die·sød
Çdige| die·sød | Çdige |
Se også Çdige (verb.), Èdige´ (sms.led)
subst. _ med sideformen dig (i betydning 1.2). _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.9; desuden (yngre) di·© spredt i Østjy´M; også di¿© $Darum, $Mandø; også di¿ch Tønder, $Aventoft. _ som 1.sms.led: se Èdige´. _ genus: fk. alm. (vsa. neutr. spredt i SønJy´S); neutr. Nord- og Østjy (K 7.3). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; di©èr NVJy (vsa. di©ièr Mors´N), SVJy, Sønderjy´N (K 4.2); dichèr/Ádichèr (K 1.9) øvrige Sønderjy.
\ Ìspor. også dej·, de·©, dejè jf. AEsp.Nordjysk.II.50; Çdog dij·©è $Lild; også dij·© ØHanH, di·©i Mors´N, dej·© Mors´S, Thyholm; Èspor. også di·©i
[sideformen dig formentlig < nedertysk diek el. frisisk dik]
1) = vold.
1.1) = jord´ el. stendige til indhegning; tidligere alm. som markindhegning i Vends, Him´V, NVJy, MVJy og SVJy (se kort),
 |  Tæt afhjemlet |
hvorimod man i det øvrige Jyll oftest anvendte gærder (af træ), jf. Ord&Sag.2003.7f.; mange diger opførtes i tiden efter udskiftningen og tjente til slutn. af 1800´t. som hegn om marker og haver (jf. kålgårds·dige) el. som skel (jf. skel·dige, kirkegårds·dige); jf. AFSchmidt.HM. til diger blev der gravet nogle grøntørv, ca. 20 cm. brede, 30 cm. lange og ca. 15 cm. tykke; det var digetørv; de blev stablet op på hver sin side, og saa blev der puttet jord indeni; det var mest skeldiger. Him. Naar Julegrisen skulle slagtes gik Pigen og jeg ned til di·©ièt og skar nogle af di stø·st twon af ¡slo¿beªboskèn (= de største torne af slåenbusken, idet tornene anvendtes som pølsepinde). $Hundslund. Ved et "dobbelt Di·©i" var der Grøft paa begge Sider. Et saadant brugtes almindeligt som Skjel mellem Naboer. MØJy. ¡fu¶èt de æ èn ¡væj mæ ¡hæj¶n ælè èn ¡di·© ve ¡be©è ¡si·è = forte, det er en vej med hegn eller et dige ved begge sider (jf. Ìforte 2). $Give. hæj¶n i gamèl daw· wa æn di·© hæjèr æn gro¿v = hegn i gamle dage var et dige eller en grøft. Skautrup.H.I.97. Markerne er nu paa Als overalt omgivne med Diger, hvorpaa der er plantet levende Hegn af Hassel, Løn og Torne. Ussing.Als.26. _ (talemåder, med varianter:) (om karl, som ikke er efterstræbt af pigerne:) Hø, hø, Faaleld, de ska a sej dej, dær er sgu aaller saa skurre en Helmus, te dær ett ow er lisse saahnde en Dig = "hø, hø, farlille, det skal jeg sige dig, der er sgu aldrig så skurvet en helmis (dvs. krikke), at der ikke også er ligeså sandet et dige. SVJy. hon brøstè sæ sòm Én maw¶èr sow¶ æ É dej = hun bryster sig som en mager so ad et dige. Vends. \ faste forb.: lukke ¡dige = lukke hullet i et nedfaldet dige; (evt. også:) bygge dige [spor. i Hards og SVJy] Skulde man lok di·© så gjaldt det om, at man var dygtig til o graw grøw·lsåj¶ (= til at grave »grøblesadde). HammerumH (HPHansen.Opt.). _ gøre/lukke et dige ¡op = d.s. [spor. i SønJy] _ (overført:) slå ¡dige. Vi Børn skulde stå og se efter, når Mor kogte Kaffe. Når Kaffen begyndte "o slå Di©", dvs. løftes i Overfladen, så hældte Mor en Kop Kaffe op, som hun så hældte i Kanden igen. *Hards (HPHansen.Opt.). _ sætte ¡dige = bygge dige [spor. i Sønderjy] \ (hertil muligvis, overført:) vinde i ¡dige. At vinde (garn) dårligt kan kaldes we÷j i de÷j. *Vends.
1.2) = dæmning til beskyttelse mod havet [spredt langs Vadehavet; syn.: hav·dige] æ añ¶èÏ (er) ¡teªlå¿j ªjo¿r ¡u·rn æ ªdi·ch = andelen (dvs. arealet, der er bevokset med »andel) er tillagt jord uden for diget. $Vodder. Trap.HS.I.122.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = lang strimmel af sammenrevet hø [spor. i SVJy; syn.: tømme x)] NMskr.1878.180.
3) = udgravet fordybning.
3.1) = grøft [Mols, spor. i MØJy, SVJy og SønJy] di¿© ¨ har dobbelt betydning, idet en stor, bred grøft hedder æ væstèr di¿©, og der siges ligefrem u·Û ve æ di¿©, dvs. grøften. $Darum.
3.2) = gravet vandhul; tørvegrav [1644: Maren Jepsdatter ¨ fandtes druknet udi en Torffue Dig (SRangstrupH (ØLøgumKirk.); kun anførte steder i Sønderjy´S] æn dik = gravet Vandhul på Marken til Vanding af Kreaturer. $Fjolde. ¡ham va dæ ¡stæ·è ¡ne·è i æ Ádi·ch, hañ stekè èm ¡u·è = ham, der står nede i Diget, han stikker dem (dvs. Tørvene) ud (med en spade). $Bov. tidligere slog man også Hø i æ Ádi·chè, dvs. de Steder, hvor man tidligere havde gravet eller strøget Tørv, og hvor der nu var vokset Græs over. $Bov.
| die·sød | Çdige |
| Sidens top | |
}){kind=link}