Èdukke

£dukke

Se også Ìdukke (subst.), Çdukke (verb.), Èdukke (verb.), £dukke (verb.), Àdukke´ (sms.led)

¢dukke

verb. _ duk $Felsted, $Angel, $Fjolde. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1) alm.; (ptc.) ducht $Fjolde.

[< nedertysk duken (men stedvis sammenblandet med Èdue); spor. i Sønderjy´M og ´S]

= dyppe (først og fremmest i sovs, jf. dukkelse).

Èdukke	£dukke
Sidens top