Èbisse
£bisse´| Èbisse | £bisse´ |
Se også Ìbisse (subst.), Çbisse (subst.), Èbisse (subst.), £bisse´ (sms.led)
verb. _ be·s/Ábe·s (K 1.9) NVJy, Hards (±NØ), SVJy, VSønJy, Fjends (vsa. bej·s), Ommers, MØJy, Sundeved, Als, Fjolde; bÉ÷js Vends´Ø; bæ÷js Vends´V; bæj·s/bæjs/Ábæj·s (K 1.7) Han, Læsø, Him, Fjends´S, DjursÌ, SØJy, ØSønJy (± Sundeved); bej·s Sall, Fjends´N, Hards´NØ; Ábaj·s spor. i ØSønJy´M. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; også ´¶er spor. i Vends, Djurs og MØJy; (u.end.) bæj¶s/bæjs (K 1.2) DjursÇ, SØJy (± LBælt), ØSønJy (± Sundeved); be¿s sydligste og østligste MØJy; bes SVJy (vsa. bæs), VSønJy, Als, Sundeved, Fjolde. _ præt. og ptc.: ´t (i ptc. alm. med stødtilkomstÈ).
\ Ìdog be·s TunøSg, biès SSamsø; Çdog bi¶ès SSamsø; nu alm. ´er; Èundt. i Vends og Sønderjy´SØ (K 1.1).
1) (om kreatur, sj. får) = løbe vildt af sted pga. insektbid, især stik af oksebremsen. Vends (Røst.1808). nå de wa ¡re©ti© ¡war¶m, ¡så ¡be·st di ¡gja·r è ¡klò§k wa ¡sÉjs´syw¶ ¡stø§kèr = når det var rigtig varmt, så bissede de (dvs. køerne) gerne, (når) klokken var seks´syv stykker. Thy. nær ken¶ stær å glow¶èr, så we¿Û wi, at di weÏ bej·s, så ær di ¡bræm·sªga·Ï = når køerne står og glor, så ved vi, at de vil bisse, så er de bremsegale. $Tved. _ (talemåder:) Hven jen ko bejs, så bejs di åld = når én ko bisser, så bisser de alle. Sønderjy. Den Kow dæ bies aabag, kommer aasse te Bøjs = den ko, der bisser bagefter, kommer også til bys. SSamsø. \ (præs.ptc. anvendt som adj.:) bissende(s) [spor. afhjemlet] Di se¿r, dær ær eµèn, dær hår lòw¶ å ta æn be·sèn hÒwèÛ i huw¶s = man siger, der er ingen, der har lov at tage et bissende høved (= kreatur) i hus. Kvolsgaard.L.61. \ (præs.ptc. anvendt som forstærkende adv.:) bissendes. hun håj så be·sèñ(d)ès trav¶i¬t (= travlt; jf. bisse·travl). *$Tved. *$Vodder.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (spøgende el. nedsættende om menneske) = løbe af sted (uden omtanke); gå i byen; stikke af, forsvinde. Men hons haar do hellens hat aa bejs etter i Etternoen? Do west da nok, a ræst dæ = men hvad har du ellers haft at bisse efter i eftermiddag? du vidste da nok, jeg savnede dig. NGertsen.H.73. hañ ¡bej¶s hær ¡ålteñ = han bisser her altid _ om én, der kommer på besøg lovlig tit. $Tved. æ swåt mand ær best (den sorte mand er bisset, dvs. løbet bort), sagde de, når bageovnen indeni var bleven hvid af varmen fra fyringen. SVJy. _ (talemåder:) æn ska e§t be·s, fa en ka hø·(r) æ hwæw·sèr = man skal ikke bisse, før man kan høre hvepsene. $Erslev. "GuÛ styr ål Hohed", så Manen, hans Kuen bejst = gud styrer al hårdhed, sagde manden, hans kone løb bort. MØJy. \ (i hånligt afvisende svar på anmodning el. forlangende:) vil du ikke (rende og) bisse [spredt i Nørrejy]
3) (om ting) = stritte frem. bej·s (anvendes) ofte om andet end kreaturer: di ¡fra§kªkraw· bej·sè (stikker op i nakken), æ mønèµ bej·sè (når stormen har flænget i den). *Hards´Ø.
| Èbisse | £bisse´ |
| Sidens top | |