bispe·rede
Çbisse| bispe·rede | Çbisse |
Se også Çbisse (subst.), Èbisse (subst.), ¢bisse (verb.), £bisse´ (sms.led), bisser (subst.), Ìbysse (subst.), Çbysse (verb.)
subst. _ med sideformerne bissen, bissi. _ bis spor. i Vends; bisèn NØDjurs, spor. i Sønderjy; bisi Thy´S. _ genus: fk. alm.; fem. NØVends (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; bisiè/´ièr (K 6.2) AggerSg (Thy; F.), spor. i MØJy.
[< bide 4; sideformen bissen formentlig med diminutiv´endelse; Vends, spredt i ØSønJy (nord for rigsgrænsen), spor. i øvrige Jyll; se kort; især barnesprog]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= lus. Vends (Melsen.1811). kom no å blyw tjæ¿mt hÉ·ls slæßè bisèrn i skòw¶i mæ dæ = kom nu og bliv kæmmet, ellers slæber lusene i skoven med dig. Vends. _ (besværgelse:) Guj fri¿ å bewå¿r wås få rø· My·rè å ¨ Bissie å Bassie å mañho¬en Gassie = gud fri og bevare os for røde myrer og bissier og bassier og mandolme gaser. MØJy (jf. ØH.1947.148).
| bispe·rede | Çbisse |
| Sidens top | |