude fra kæret; derfor skal den være) fiire Alen bred ¨ samt 2 1/2 Alen dyb. AarbHards.1933.116. Vi morede os tit om sommeren med at gå ud på fennerne (= engstykkerne) og springe over gravene (grøfterne). HGjessing.Tønder.68. (talemåde, afvisende svar på pral mv.:) Vil du ett skröv o skid’ öwer en tre al grov = vil du ikke skræve og skide over en tre alen grøft. SVJy. (overført:) kyr í æ gro¿v, el. æñ· i æ gro¿v (= køre i grøften, el. ende i grøften), dvs. komme galt af sted. $Vroue. (han) war snaar i æ Groev, aa snaar møtt o æ Vej = var snart i grøften, snart midt på vejen (om en beruset). VilbMøll.GJ.42. \ (også) = rende. en dyb Grow i Vejbanen, dvs. et dybt Hjulspor. *Him´SØ.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = tørvegrav. a ¡remèlèµ de ¡brast a ¡så kam a ¡vañ, ¡så most æ jo gre·w te ¡gråws i¡jæn = rimlingen (dvs. balken, væggen mellem to tørvegrave) brast, og så kom vandet, og så måtte jeg grave til grobs igen (dvs. grave en ny). *$Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = naturskabt grøft´ el. grubelignende fordybning i terrænnet; vandløb [spor. i Vends og Midtjy] gru¿v = større Grøft, ikke ved Landevejen. Mols (Lyngby.Opt.). dær ær gru·v öwèr ¡hièÏè ¡markèn (= der er er grobe over hele marken), dvs. vandhuller. $Tved. Gruvv er et Vandløb, større end en Bæk, mindre end en Aa. AarbRanders.1924.101. _ (også i stednavne, fx:) En dyb Bækslugt ved Taaning kaldes "Stuegro¿w" (= Store´). MØJy´S.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = dige [jf. Dialektstudier.IV.115; Sall´N, spor. i Sall´S, Fjends og Him´V; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Et dige kaldes i Salling en grob, og en grøft kaldes en howelgroev (= »hulgrob). Krist.JyA.T.VI.320. Grob eller Grow brugtes _ besynderligt nok _ baade om en Grøft og et Dige. Sall´N.
5) = rille i redskab mv. [spor. i Sydjy; syn.: grøft 1] i Vævens »Underløber el. »Bagbom er der èn ¡gro¿v ¨ (el. èn ¡riñ·) som è ¡swø·v ku putès ¡ni¶è ªi¿ = en Grob (el. Rende), som Svøben (dvs. stokken med garnenderne samlet) kunne puttes ned i. $Bjerre. Var der slidt en rille eller fure i en ting, var der "sledt en groov i det". SVJy.
| gro | Çgrob |
| Sidens top | |
}){kind=link}