dværsel
Çdy| dværsel | Çdy |
Se også dø (verb., ptc.), Çdy (verb.), Èdy´ (sms.led), Ìdyr (subst., sms.led)
subst. _ dy Vends, Læsø; dy¿ ØHanH og Thy (Lyngby.Opt.); dyj¶ Mors (vsa. dy¿ $Lødderup); døj¶, döj¶ Him (i ´N også *dy, i ´SØ også dyj¶), Midtjy, Sydjy´N; dej¶, dæj¶ SDjurs. _ som 1.sms.led: se Èdy´. _ genus: neutr. el. stof´neutr. (K 7.3) alm.; også fk. MolsH. _ plur.: (i betydning 2) *døjer MØJy´S. _ afvigende plur. bf.: dyjèn $Læsø.
[1633: døy Him (Brask.Rold.49)]
1) = dynd, mudder [MVJy, Thyholm, Him´SV, Ommers, MØJy og Rougsø, spredt i Vends, på Læsø, i øvrige Him og Djurs (± Samsø), og i Sydjy´N, spor. i Han og NVJy; fortrinsvis i ældre kilder; se kort; syn.: Ìdynd 1]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
dæ legger så møj Dy på Buntj å Dami = der ligger så meget dynd på bunden af dammen. Vends. vi kjor fast i æ døj¶ = vi kørte fast i dyndet. $Vroue. Ilden (i kulmilen) slukkede de med Vand fra æ Kly·npø¶t (= tørvegraven) og så dængede de Døj¶ på og til sidst Sand med Sandtørv. Hards (HPHansen.Opt.). _ (i vejrregel, om nymånen ved »povlsdag 25/1:) ¡pow¶lsªnøj¶ dæñ gor hywèst i skøj¶ å dy·vèst i døj¶ (= Povls ny, dvs. Povlsmesse ny, den går højest i sky og dybest i dy), dvs. da har vi den strengeste vinter. Skautrup.H.I.103. \ (overført) = økonomiske vanskeligheder. haçj wa komèn i ¡knøk; mæn hans få¶è hjaÏp ham ¡øw¶è ¡døj¶èt = han var kommet i fattigdom, armod; men hans fader hjalp ham over dyet. *$Gosmer. \ faste forb.: gå/køre/være i ¡dy. a) = (komme til at) sidde fast i dynd, så man ikke kan komme fri ved egen hjælp [spredt i NØJy, MØJy og Djurs, spor. i Fjends, Hards´S og SØJy´N; syn.: Ìbløde 1, Ìdynd 1] Haa Do ett læd hin go idøj sihn? = har du ikke ladet hende (dvs. en ko) gå i bløde siden? Blich.EB.45. (han) var kørt i Dy i en Pus (= mudderpøl). Staun.UD.192. _ b) (overført) = gå i stå; blive på et sted el. på et trin i en udvikling [spor. i Him] hanj gik i Døj¶ / _ blöw hengen we God å we Dæt¶ter = han (dvs. tjenestekarlen) gik i stå, blev hængende ved gård og ved datter. Raa.Havbro.5. (oprettelsen af et mejeri) satte Skel mellem dem, der vilde tilfremme, og dem, der var i Dy. Staun.UD.133. _ trække ko i dy (el. lign.) = navn på tavleleg [spor. i MØJy og Him]
Forrige betydning - Næste betydning
2) (spec.) = tørvedynd [Ommers´V og ´S, Fjends´Ø, MØJy, spredt på Djurs (± Samsø), spor. i Him´SV, øvrige MVJy´Ø og ´S; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Føst sku no Dejen i Hywelboer kjørres fra Tårregrawen å i Tråssen, å så bløw Dejen ælt, we at Bæesteren bløw rejen ront i Tråssen, å dæ bløw øst Wann i en = først skulle nu dyndet køres i trillebør fra tørvegraven og (over) i »trossen, og så blev dyndet æltet ved, at hestene blev redet rundt i trossen og der blev hældt vand i den. Mols. warèt röÛ¶è åw gres heÏè anè teµ¶ i døj¶èt, så vi¬ tår¶èn bræk, ne¶è di bløw ta· = var der rødder af græs eller andet i tørvedyndet, så ville tørvene brække, når de blev tørre. $Hundslund. \ (også) = andet planteholdigt dynd i mose, kær mv. [spor. i Østjy (±S)] fa·r åm señ· brow§t vi å kyr døj¶ hjem te træk (= tidligere brugte vi at køre dynd hjem til træk); om det øverste, ret løse og porøse morlag i mosen, som anvendtes til at trække, dvs. opsuge ajlen i »grebningen. $Vroue. (i terrænnet findes) »Dopper ¨ bestaaende af en forstyrret Vegetation, som Bønderne der benævne Dy eller Dynd, hvilken jeg har forefundet til en Dybde af Ô til 3 Alen. Brinck´Seidelin.HA.31. \ (også) = navn på plante. dyj¶ = Dynd og Andemad. *Skyum.Mors.I.67. dyj¶ = Dynd (anført som vildtvoksende plante). *Skyum.Mors.I.109.
3) = mudderhul, dyndhul; især anvendt som stednavn [Læsø, spor. i Midtjy´Ø] den Døj, de kalder Kristoffers Døj, ¨ lidt nordvest for Gaarden. Krist.DS.NyRk.V.138. (plur. bf.:) dyjèn = et sted på marken, hvor der står vand, nord for Pilegård. AEsp.Læsø.II.70. _ (i hyrderemse, med varianter:) Kom Bos, kom Bos / kom be·sen te Böj¶ / wo Hjo¶r han sæj¶è i AÏken Döj¶ = kom ko, kom ko, kom bissende til by, vor hyrdedreng sidder (fast) i Alken dyndhul. MØJy.
| dværsel | Çdy |
| Sidens top | |