Ìbisse

Èbisse

Se også Ìbisse (subst.), Èbisse (subst.), ¢bisse (verb.), £bisse´ (sms.led)

Çbisse

subst. _ med sideformerne bissener, bisserer (begge plur.). _ bis _ genus: fk. alm.; mask. NØVends (K 7.2, dog fem. iflg. Lars.Ordb.). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; bisènèr Fjends, SVJy, SønJy´N; bisèrèr Vends, Hards.

[< bide 1; spor. i Vends, MVJy, SVJy og SønJy´N; barnesprog]

= tand (oftest anvendt i plur.). no komè dæ smo¿ bisènèr = nu kommer der små tænder. $Ål.

Ìbisse	Èbisse
Sidens top