Çdukke

¢dukke

Se også Ìdukke (subst.), Çdukke (verb.), ¢dukke (verb.), £dukke (verb.), Àdukke´ (sms.led)

Èdukke

verb. _ då§k MaltH (F.). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).

[spredt i SVJy, spor. i øvrige Jyll]

= binde i dukke (jf. Ìdukke, især i betydning 2.1´2.3). Om Aftenen hjemme i Stuen eller rettere i Køkkenet, sad vi og sorterede (revling) Risene og lagde Rodenderne sammen i passende Haandfulde. Det kaldtes at dukke Risene. Kragelund.VM.75. Den rensede Hamp blev dokket op, en Haandfuld i hver Dokke. Holmsland (SprKult.XVII.77).

Çdukke	¢dukke
Sidens top