dukat·frø
Çdukke| dukat·frø | Çdukke |
Se også Ìdokke (verb.), Çdukke (verb.), Èdukke (verb.), ¢dukke (verb.), £dukke (verb.), Àdukke´ (sms.led), Çdygge (verb.)
subst. _ med sideformen dukker. _ dåk/då÷k/ då§k/Ádå(÷)k (K 1.4) alm.; dò§k NVJy; også dåkè ØSønJy´N; også då§kè Mandø; spredt også rigsmåls´påvirkede former med ´o´. _ som 1.sms.led: se Àdukke´. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; også neutr. (især i betydning 1) VSønJy´S, $Hostrup og $Fjolde. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; dåki $Skannerup; også dåkiè MØJy´S; dåks Sønderborg.
[< gammeldansk dokke (sideform til dukke); jf. vestnordisk dokka]
1) = rigsm. (legetøj) [alm. undt. i Sønderjy; syn.: dukke·barn, puppe x] Tøsernes dukker var (ca. 1890) en træklods, der var skåren til som et barn med lang kjole ¨ der var ingen ben og ingen arme, men der var hals og hoved ¨ øjne, næse og ører ¨ alt var meget primitivt. Så havde de nogle kulørte klude og andet pjalttøj til at pynte dukken med. MØJy (Budst.1957.43). Hvis vi blev opfordret til at gøre noget, som vi ikke syntes om ¨ ville vi ofte (med en talemåde) sige: ¡nåk æ wi ¡bö¿n, mæn wi li©èr ¡ejk mæ ¡dåkèr = nok er vi børn, men vi leger ikke med dukker. $Haverslev. _ (spec.:) hop i dok (= hoppe i dukke, jf. mand x) var en yndet forårsleg. KBallisager.E.54. \ (overført:) om pige, kvinde [spor. afhjemlet] èn ¡sø¿Û betè dò§k (= en sød lille dukke) om et lille barn, ironisk om en ung pige, pyntet og lidt fræk. $Torsted. En Kone sagde: "A wa jo li· en Dåk, men Pie wa jo å de pæne Minnesk" (= jeg var jo (som ung) ligefrem en dukke, men Per (hendes mand) var jo også det pæneste menneske). MØJy. ªde æ væl nåk en ¡fi·n Ádok, dæñ (= det er vel nok en fin dukke, hende; nedsættende, jf. Ìden 1), dvs. en der er ung, flot, fin, stolt, og mener meget om sig selv. $Felsted. _ (også anvendt i stedremser:) De Vesterø Dokker (= pigerne fra Vesterø). Læsø. Fjaltringbo dåk¶er. Hards (Krist.Ordspr.521).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = mindre bundt, snoet el. bundet sammen.
2.1) = bundt af rughalm el. rør, hvoraf der skal laves el. er lavet »taghalm; 2´6 tagdukker sammenbindes i en »tagkærv [SVJy, SØJy´S, Sønderjy, spor. i MVJy og Østjy; se kort; syn.: tag·dukke]
 |  Tæt afhjemlet |
Nordjy (Begtr.Jyll.II.206). Naar Udlægget (= de fremlagte neg af rughalm) var tærsket, lavedes Tag. Man tog ¨ saa meget (aftærsket rughalm) man kunde spænde om med begge Hænder lige under Toppen ¨ Der blev lagt et løst Baand om Dokken, og disse blev lagt i Række og fik ¨ (endnu) en Overhaling af Plejl. TønderH. Raunkj.VH.65. i·sta©, de vår ¡kun i ¡då§kèr = Istag (= rør, høstet om vinteren), det var kun (til at få) i Dukker, tit med to Bånd om hver. $Vodder. _ (undertiden anvendt til andet end tækning:) Der blev sat en dåk’ (lille neg) ned midt i beholderen (med korn), og så fyldte man rugen i. Neget skulle virke som luftkanal, så rugen kunde holde sig frisk. HPHansen.BB.24. Naar et Lig skulde lægges paa Straa, anbragtes først en Dør paa to Treben. Herpaa blev lagt æn dåk ¡tach mæ·n ¡ble¿ ªæw¶èr = et Knippe Taghalm med et Lagen over. $Vodder.
2.2) om lign. bundt af andre stængelplanter.
2.2.1) om kornneg. 3 sammenbundne Bygneg til Indkøring (fra marken) kaldtes èt ¡dåk eller en Kærv. *$Emmerlev. Smaa Neg kunde man kalde Dukker: de er no slem Dokker (= det er nogle slemme dukker, sagt foragteligt?). *Mols.
