du¡kat
Ìdukke| du¡kat | Ìdukke |
subst.
[spor. afhjemlet, undt. i Vestjy_N; syn.: specie·frø]
= fiktiv vare, som børn og unge narres i byen for at købe; jf. Ord&Sag.1989.4ff. Når man har håndværksfolk, vil de gjærne narre drengene ved at sende dem et eller andet sted hen at låne ting, som ikke gives, såsom: ¨ for otte skilling dukatfrø (etc.). Sgr.X.206. Feilb.BL.I.316. rænd lig om te æ Sownfowdes o laaen let dukatfrø, faar om æn monet ska æ skat betaales = rend lige over til sognefogden og lån lidt dukatfrø, for om en måned skal skatten betales. SVJy.
| du¡kat | Ìdukke |
| Sidens top | |