Çbisse

¢bisse

Se også Ìbisse (subst.), Çbisse (subst.), ¢bisse (verb.), £bisse´ (sms.led)

Èbisse

subst.

[< ¢bisse]

_ kun i flg. forb.: kaste bisse på (ko) = gøre bissegal. Forhen var der nogle, som forstod sig paa "at kaste Bese" paa Køerne, og saa blev disse bissegale. *Krist.JyF.IV.402. (overført:) Så en dag kastede hun bese på feldberederens skind, og de fløj alle sammen fra den ene side af Hobro til den anden. *Krist.DS.VI1350. \ (hertil muligvis:) imens gjorde de særsindede Høvder (= afsindige kreaturer) sig til Bens og fjomrede af Sted "mæ Haalen te be¶s" (= med halen til bisse). *ØH.1947.111.

Çbisse	¢bisse
Sidens top