by·smed
Çbysse| by·smed | Çbysse |
Se også Çbysse (verb.), Èbysse (verb.)
subst. _ med sideformen bisse. _ udtale »kort (med noter). _ genus: fk. alm.; fem. NØVends (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìkun spor. optegnet; Çogså bys spor. i Sall, Fjends og Ommers.
[< Çbysse; Vends´NV, Him, Sall, Midtjy (± SDjurs og NSamsø), Sydjy´N, spor. i øvrige Nordjy og Sydjy; se kort; barnesprog; syn.: Ìbysse¡love, bysse¡lulle, Ìvisse¡lulle]
 |  Tæt afhjemlet |
= vugge på gænger; barneseng; også (spøgende) om seng i alm. Becher.ca.1815. Den vugge, min far lå i som barn, blev også benyttet til alle vi søskende 7 ialt, den var af træ, almuemalet i en rødbrun farve og med tværgående ¨ gænger, og blev kaldt en "Bisse". BarnHimmerland.III.26. Han havde strikken til bissen i hånden og skulde bisse (= vugge) barnet. Him (Krist.DS.I.303).
| by·smed | Çbysse |
| Sidens top | |
}){kind=link}