2.2.2) om bundt af hør. Saa blev Hørren bunnen i no bedde Bonde: Daakke, aa læst æpaa i læjræ Woun aa kjo i Syggi ¨ i en Taarrograv = så (dvs. efter at værre ribbet), blev hørren bundet i nogle små dukker og læsset på en »lejret vogn og kørt i »synk i en tørvegrav (for at blive »rødet). *$Voldby.
2.2.3) om bundt af sumpplanter [spor. i VSønJy] Foruden tagrørene udnyttede man andre af planterne i marskens vandløb, søer og sumpe (især til fremstilling af bånd og måtter) ¨ de samledes i ¨ "dokker", og ophængtes til tørring under tagskægget. AMøller.BM.123. \ (formentlig hertil, overført:) kom Fanø´Skipperne sejlende op ad Varde Aa, raabte Beboerne (hånende) til dem: Fanneker, Fanneker, slok, slok, slok, / de binder djer Bows i en Dok, Dok, Dok (dvs. de binder deres bukser ind til læggen, på samme måde som man binder om ovennævnte sumpplanter?). *NMKrom.Fanø.I.5. *Krist.JyA.T.6.26 (hvor samme råb slutter dork dork dork).
2.2.4) om bundt af revlingris (især anvendt til koste, jf. lime x) [spor. i SVJy] Han rykkede rævlingerne op ved hjælp af en jernkrog på et træskaft. Når risene kom hjem ¨ skulde de først ordnes. Han tog risene enkeltvis og samlede dem, så toppen var jævn, i bundter af tykkelse som et håndled, og så bandt han 2´3 ris om, og på denne måde lavede han 40´50 dåk¶er, der blev lagt ud i tørrehuset, til de skulde brommes aw¶ (= afblades). Hards (HPHansen.HS.148).
2.3) = lok af hør el. hamp, der netop er heglet el. skaget (jf. Çhegle 1, skage x) [spredt i Nord- og Østjy, spor. i øvrige Jyll] Naar en Lok Hør var færdigheglet, bøjede man den paa Midten, og rullede den ene Halvdel af Lokken op til et Hoved for at forhindre, at den blev uredt, dette kaldte man en Dukke Hør. AarbViborg.1930.109. Dukkerne blev samlede sammen til Hørkranse ved at tage dem en for en, sætte Hovederne sammen og give den nederste Del en Omdrejning, saa de hængte sammen. Naar Kransen var fuld ¨ blev de sidste Ender snoede sammen til et Hoved, og Kransen var nu fast og nem at opbevare. MVJy. Nu (efter at være »brødet og »heglet) blev hampen ¨ bundet i dukker, d.v.s. at der blev slået en knude i hver ende, så det ikke skulle gå i urede. ChrThagaard.Skagen.101.
2.4) = fed af garn, tvist eller tråd [spredt afhjemlet] Do må ¡kø·f mæ ¡fæm¶ ¡Dåkèr a dænd ¡hæ Slaws ¡Ga¶n, æ ska ¡nåk gi dæ èn ¡Pröw· mæ = Du må købe mig fem Dokker af denne Slags Garn, jeg skal nok give dig en Prøve med. HostrupD.II.1.109. selebånd (er) den farvede tråd, der skiller mellem dukkerne i en "lod" ¨ tvist. $Agger. Den første maskinspundne Sytraad ¨ solgtes i løs Vægt ¨ Naar en Kone købte Traad i Butikken forlangte hun altid "en Daak swot Tro te Wandmelstøj" (= en dukke sort tråd til vadmelstøj). Frifelt&Kragelund.ØV.107.
2.5) = oprinkning af hjemmegjort reb (brugt til tøjring, tækning mv.) [SVJy (±S), spor. i Hards og Østjy´N; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
HCLyngbye.FQ.581. En Dåk¶ Tæl (dvs. revlingreb) var på 20 Favne, og den blev rinket op som et Tøjr. Man bandt 5 Dåk¶èr i et stort Bundt. Hards (HPHansen.Opt.). (der snoes halmreb af 8 tagkærv, jf. betydning 2.1) dæ ¡war hal¡træs ªfawn ¡si·m i ¡sö¿n èn ¡dåk ¨ å ¡så wa Ûè èn stomp ¡si·m om ¡hwæ¿r ¡æç·j ¨ wi ka jo ¡næjstèn ¡li©èn ¡we¶ èn løÛ ¡gar¶n = der var 50 favne (dvs. ca. 100 m) sime i sådan en dukke, og så var der en stump »sime om hver ende (af rebet); vi kan jo næsten sammenligne det med et fed garn. $Storvorde.
