bisse·pind

bisseret

Se også bides (verb.)

bisser

subst. _ med sideformen bisse. _ bisèr/bisè (K 6.2) alm.; Ábisè Sundeved; bi÷s $Hostrup. _ genus: fk. alm.; mask. NØVends (K 7.2), NØDjurs, $Tved. _ plur.: ´e/u.end. (K 6.4).

[muligvis < ¢bisse 2; spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy]

= landstryger; rå, ondskabsfuld, drikfældig person. I reglen var det forhutlede stakler, der nok ville arbejde, men ofte forsvandt efter den første udbetaling. De kaldes "bissere", og da de oftest var fulde af utøj, blev de anvist soveplads i høet eller i fodergangen til hestene. Fataburen.1973.22.

bisse·pind	bisseret
Sidens top