dej

dejet

Se også Çdaje (verb.)

deje

subst. _ dÉ÷j Vends; dej· $Voldby. _ genus: fem./fk. (K 7.2).

[spor. i Vends samt $Voldby, desuden Sønderjy ( Molb.75)]

= løsagtig kvinde. (gåde, med varianter:) Præsten å hans Dætter (= datter), Degnen å hans Dæjj, de ¨ fandt en Viberede med Æg i, saa tog de hver sit, og der blev et liggende (idet der var 4 æg i reden og præstens datter var degnens deje). Vends (Krist.DF.207).

dej	dejet
Sidens top