Ìbysse
Èbysse| Ìbysse | Èbysse |
Se også Ìbysse (subst.), Èbysse (verb.)
verb. _ med sideformen bisse. _ udtales i alm. som »Ìbysse; også bys Fjends´M, spor. i Fjends´N og Sall; også bis spor. i Fjends´S og MVJy´SØ. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
1) = vugge (et spædbarn) i armene eller i vugge, for at det skal falde i søvn; putte (et lille barn) i seng; begge dele i reglen ledsaget af beroligende nynnen, "vuggevise" el. småsnak [lydefterlignende; jf. norsk dialekt bissa, svensk dialekt byssa; Him, Midtjy (± SDjurs og NSamsø), Sydjy´N, spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: Çbysse¡love, visse x]
 |  Tæt afhjemlet |
kan do no gaa ind aa biss bette Karen aa nønn faa hinner te hon faller i Søvn = kan du nu gå ind og vugge lille Karen og nynne for hende, til hun falder i søvn. Him. No ska do i Bisselowen, bette Ven, saa ska Bejstemowr nok bis dæ = nu skal du i seng (jf. bysse·love), lille ven; så skal bedstemor nok bysse dig. Ommers. a hår bysè nåk i mi daw· (= jeg har vugget nok i mine dage), sagde en gammel kone om svundne besværligheder. $Vroue. _ (i adskillige "vuggeviser", som ledsager vugning el. putning, og da ofte kombineret med betegnelser for den samtidige nynnen, fx:) horre bissi låww å såww (jf. Çhurre 2, Ìbysse¡love). Fjends (Sgr.I.45).
Forrige betydning - Næste betydning
2) (om lille barn) = sove [vel (på grundlag af ordets forekomst i vuggeviser mv.) fejltolket som imp. el. ønskeform (rettet til barnet) i stedet for inf. (beskrivende den vuggendes egen adfærd, jf. betydning 1); MØJy, SØJy´N, spor. i øvrige Nørrejy; se kort; fortrinsvis i yngre kilder]
 | Tæt afhjemlet |
ska betè ¡hansèªmañ¶ hæn å bys i hans æjèn betè bysè¡låw = skal lille Hansemand hen og bysse i hans egen lille »bysselove. $Hundslund. No nullere hun mie stell. Saa bysse Fyren nok ind = nu nynner hun mere stille (jf. nulre x); så falder fyren (dvs. den spæde dreng) nok i søvn. PJæger.K.19.
3) bysse ¡ind [vel videreudvikling < betydning 1] hun æ bysset in = godt indpakket i Tøj. *MØJy.
| Ìbysse | Èbysse |
| Sidens top | |