2.6) = oprinket »sime af snoet halm (ca. 1 m lang, brugt ved tækning) [Ommers´Ø, Rougsø, Mols, Samsø, MØJy´SØ, spor. i øvrige Østjy´M og ´N; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
Dukke = et kort Halmbaand, hvormed man under et Tags Tækning binder Langhalmen fast til Lægten. Hvergang der skal bindes, bruges en Dukke. Ommers (OBork.1814). Samsø (Hansteen.ca.1825). Den traditionelle binding af stråtaget i Randers amt (mv.) var med ¨ »tækkekæppe og halmbånd. ¨ Medhjælperen skulle stikke en halmdokke i øjet på den tilspidsede tækkenål og stikke nål og dokke ud til tækkemanden (som) stak nålen ind igen på den anden side af tækkekæppen og tilsvarende inde ved lægten. ¨ Kort før århundredskiftet forlod man imidlertid i en del sogne bindemetoden med tækkekæppe og dokker og gik over til at sy tagene med lange halmsimer (som i størstedelen af Jylland, jf. betydning 2.5). AarbRanders.1966.12f.
2.7) = snoet el. ombunden visk af halm [spor. afhjemlet] dåkè = halmviske, som de satte op under tegltaget for lunhed og tæthed; det blev forbudt som brandfarligt. Tønder. i tidligere Tider har dog "dukkede" Gavle ikke været ukendte ¨ "Dukkerne" blev snoede af Ærtehalm som man snoer Halmbaand og derefter knyttet i Knude. De blev lagt lagvis mellem Gavlens Staver i Bindingsværket (jf. under·dukket x). AarbAarh.1927.93. hon tå¶r nÒj ta¶g å bender sam¶el i dòk¶er å sætter åmkreng¶ tap¶tre, ¨ far hon mææsker målted ii¶ æn mææskkå¶r å kommer de d¶æri = hun (dvs. bryggerpigen) tager noget taghalm og binder sammen i dukker og sætter omkring »tappetræet, før hun mæsker malten i et mæskekar og kommer det deri. $Lild (AarbThisted.1968.64).
3) = mindre træstolpe el. ´klods (i konstruktion el. redskab).
3.1) = støttestolpe i skillerummet mellem hestebåse, fra gulv til »spilbom [SØJy´Ø, spredt i SØJy´V og i Nordjy´N; se kort; syn.: Ìdværg 4.2]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
(i) lukkede Baase ¨ hvis der er træ imellem, kaldes dem (dvs. de stolper) der gaar i Jorden dværre eller dokker; hvilken Betegnelse der er ældst, ved jeg ikke. HornsH (Vends).
3.2) = støttestolpe i bindingsværk, i halv etagehøjde, forbindende »løsholt med »fodrem el. »tagrem; jf. BStoklund.BB.29 (med ill.) [spor. afhjemlet (hyppigst i SØJy); fagsprog; syn.: stiver x] (i et beskrevet stuehus er der) èn stolp få ¡hwæ ¡biñèµ å ¡tåw¶ ¡nejèªdåkè å ¡jæn¶ ¡åwèªdå§k = en stolpe for hver binding (dvs. fag) og to nederdukker (til fodremmen) og en overdukke (til tagremmen). $Bjerre.
3.3) = kort lodret træstykke mellem en slædes mede og slædens overdel [Vends´NV; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
de Stænger der staa op fra Meden hedde ¨ dåkèr. $Tolstrup. AEsp.VO.
3.4) om diverse opstandere el. holdere på redskaber [spor. afhjemlet; fagsprog] Tenen sad mellem to Opstandere (på rokken), "æ Daakker", i Siden af disse var der fastgjort Læderstykker, som Tenakslen løb i. RibeAmt.1942.425f. Paa Drejeladet (= drejebænken) kaldes de Opstandere, hvori »Spindelen løber ¨ for "Dokker". Jyll (DHTid.1895.52). hver Bor havde (hos snedkeren) sin Træskaft eller Dokke ¨ passende til Bordsvingen. Mors. $Hurup. (om benene under en »radstok:) Vends. (om de træstykker, hvori savens blad er fastgjort:) $Darum. $Aventoft.
| dukat·frø | Çdukke |
| Sidens top | |